Flæskesteg

Flæskesteg med sprød svær i airfryer

Der er sprød svær-garanti, når du tilbereder en flæskesteg i airfryeren. Det er virkelig en god idé med et stegetermometer, da en flæskesteg kommer i mange former. Få Britt Andersens opskrift fra hendes populære bog ’Airfryer-grundbogen’ her.

4-6

Total:1 time 30 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 1,6 kg svinekam med spæk uden ben
  • Groft salt

Sådan gør du

  1. Rids sværen helt igennem fedtlaget, men ikke ned i kødet.
  2. Gnid groft salt godt ned mellem alle sværene.
  3. Læg stegen i airfryeren, så den ligger vandret. Så er du sikker på, at den bliver ensartet stegt på overfladen. Læg evt. et stykke stanniol eller lidt rodfrugter under stegen, så den har noget at balancere på.
  4. Hvis du gerne vil have lidt væde til at lave sauce af, kan du hælde lidt vand i bunden af selve airfryeren, evt. med laurbærblade, skiver af gulerod og timian i - 2-3 dl burde være nok vand i bunden.
  5. Indstil airfryeren på 180 grader, og giv stegen ca. 50-60 minutter. Skru op til 200 grader, og giv den 15 minutter mere, indtil sværen er sprød.
  6. Tiden og tilberedningen afhænger meget af, om flæskestegen er høj eller flad og stegens størrelse. Jeg anbefaler, at du vælger en steg, som ikke er for høj, da den trækker sig sammen under tilberedning. Stik gerne et stegetermometer i kødet og tjek kernetemperaturen, så stegen ikke bliver for tør.
  7. Kernetemperaturen skal være 62 grader før hviletid. Hvis sværen ikke er blevet sprød, når stegen har opnået den rigtige kernetemperatur, kan du skære den af stegen og lægge den i airfryeren. Giv den ekstra tid ved 200 grader, mens stegen hviler.
  8. Tag stegen ud og lad den hvile utildækket i mindst 20 minutter inden udskæring.
  9. Hvis du vil lave sovs til, så tilbered den af væden fra stegen, imens stegen hviler. Server eventuelt flæskestegen med brunede kartofler, der kan tilberedes, imens stegen hviler.
  10. Hvis du har brug for en dejlig opskrift på brunede kartofler, så klik her. Det er en af vores lækre opskrifter på alt.dk, hvor vi beskriver, hvordan du nemt laver de skønne karameliserede rodfrugter - UDEN at de brænder på.

’Airfryer-grundbogen’ af Britt Andersen

AirFryer-grundbogen.jpg

Britt Andersen er bestsellerforfatter til flere kogebøger. Hun driver bloggen Airfryeropskrifter.dk samt Facebookgruppen Airfryer Opskrifter Tips og Tricks med mere end 130.000 følgere. Airfryer-grundbogen fra 2023 (Politikens Forlag) er udgivet i september 2023 og indeholder mere end 100 nye og klassiske opskrifter.

Se dem her:

Saftig flæskesteg i airfryer med sprøde svær

Det virker mystisk, at man kan lave noget sprødt i en airfryer, men sådan en airfryer kan nemt give sprød svær og saftigt kød på samme tid. Det kan den, fordi varmen cirkulerer på en virkelig smart måde, der både sparer strøm og sørger for, at hele din ret får jævn varme over det hele.

Derfor er det også vigtigt, at du lægger din flæskesteg i airfryer som beskrevet i Britt Andersens opskrift ovenfor.

Masser af airfryeropskrifter

Uanset om du er interesseret i en opskrift om generel aftensmad, hovedretter, snacks, frokoster eller desserter, kan du finde dem i alt.dk's store opskrift-univers - også andre retter end airfryer-flæskesteg.

Vi har nemlig ikke kun skrevet om den bedste airfryer-opskrift på sprøde flæskesvær, og vi har således masser af guides til den meget populære airfryer-ovn. Blandt andet helstegt kylling, laks med sprødt skind eller for eksempel den lækre dessert med bananer og rom.

Se dem her:

Laks med sprødt skind og salsa verde - klik her

Frikadeller i airfryer - klik her

Opskrift på spicy kyllingelår med edamamebønner - klik her

Nem opskrift på lækker og saftig ribbensteg - klik her

Stegte svinekoteletter i airfryer - klik her

Indbagt laks med bagte tomater -klik her

Dessert: Saftig rombanan i airfryer -klik her

Snack: Nem opskrift på oreo-fristelser i airfryer - klik her

Du kan også finde hele oversigten over vores airfryeropskrifter lige her. Siden bliver opdateret jævnligt.

Andre populære opskrifter på lækker flæskesteg

Mange er bange for at stege flæskesteg, fordi der er en udbredt formodning om, at man ofte kikser de sprøde svær, når man laver flæskesteg. Eller at kødet bliver alt andet end saftigt, hvis man til gengæld sætter alt ind på at få sprøde svær.

Sådan behøver det dog langt fra at være.

Britt Andersens airfryer-opskrift på flæskesteg ovenfor er et godt eksempel på, hvordan du kan få begge dele. Men vi har også andre guides til en dejlig flæskesteg. Nogle af dem har vi samlet her - også selvom du skal tilberede dem i ovnen:

Klar til juleaften: Flæskesteg med fyldte æbler, rødkål med tyttebær, brun sovs og råstegte kartofler - klik her.

Flæskesteg med bagte rødder, timian og citron - klik her.

Flæskesteg med sprød svær, sauce, og kartofler og brune kartofler - klik her.

Tilbered stegen sommerligt med denne opskrift med dejlig kartoffelsalat - klik her.

Hemmeligheden bag sværene

Det er, som om at sprøde svær altid kan imponere, hvis man kan servere det for spisende gæster. Samtidig kan det for mange ødelægge hele oplevelsen af at spise en flæskesteg, hvis sværene er slaskede og ikke skåret helt perfekt.

Derfor har vi på alt.dk selvfølgelig mange guides til, hvordan du ret nemt får de eftertragtede svær i hus.

Du kan for eksempel bruge opskriften her. Den er baseret på sprøde svær på en flæskesteg tilberedt i almindelig ovn, men følg Britt Andersens opskrift ovenfor, hvis du vil have lækre, sprøde svær på flæskesteg i airfryer.

Enkelt sat op gælder sprød svær på flæskestegen om:

Tjek at den er ridset helt gennem svær og fedt.

Salt. Gnid godt med salt på sværene.

Kold ovn. Temperaturen skal arbejde sig op på de ønskede 200 grader, mens stegen er inde i varmen, hvis du bruger en traditionel ovn og ikke en airfryer. Du skal altså ikke opvarme ovnen først.

Kernetemperaturen. Temperaturen skal være over 62 grader, når du tager den ud til at hvile. På den måde sikrer du også en saftig flæskesteg.

Lad stegen hvile, inden du skærer i den. Gerne i mindst 15 minutter, men juster evt efter behov.

Viser det sig mod forventning, at sværene ikke er sprøde, når du tager flæskestegen ud, er der to muligheder: Læg flæskestegen ind i din ovn igen og giv den grill. Alternativt kan du skrue temperaturen op på 275 grader og give flæskestegen en tur i din ovn igen, men det er meget vigtigt, at du holder øje med, at den ikke bliver branket, for så er den ikke længere saftig og lækker at spise.

Og så er det ellers bare at nyde maden, uanset om du har lavet flæskesteg i airfryer, i varmluftovn eller grill!

Lækkert tilbehør til flæskesteg

Uanset om du laver flæskesteg i airfryer eller ej, har vi flere bud på lækkert tilbehør, så du får en fuld ret ud af det.

Flæskesteg er ofte forbundet med vinter og jul, og derfor er det oplagt at overveje at lave det klassiske tilbehør til din airfryer-flæskesteg:

Ved at klikke her får du opskriften på alskens lækre rødkålssalater - både den syltede, den friske og den, der har været nede og vende i kogende vand.

Et par halve kartofler er en juleklassiker sammen med flæskesteg, men der findes mange andre dejlige variationer af den hvide kartoffel, som også kan være skøn, hvis du har lavet flæskesteg i airfryer. Ved at klikke her kan du finde opskriften på både brunede kartofler, kartoffelsalater, ovnbagte kartofler, grillede kartofler, nye kartofler og den ultimative guide til, hvordan man egentlig opbevarer den perfekte rodknold.

En anden lækker ret, som du kan fikse, når du har lavet flæskesteg i airfryer er den altid populære flæskestegssandwich. Det er et hit uanset årstid, og det er de færreste, der efterhånden forbinder den ret med flæskesteg som en juletradition. Find opskriften ved at klikke her.

Overhæld stegen med lækkerhed ved at servere den med pommes frites! Det er i hvert fald også et bud på en alternativ måde at servere din airfryer-flæskesteg på. Find opskriften på nogle af vores bedste fritter ved at klikke her.

Tilbage er der kun at ønske:

God fornøjelse med din airfryer-flæskesteg!

Pssst...

Er du vild med vores opskrift på flæskesteg i airfryer? Så Vil du have opskrifter direkte i din mailindbakke?

Indsend din e-mailadresse og se en oversigt over alle vores gode nyhedsbreve her.