Ost med valnøddeboller og portvinssyltede figner
12
Ingredienser
- Valnøddeboller
- 6 dl vand
- 8 g gær
- 1½ tsk salt
- 1½ spsk honning
- 250 g groft speltmel
- 100 g fuldkornshvedemel (eller brug blot 350 g groft speltmel)
- 2 dl valnødder, grofthakkede
- ca. 275 g hvedemel.
- Syltede figner i portvin
- 150 g tørrede figner
- 50 g lyse eller grønne rosiner
- 1½ dl portvin
- 3 spsk rørsukker
- ½ appelsin, strimler af skrællen + saften heraf.
- Forslag til ost
- Comte eller en Brebis
- Roquefort eller Bleu d'Auvergne
- Brie de Meaux eller anden brie, eller en god camembert
- Eller køb et udvalg af danske oste: en fast ost – en hvidskimmel og en blåskimmelost.
Sådan gør du
- Valnøddeboller
- Rør vand og gær sammen i en skål. Tilsæt salt, honning, groft speltmel, fuldkornshvedemel samt valnødder og rør det godt sammen. Kom hvedemelet i lidt af gangen, og rør indtil dejen er glat i konsistensen (dejen skal føles blød og lidt klistret).
- Sæt dejen tildækket i køleskabet og lad den koldhæve 8-10 timer.
- Drys lidt speltmel på bordet, og vend/fold dejen sammen et par gange. Skær dejen i ca. 12-14 stykker. Husk, dejen må godt være lidt blød, det giver et saftig krumme. Placer bollerne på bageplade med bagepapir og lad dem stå på køkkenbordet imens ovnen opvarmes.
- Bag bollerne 12-14 min. ved 225 grader indtil de er gyldne og lækre, og lad dem afkøle på en rist.
- Syltede figner i portvin
- Skær fignerne i halve eller kvarte stykker og kom dem i en skål. Hæld kogende vand over og lad det trække 30 min.
- Hæld vandet fra fignerne og kom dem i en gryde sammen med lyse eller grønne rosiner, portvin, rørsukker, appelsinskal-strimler og appelsinsaft. Kog fignerne ca. 10 min til portvin og appelsinsaft er blevet til sirupslignende saft omkring fignerne. Kom det på et sylteglas.
- Servér ostene på et fad og server fignerne i en skål som tilbehør til ostene og spis valnøddeboller.
- TIP: Synes du det bliver for fyldigt med bollerne, kan de udelades.