5 geniale opskrifter til hyggeligt julebag med ungerne
Julen er en kærkommen anledning til at gå i køkkenet med børn og barnlige sjæle. Her har vi fundet 5 gode opskrifter på julebag, som alle kan være med at til at bage, dekorere og ikke mindst spise! Du finder de lækre og børnevenlige opskrifter på forskelligt julebag lige her:
På siden her får du vores populære opskrifter på julesmåkager, julepynt, julesnegle, julecookies og fine kugler af konfekt, hvor der er rig mulighed for at lade børnene både ælte dejen og trille løs.
Børn i køkkenet
Vi kender det alle - når overskuddet ikke rækker til at tage ungerne med til julebagningen, fordi de sjasker rundt med dej og grydeskeer, og det tager en krig... Vi har derfor spurgt en ekspert efter gode råd.
Hvordan bager man den bedste kage? Og hvordan undgår man, at småkagerne bliver brændte? Det ved kogebogsforfatter, bageentusiast og madskribent Mai Knauer - og her får du hendes bedste tips til din julebagning.
Julesnegle med tranebær og appelsin
Foto: Line Thit Klein
Når duften af disse snurrer breder sig, er der for alvor dømt julestemning - og de lækre, lune snegle med et strejf af jul er både nemme at lave og absolut perfekte til adventshygge eller julebrunch.
De knasende hvide konfektkugler er fast inventar i konfektskålen hos mange danskere - og her kan selv de helt små være med til at rulle.
(En lille anbefaling herfra er at vente så længe som muligt med at stille kokos frem, når børnene er med - det kan nemlig hurtigt komme til at sne i køkkenet)
Overrask familien med en sød, hjemmebagt julekalender.
Udstik 24 små, fine og finurlige julesmåkager, dekorer dem med glasur og tal, og opbevar kagerne i cellofan eller kagedåser, så der er en til hver dag i december.
En sød ide til en, du holder særligt meget af - eller et familieprojekt, som I kan lave sammen.
Julen er hjerterne og ikke mindst hjemmebagets fest, men det kan også hurtigt blive en tid med mavepine, hvis du er glutenintolerant. Heldigvis findes der mange lækre glutenfri alternativer til de klassiske julesmåkager.