Mandag drømmer vi os til varmere himmelstrøg, og laver lækker paella med fisk. Det lyder måske lidt besværligt, men denne version er ganske enkel – og skal laves i ovnen.
Tirsdag er det tid til den klassiske spaghetti med kødsovs, i denne uge er det dog en kyllinge-bolognese med masser af gode grøntsager i sovsen.
Onsdag skal vi have en skøn mexicansk suppe med masser af lækkert fyld og tilbehør, og torsdag byder madplanen på nemme stegte nudler med grøntsager og æg.
Fredag går vi helt old school og laver svensk pølseret – dog i en mere fedtfattig version med kyllingepølser, der sørger for at fedtprocenten ikke banker i vejret.
Har du tid og lyst, har der sørme sneget sig en kæmpe stak pandekager ind i ugens madplan, som du kan bage, hvis du får tid og lyst. God fornøjelse med ugens madplan – og velbekomme!
UGENS TIP: Tænk stort... eller større, når du laver aftensmad
Når du alligevel står og laver aftensmad, så lav en dobbeltportion. Det tager stort set den samme tid at lave – og så har du aftensmad i fryseren til en anden dag, hvor tiden er knap. I denne uge kan du f.eks. lave en dobbeltportion af den svenske pølseret, eller lave dobbelt op af den mexicanske suppe.
INDKØBSLISTE UGE 9
KØD/FISK
600 gram skinkekød i tern eller kalkun eller kyllingebryst
600 g knurhanefilet eller anden fast fiskefilet
400 g hakket kylling
250 g hakket oksekød
200 gram kyllingepølser (max 9%), f.eks. Levevis
50 g bacon i små tern
MEJERI
1 spsk. smør
5 æg
100 g revet ost
2 spsk rapsolie eller flydende Kærgaarden
250 gram madlavningsfløde 15 %, f.eks. Milda
Friskrevet parmesanost
FRUGT/GRØNT
1000 g friske grønsager (f.eks. peberfrugter, blegselleri, sukkerærter) eller en frossen wokblanding
400 g edamamebønner
200 g cherrytomater
150-200 g majskerner (frosne)
2 hele hvidløg
2 squash
4 gulerødder
1 porre
1 rød chili
2 bøftomater
2 citroner
1 bundt bredbladet persille
7 løg
1 stilk bladselleri
1 gulerod
1 bakke blandet salat
1 dl basilikumblade
1 bundt frisk koriander
purløg til pynt
KOLONIAL/DIVERSE
400 g pasta, f.eks. fuldkornsbånd
300 g ægnudler
250 g paellaris
2 ds. flåede, hakkede tomater
1 dl bouillon
1 liter oksebouillon
3 spsk. majsmel (polenta)
4 tortillaer
2-3 spsk. grøn pesto (med rucola, persille eller ramsløg)
4-6 spsk østerssovs
1 dåse tomatpure
2-3 tsk. lime- eller citronsaft
3-4 laurbærblade
1 spsk sennep
Vil du også bage Rasmus Klump pandekagerne, skal du bruge:
300 g hvedemel, 2 tsk. kardemomme, 25 g sukker, 6 æg, 7 dl sødmælk, og smør til bagning.
Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:
- Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
- Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
- Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
- Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
- En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
- Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
- Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.
HER ER OPSKRIFTERNE TIL UGENS MADPLAN