Hendes nærighed gør mig rasende
Vi har et vennepar, hvor kvinden er nærig. Det har hun altid været, men nu er hun også blevet uforskammet, synes jeg. Min mand mener, at jeg skal lade det fare, men jeg er simpelthen blevet så vred. Nu er jeg i tvivl, om jeg skal reagere på det, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om nærigt bekendtskab
Min mand og jeg ses to-tre gange om året med et par, som vi kender via min mands tidligere arbejde. Min mands kollega er en rar mand, det samme kan jeg desværre ikke sige om hans kone. Hun er da umiddelbart sød, men hun er også meget emsig og ikke mindst nærig.
Hun er f.eks. ikke typen, der selv ankommer med en flaske vin eller en plade chokolade, når de er her, alligevel er der helt andre boller på suppen, når vi er hos dem. Her beder hun os efterhånden altid om at stå for at medbringe vinen. Det har jeg længe haft det lidt underligt med, netop fordi, hun aldrig selv medbringer noget, når de er her.
Jeg synes dog, at hun gik over stregen her op mod jul, hvor vi skulle ud til dem. Hun skrev til os i en mail og mindede os om at medbringe vinen. Alligevel ringede hun til mig et par dage før middagen og mindede mig igen om vinen. Da jeg sagde, at vi havde styr på det, lød beskeden, at hun ville sikre sig, at vi denne gang tog noget ordentligt vin med.
Jeg forstod så på hende, at vinen, vi har haft med sidst, ikke var god. Min mand havde købt den, han er ikke nærig, men han drikker heller ikke selv vin, så måske havde han købt et par flasker, der ikke lige faldt i hendes smag. Jeg synes, det var så uforskammet – især fordi, hun jo aldrig spørger, om de skal medbringe noget, når de kommer her! Min mand synes, vi skal lade det fare, men jeg er ærlig talt vred.
Hvad tænker du?
Vibeke Dorph råder til at være opmærksom på økonomisk balance
Nærighed er en sørgelig psykisk brist. Den, der er nærig, ser det sjældent selv, men hold op, hvor kan et nærigt menneske ødelægge selv det bedste selskab. Nu har jeg selv haft den blandede fornøjelse af at skulle omgås nærige mennesker, og jeg har her under min ufrivillige research opdaget én ting, som nærige mennesker har tilfælles; De føler altid, at andre skylder dem noget, og de er frygtelig bange for selv at blive snydt. De har absolut heller ingen indsigt i, at de selv er nærige.
I starten reagerede jeg på deres nærighed ved at ignorere den, fordi jeg ganske enkelt nægtede at gå i så små sko. Det endte så kun med, at jeg gang på gang fik mig en lang næse. Af den grund gør jeg i dag noget helt andet. Jeg sørger for, at der er økonomisk balance i tingene ved at være lige så opmærksom på, at jeg ikke selv bliver snydt.
Derfor ville jeg, næste gang I skal ses med jeres nærige veninde og hendes mand hos jer, bede dem om at medbringe drikkevarerne. Nej, det er ikke særlig charmerende at skulle synke ned på det niveau, men det er at foretrække frem for, at du gang på gang skal ende med at føle dig snydt og udnyttet.