4 skønne mættende supper
Supper er sunde, velsmagende og ofte gode for både dit helbred og dit kalorieregnskab. Få varmen og masser af energi fra fire nemme og dampende lækre varianter - her får du opskrifterne på løgsuppe med rosmarin & kødboller, hvidkålssuppe med kylling, ingefærsuppe og en skøn jordskoksuppe med æble. Alle opskrifter er til fire personer.
Nyd de mørke aftener med tændte lys i stagerne og en skål skoldhed suppe, der er fuld af næring og mættende ingredienser. Kolde temperaturer udenfor er lig med varme retter i køkkenet, så orienter dig mod gryderetter, supper og simremad. Mad, der smager, og som med saft og kraft giver dig noget at stå imod med, når vinden rusker, og den første sne falder. Brug råvarer som kål, knolde og rødder, der mætter, er gode for fordøjelsen, og som i det hele taget giver maven og immunsystemet noget at arbejde med.
Brug de grøntsager du har i køleskabet
En af fordelene ved supper er, at du kan bruge de grøntsager, du lige har i køleskabet. Og du kan nemt og hurtigt lave store portioner, der kan fryses ned, så I har mad til flere dage. Når du laver supper, bør du være opmærksom på at bruge proteinholdige råvarer. Jeg kalder disse råvarer for proteinforhøjere. Det kan være et stykke kogt kylling eller skinkestykker, reven ost, hakket æg eller kødboller, der enten tilsættes i suppen eller spises ved siden af. Protein sikrer, at du bliver hurtigere mæt, at du er mæt i længere tid, og at dit blodsukker ikke dykker for hurtigt efter dit måltid.
Holder dig mæt i længere tid
Fordelene ved en blendet suppe er, at den mætter godt, og at du kan gemme de grøntsager, der ellers kan være svære at få børn til at spise. Når du koger en portion råvarer i vand og blender dem, er de ca. fire timer om at komme igennem dit system og holde dig mæt, hvilket er dobbelt så lang tid, som hvis du spiser den samme mængde råvarer og drikker et glas vand til.
Prøv disse supper:
Skønne supper
-
Ingefærsuppe
-
Nem & spicy rød karrysuppe med kødboller og grøntsager
-
Tomatsuppe med rosmarinbrød
-
Peberrodssuppe med blåmuslinger
-
Nem hønsekødssuppe
-
Kyllingesuppe med nudler og grønt
-
Forårssuppe med asparges og kylling
-
Tomatsuppe med pasta
-
Klar kyllingesuppe med grønkål, ingefær og chili
-
Thai-kokosmælk suppe
-
Bønnesuppe med avocado