Steak med lynsyltede grønsager

Steak med lynsyltede grønsager

Et par bøffer på grillen med lækkert grønt – nemmere bliver det ikke.De syltede grøntsager smager også godt til andet grillmad.

Steak med lynsyltede grønsager til 4 personer

Ingredienser

  • Syltet grønt:
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 dl rørsukker
  • frisk kværnet peber
  • lidt dild, finthakket
  • 1- 2 gulerødder
  • ½ fennikel
  • ½ chili
  • ½ agurk
  • ¼ blomkål
  • 1 rødløg
  • salt
  • 4 steaks, f.eks. ribeye eller entrecote
  • Tilbehør:
  • friske ærter og f.eks. bitre salater med en god olie-eddikedressing og fintrevet parmesan

Sådan gør du

  1. Syltet grønt:
  2. Bring eddike og sukker til kogepunktet, til sukkeret er smeltet. Krydr med friskkværnet peber, og lad sukkerlagen afkøle. Tilsæt finthakket dild. Skræl gulerødder og fennikel i tynde skiver. Hak chili fint, og skær agurk, blomkål og rødløg i tynde skiver. Drys grøntsagerne godt med salt, og lad det trække 20 minutter, og gerne længere. Hæld eventuel saft, der ligge i bunden, fra grøntsagerne, og hæld eddikelage over. Lad det trække 30 minutter, og gerne længere.
  3. Steg kødet 2-3 minutter på hver side, og krydr med salt og peber. (Stegetid afhænger af, hvor tykt skåret bøffen er). Server steakene med lynsyltede grøntsager, friske ærter og sprød salat.