Et billede af en kæmpe kardemommesnurre, som ligger på et stykke bagepapir. Der er en lille skål med stødt kardemommefrø og sukker. Der ligger en kniv ved siden af kardemommesnurren.

Kæmpe kardemommesnurre

Er du også vild med kardemommesnurrer? Så får du her opskriften på en kæmpe kardemommesnurre, som er helt perfekt, hvis du får gæster. 

Vores Børn logo

En hel snurrekage, som man kan skære eller brække et blødt og lækkert stykke af.

1 portion

Personer:8

Total:9 timer og 30 minutter

Arbejdstid:40 minutter

Kardemommesnurre

  • 1 ¼ dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 20 g sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk salt
  • 215 g hvedemel
  • 40 g blødt smør

Remonce

  • 1 tsk knuste kardemommefrø
  • 75 g blødt smør
  • 75 g lyst rørsukker
  • 50 g marcipan

Glasering og drys

  • 1 tsk knuste kardemommefrø
  • 2 spsk sukker
  • ¼ dl vand
  • ¼ dl sukker

Kardemommesnurre

  1. Lun mælken, til den er lillefingervarm. 
  2. Smuldr gæren ud i mælken. Tilsæt sukker, kardemomme, salt og det meste af hvedemelet, og ælt dejen godt sammen. 
  3. Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen, og ælt det grundigt ind i dejen – gerne på en røremaskine i ca. 10 minutter, til dejen er blød og smidig. 
  4. Tilsæt det sidste hvedemel om nødvendigt.
  5. Dæk skålen med film, og lad dejen hæve på køl i 8 timer.

Remonce

  1. Stød kardemommefrøene i en morter. Rør smør, sukker, kardemomme og groftrevet marcipan sammen til en ensartet remonce.
  2. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en aflang firkant på 35 x 20 cm. 
  3. Smør remoncen ud på dejen i et jævnt lag. 
  4. Fold ⅓ af dejen ind mod midten, og læg den anden ⅓ over, så dejen ligger i 3 lag. Rul dejen let ud igen.
  5. Skær dejen i 6 strimler på den lange led, og sno hver strimmel til en spiral fra begge ender. 
  6. Form én spiral til en snegl, og læg den på midten af en bageplade med bagepapir. Fortsæt herefter med at lægge resten af spiralerne i forlængelse af sneglen, så de til slut danner én stor spiral. 
  7. Lad snurrekagen efterhæve tildækket på bagepladen i 1 time.
  8. Tænd ovnen på 190 grader. Bag snurrekagen i ovnen i 18-20 minutter, til den er gylden.

Glasering og drys

  1. Stød kardemommefrøene, og bland dem sammen med 2 spsk sukker.
  2. Kog vand og sukker sammen i en gryde, til sukkeret er opløst. 
  3. Pensl snurrekagen med sukkerlagen, lige når den er kommet ud af ovnen, og drys med kardemommesukker. 
  4. Afkøl kagen på en rist, og servér friskbagt.