Opskrift på kartoffelmad med hjemmerørt estragon-mayo og friskpillede rejer

Kartoffelmad med hjemmerørt mayo og rejer

Supernem aftensmad – især hvis du har rester af kolde kartofler fra i går..

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • Estragon-mayo
  • 2 æggeblommer
  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 tsk hvidvinseddike
  • ½ tsk salt
  • 1½ dl neutral olie, f.eks. majs eller raps
  • hvid peber
  • 1 god håndfuld estragon
  • 500 g kogte, kolde kartofler
  • 400 g pille-selv rejer
  • 4 skiver rugbrød.

Sådan laver du kartoffelmad

  1. Rør æggeblommer, sennep, eddike og salt sammen i en skål. Stil evt. skålen på en opvredet klud, så den ikke skøjter rundt. Kom et par dråber olie i og pisk dem ind i æggeblommerne. Kom lidt mere olie i og sørg hele tiden for, at olien absorberes af æggeblandingen, før mere olie tilsættes. Fortsæt på denne måde, til mayonnaisen tykner og al olien er opbrugt. Hak estragonen fint og rør i mayonnaisen. Smag til med peber og smagt til om der skal mere salt og evt. eddike i.
  2. Pil rejerne og lav smørrebrød med skiver af kartoffel, mayonnaise og rejer.
  3. Tip: Tag alle ingredienser til mayonnaisen ud af køleskabet en time før, så alt har samme temperatur. Dette minimerer risikoen for at mayonnaisen skiller.
  4. Se også opskrift på: Stegt kylling med mormorstuvning
  5. Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter.