Det siges, at røven falder 21 cm på et helt liv - det synes jeg altså er ret meget

En af de store udfordringer i postmenopausen er den udtørring, som ikke bare sker i de nedre regioner, men også giver en følelse af, at man generelt tørrer mere og mere ud, at alting begynder at hænge, og at ens udstråling bliver mere og mere grå og trist.

Faktisk synes jeg, at det er interessant at overvære, hvad der sker med kroppen i overgangsalderen. Det kan minde lidt om de varulvefilm, jeg så et par stykker af som teenager, hvor et menneske i fuldmånens skær pludselig transformeres fra menneske til behåret hundedyr.

Læs også

Dette skal du vide om overgangsalder - før du går til lægen

Lidt det samme kan man føle i menopausen, når der gror hår ud mærkelige steder på kroppen, mens det til gengæld falder af på hovedet. Det er sgu da noget mærkeligt noget, at håret flytter sig fra isse og kusse til op over overlæben.

Jeg ved godt, at det er hormonernes skyld, at man pludselig render rundt med overskæg, men det skal man lige vænne sig til. Ligesom man skal vænne sig til, at huden løsner sig fra knoglerne, og inderlårene får foldegardiner, som er svære at holde fra døren, uanset hvor meget man træner, fordi hudens indhold af bindevævshormonet kollagen svinder ind.

Og så er der jo røven! Det siges, at røven falder 21 cm på et helt liv, og det synes jeg altså er ret meget.

Det svarer til længden på en almindelig agurk, har jeg lige målt. Hvordan man rent videnskabeligt er kommet frem til, at det lige er 21 cm, skal jeg ikke kunne svare på, men faktum er, at tyngdekraften har sin indvirkning også på denne legemsdel, og det er virkelig irriterende. Min popo har nok altid lidt været min stolthed, min særlige signatur, men status er, at min før ret så gode mås p.t. har kurs nedad.

Jeg kan ikke regne ud, om røven lige pludselig falder ti cm, fra du er 55-56 år, eller om det sker mere jævnt fordelt over et helt liv, men er du da vimmer, hvor skal der mange squats til for at opretholde en vis standard. Og det er jo ikke bare højden på røven, der ændrer sig. Balderne bliver hos mange af os også meget mere flade. Det er, som om deres fylde flytter om på maven i stedet for.

I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at vide, om dette røvfald også gælder for mænd? Eller det er måske mere deres klokkeværk, der begynder at dingle og hænge? Lange nosser har man da hørt om, og jeg er også selv stødt på et par stykker i årenes løb.

Fifty, fugt og fedt – og fucking fabulous

Jeg kan sagtens mærke, at min hud kræver mere omsorg og næring end før i tiden, og jeg prøver på flere måder at forkæle den med fugt og fedt.

Noget sørger jeg for, at den får serveret indefra. Jeg drikker en masse i dagens løb, bl.a. ayurvediske drikke morgen og aften og min menojuice. Plus selvfølgelig min kaffe og masser af vand, og frugt og grønt fyldt med saft og kraft tæller også med i væskeregnskabet.

Fedt får jeg fra masser af nødder, kerner, avocado, chia- og hampefrø foruden fede fisk som laks. Hver dag indtager jeg desuden to spiseskefulde hørfrøolie og et scoop kollagenpulver, som jeg typisk smider oven i min grønne menojuice, hvor jeg ikke kan smage dem.

Jeg bruger også en lille smule kokosolie, omkring en teskefuld om dagen. Jeg har en veninde, der bruger kokosolie til alt, både på sin hud, i sit hår og i sin madlavning. Hun ser skidegodt ud, men jeg har nu valgt at satse på lidt andre typer produkter til udvortes brug.

Min ansigtshud bliver hver dag i de fleste af årets måneder smurt ind i en creme, der indeholder solfaktor 30. Solen er vigtig for os, fordi den giver os lys, varme, D-vitamin og lækre brune lamselår, men jeg er begyndt at tænke meget over ikke at få for meget på huden. Det er svært for en outdoor-naturtype som mig, som tilbringer halvdelen af året udendørs, enten på havet, i min have eller on location, når jeg filmer. Men jeg kan godt se, at solens stråler efterhånden sætter sine spor. Jeg gider jo heller ikke at være sådan et skyggedyr, der ligger under et træ hele dagen, så der må der solfaktor til.

Selv om man nogle gange skulle tro det, når man kigger ud over hylderne med antiage-produkter, er det ikke sådan, at alle kvinder på 56 år pludselig får præcis samme hudtype og plejebehov efter overgangsalderen. Vores hud bliver generelt mere tør og mister fylde og glød, men stadig kan der være masser af individuelle forskelle. Derfor kan du ikke bruge en liste over mine yndlingsprodukter til ret meget, for det er langt fra sikkert, at de passer til din hud.

Læs også

Dorthe er gynækolog: Det ville jeg ønske, at kvinder vidste, inden de kommer til mig

Jeg vil dog nævne, at jeg er begyndt at bruge levende hudpleje: produkter, som indeholder probiotika, altså levende mikroorganismer, der kan holde min hud blød, sund og i balance i samarbejde med de bakterier, der i forvejen lever i den. I øjeblikket er jeg i gang med en serie, der hedder Rebiome, og indtil videre er jeg mægtig glad for den. Den er vegansk og næsten kun naturbaseret, og det er vigtigt for mig.

Jeg er også blevet helt vild med mists, små fugtmættende sprays, der føles som støvregn og kan rumme et hav af aktive ingredienser med forskellige egenskaber, f.eks. antioxidanter og vitaminer, alt efter hvad man har brug for. Jeg synes, de er meget forfriskende, og bruger dem på både ansigt og krop.

Luksusscrub derhjemme

Scrub bruger jeg et par gange om ugen, både i ansigtet og på kroppen, for at give huden glød og fjerne døde hudceller. Efter en god scrub er det nemmere for huden at optage fugt og fedt.

Faktisk anvender jeg mit eget, hjemmelavede kaffegrums som scrub. Når jeg har drukket en lille stempelkande kaffe om morgenen, kommer jeg kaffegrumset over i en skål på badeværelset. Når jeg så tager bad, smører jeg hele huden ind i kaffegrums, gnubber lidt med den og skyller den af bagefter. Der er et eller andet i kaffegrumset, som fedter lidt, så huden bliver utrolig blød af det. Så man behøver altså ikke købe dyre scrubs.

Jeg plejer også min hud med fugtgivende ansigtsmasker derhjemme. Jeg ifører mig en badekåbe, sætter chill musik på anlægget og tager et ansigtsdampbad, der åbner porene i huden. Jeg sidder bare over en skål med kogende vand og med et håndklæde hen over hovedet i en 10 minutters tid.

Derefter laver jeg en fugtgivende ansigtsmaske. Min favorit er en købemaske, Moisturizing Sheet Mask fra Masque Me Up, men jeg kan også finde på at lave en fugtgivende ansigtsmaske af avocado, æggehvide, havregryn og citronsaft. Denne maske nærer huden med de sunde fedtstoffer fra avocadoen. Mens masken sidder på, laver jeg min egen hjemmespa-luksusscrub.

Typisk giver jeg den gran- eller fyrretræsduft, så jeg føler mig hensat til et vildmarksbad i en svensk skov. Når masken har siddet længe nok, går jeg i bad, skrubber min krop og skyller masken af. Bagefter får kroppen bodymist og olie, ansigtet serum og en god fugtgivende creme.

Hårmasker har jeg ikke eksperimenteret med, bortset fra kokosolie, der er god, når ens garn er tørt. Men på mit ayurvediske retreat blev min hovedbund smurt ind i grønne alger. Aldrig har mit hår været så blødt og så glansfuldt.

Spa og sauna som fast post på budgettet

Hjemmespa er en nydelse for både mig og min hud, men nu, hvor mine hedeture er på retræte, er jeg også begyndt at gå en del i saunagus. Kombinationen af varmen og de skønne dufte giver et boost til både hud og velvære.

Når jeg rigtig skal forkæle mig selv, booker jeg en massage på Marienlyst Strandhotel i Helsingør, der har havsaunagus på spamenuen. Ja, jeg indrømmer, at jeg eeelsker at tage på spa, og jeg har valgt at prioritere spabesøg i budgettet.

Inden saunagus tørbørster jeg mig for at stimulere blodomløbet og få de døde hudceller væk. Efter gusen smører jeg mig ind i en lækker olie eller en creme. Hvis det er en olie, starter jeg nedefra og arbejder mig hele vejen op. Jeg har fundet et mærke, Ayu, som laver de lækreste auyervediske olier med himmelske dufte, der passer til ens dosha. I en snæver vending kan man også bruge sesamolie, olivenolie eller kokosolie. Når jeg vælger en creme, bliver det bare Nivea, den fede bodymilk, der minder mig om min barndom.

Læsebriller i bestikskuffen

Vi bliver også nødt til at tale om øjnene, my goodness. Langsynethed har ikke noget med overgangsalder at gøre, kun med alder, men giver en meget

målbar følelse af forfald. Jeg går nærmest et halvt nummer op i læsebriller hver måned og tager mig selv i at sidde med mobilen helt oppe ved næsen, fordi jeg insisterer på, at jeg da MÅ kunne læse den sms uden briller. Hvis der er meget stærk spot på, og jeg er fuldt udhvilet og kniber øjnene meget sammen, kan jeg da også liiiige læse, hvad der står, men altså, ej hvor er det træls.

Jeg overvejer laserbehandling, men tør ikke. Mine øjne er ret hellige, og jeg klynger mig stadig til håbet om, at jeg måske kan træne dem op eller forsinke udviklingen. Der er jo for fanden også muskler indblandet ... Inderst inde ved jeg dog godt, at problemet især skyldes fysiologiske aldersforandringer i øjet.

På et tidspunkt købte jeg nogle dyre læsebriller med glidende overgang, men det blev jeg helt vildt svimmel af, så dem smed jeg væk efter to uger. Nu har jeg bare et hav af billige briller fra Matas, Kvickly og Normal, og mine veninder griner af, at jeg har et helt rum i bestikskuffen til briller lige ved siden af knive og gafler. Så er man altså 50+, når man har sådan en.

Lidt forfængelig er man vel altid

Det er okay, at ungdommens stramme hud, struttende balder og dragende skønhed bliver udskiftet med rynker, ro, visdom og livserfaring – til en vis grænse. Men som du nok kan fornemme, gør jeg stadig en del for at booste min hud og holde den så stram og strålende som muligt, ikke mindst med behandlinger, der skal fyre op under min egen kollagenproduktionen, og det vil jeg nok blive ved med.

Måske bliver det næste, at jeg kaster mig over ansigtsyoga. Det kan også noget. Men om man vælger at lægge sig under kniven, få botox og fillers og alt det andet, man kan nu, har jeg ikke nogen mening om. Jeg synes, man skal gøre det, der føles rigtigt for en, og hvis man bliver glad af at se sit ansigt lidt friskere, skal man da vælge det, bare det ikke tager overhånd.

På samme måde som man selvfølgelig skal blive ved med at farve sit hår, hvis man ikke er klar til at blive gråhåret. Det er sjovt, for jeg synes jo, at gråt hår er enormt smukt på ANDRE midaldrende kvinder, men altså bare ikke på mig selv. Så nej, jeg er ikke klar til at go grey endnu.

Læs også

Frygter du overgangsalder, så har Daisy Løvendahl 3 gode råd til dig

På andre områder har jeg givet slip på meget af min forfængelighed. Jeg elsker mine rynker ved øjnene. De er der, fordi jeg har grinet og smilet meget, og det er det smukke ved rynker: De vidner om det levede liv.

JOMO – Joy Of Missing Out

Man bliver nødt til at slutte fred med, at man ændrer udseende i denne fase af livet, ellers bliver man jo vanvittig. Så hellere have fokus på at embrace den her nye tidsalder, hvor man får så mange andre og vigtigere værdier end de ydre.

Der er ingen tvivl om, at skønhed kan være en superpower, men der ligger en helt anden styrke i at hvile i sig selv som midaldrende kvinde og udstråle ro og livserfaring. Det er sgu skide sexet. Faktisk nyder jeg livet 100 gange mere, end dengang jeg var ung og stram i 20’erne og rendte rundt med strutrøv.

Og jeg føler mig stadig ret så fabulous ... på de gode dage i hvert tilfælde.

I denne fase af livet er det mere de indre kvaliteter, der tæller, og det, der virkelig betyder noget, er gode nære relationer, oplevelser og evnen til at kunne glædes over de små ting. En solnedgang, en blid sommerbrise på min kind, et smil fra min søn, en dyb kærlig samtale, en solsort, der synger sin smukke sang fra tagryggen en lun forårsdag hjemme på Amager, et godt glas rødvin og grineflip en hel aften sammen med veninderne.

Jeg mærker også en helt anden ro, når jeg indimellem trækker stikket. Jeg kan godt tilbringe fire dage på matriklen uden at føle, at jeg går glip af noget derude. JOMO er min nye ven i postmenopausen: Joy Of Missing Out.

JOMO er en befrielse i modsætning til FOMO, Fear of Missing Out, der får mange yngre til at halse rundt og være på konstant for at ikke at gå glip af noget. Den hjælper mig også med at sørge for, at jeg ikke bliver drænet for energi og på at have fokus på hver eneste dag at gøre noget, der fylder mig op og gør mig glad.

Jeg er blevet mere selektiv med, hvilke mennesker jeg omgiver mig med. Jeg har brug for positive mennesker, der løfter min energi og er støttende og nærende at være sammen med. Egenomsorgen og grænserne bliver ekstra vigtige i denne tid.

Hvis jeg en dag er gået ud over mine grænser, har været sammen med meget negative mennesker eller siddet foran computeren alt for længe, kan jeg ligefrem se i spejlet, at jeg ser helt grå og vissen ud. Men jeg kender også masser af dejlig modgift: Det gælder bl.a. om at få masser af frisk luft, masser af motion og om at grine så meget som muligt. Iltning af cellerne på alle planer er vigtig og giver flow i kroppen.

Jeg danser stadig hver eneste dag, bare vildt og frit, til min danseplayliste og kan mærke, at det fjerner stagneret energi og giver mig glæde, nydelse og frihed i kroppen.

Find balancen

I 'Balance midt i livet' deler Anne Louise Hassing sin personlige fortælling om rejsen gennem overgangsalderen. 

Bogen er skrevet i samarbejde med ALT for damernes journalist Marie-Louise Truelsen.

'Balance midt i livet – på opdagelsesrejse i overgangsalderen', Politikens Forlag, 272 sider, 300 kr.