Katja Iversen: "Vi ændrer rent faktisk verden for piger og kvinder, og det kan vi måle og veje"
Hvad er hemmeligheden bag en meningsfuld karriere? Hvilke do’s and don’ts gælder på den snørklede vej til succes? Og hvordan finder du work-life-balancen? Vi har interviewet 11 inspirerende kvinder om, hvordan det er at være bl.a. iværksætter, nyudnævnt direktør, nanoteknolog og minister.
Katja Iversen er direktør i FN-organisationen Women Deliver, der arbejder for bedre vilkår for piger og kvinder verden over og satsede alt for at forfølge sin livsdrøm. Hun har om nogen arbejdet sig fra bunden til toppen, og netop det gør hende til en god leder, mener hun.
– Da jeg var lille, drømte jeg om at blive kok på et skib, så jeg kunne rejse verden rundt. Min rejsetrang kom fra mine bedsteforældre, som viste smalfilm fra deres rejser rundt om i verden, i stuen i Svendborg. Mine bedsteforældre talte esperanto og havde ofte internationale gæster overnattende. De lærte mig, at verden ikke er et farligt sted, men at den er fyldt med gode og sjove mennesker. Det har jeg i den grad taget med mig.
– Jeg har arbejdet som bogopsætter på det lokale bibliotek, som servitrice i fritidscenteret, som fejedame på en fabrik og som livredder i det lokale friluftsbad. Jeg har også været rengøringskone i Tivoli, hvor jeg arbejdede seks dage om ugen fra klokken 6 til 13. Der lærte jeg virkelig, hvordan nogle mennesker er nødt til at vende hver en 25-øre for at få råd til kartoflerne. Min filosofi er, at alle, der skal bestride et job, hvor de skal administrere andre menneskers liv og tid, fx som chef, skal have prøvet at have et fysisk hårdt arbejde. Ellers ved du ikke, hvad de mennesker er udsat for, og hvad konsekvenserne af dine beslutninger er.
– Mit første internationale job var i Rom for FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, red.), hvor jeg virkelig kunne se tallene og evidensen for, hvor vigtigt det er at arbejde med kvinders rettigheder og vilkår internationalt. Fx er rigtig meget landbrug i verden løftet af kvinder, selv om det er tilrettelagt for mænd, fx i forhold til lånemuligheder. Men det er ofte kvinden, der bestemmer over forbruget i familien og også hende, der tager stilling til ernæring. Det gik op for mig, at vi er nødt til at se på udviklingen gennem en kønslinse, hvis vi vil have effektive løsninger på mange af verdens problemer, og det arbejde fortsatte jeg som kommunikationschef hos Sex & Samfund.
– Jeg startede mit eget kommunikationsfirma, som hurtigt begyndte at vokse, og jeg skulle til at ansætte folk. Men så fik jeg et opkald fra FN’s Befolkningsfond, som opfordrede mig til at søge et job i New York, hvor jeg altid havde drømt om at bo. Det var virkelig dårlig timing, for nu kørte det lige med mit firma. Men jeg savnede det internationale, og man kan jo ikke sætte en livsdrøm på hold, bare fordi det er dårlig timing. Så jeg tog til New York, i første omgang bare for at være der et år, men jeg endte med at have jobbet i seks år.
– Den allerførste person, jeg mødte i New York, og som fik enorm betydning for min karriere, var kvinde ved navn Jill Sheffield. Hun havde fået den idé, at hun ville bringe alle, der havde indflydelse på kvinders sundhed og især mødredødelighed, sammen i et konferencecenter, og så ville hun låse døren, indtil de var blevet enige om, hvad de skulle gøre og havde en plan. Den konference havde hun tænkt sig at kalde Women Deliver. Som kommunikationsperson syntes jeg fandeme, det var en god titel og en god idé i øvrigt, og da jeg sad hos FN, sagde jeg, at jeg ville hjælpe med at organisere den. Jeg vidste jo ikke, hvor svært det var, men den første Women Deliver-konference blev holdt i 2007.
– Jill og jeg blev gode venner, og jeg blev hendes rådgiver. Hun er 80 år i dag og var allerede dengang oppe i årene. Efter et par år spurgte hun, om jeg ville overtage Women Deliver, som var blevet en selvstændig organisation, efter hende, fordi hun var ved at være træt. Jeg tænkte, at det på ingen måde kunne komme på tale, fordi man ikke må tage over fra en grundlægger og en legende. For så falder man. Der gik et par år, hvor jeg blev ved med at sige nej, og så var jeg klar. I dag kniber jeg mig selv i armen over, at vi er med til at skabe en mere ligestillet verden. Jeg taler med piger og kvinder verden over, rådgiver verdens største virksomheder og sidder til bords med verdens ledere, fx ved G7-topmødet. Vi ændrer rent faktisk verden for piger og kvinder, og det kan vi måle og veje.
– Jeg er en god leder, fordi jeg ved, hvad jeg ikke er god til, og det er jeg god til at ansætte andre til. Jeg er fx ikke god til excelark, men jeg er rigtig god til at turde drømmen, gøre den til virkelighed og være visionær. Jeg er ikke typen, der planlægger min karriere. På et tidspunkt er det nok ikke længere mig, der skal lede Women Deliver, men jeg er glad, hvor jeg er nu. Sidste år havde jeg 322 rejsedage og sov mere i en flyver end i min seng. Det tempo kan du kun køre i nogle år.