Jeg er dybt bekymret for min mor
Jeg synes, at min mor har ændret sig over en længere periode. Hun glemmer ting, men hun bliver tosset, når jeg italesætter min bekymring, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om bekymringer for mor
Min mor er 64 år gammel og sundhedsplejerske igennem mere end 40 år og har altid haft et skarpt hoved. Ting i hendes og vores liv har dog taget på hendes kræfter. Min far blev alvorlig syg, da jeg var 10 år gammel og døjer i dag med eftervirkninger, der siden har udfordret deres hverdag. Han har en kort lunte og en rigtig dårlig hukommelse, hørelse og gang for bare at nævne nogle af de ting, han bøvler med. Min storesøster døde af sygdom for 10 år siden, hvilket selvfølgelig tog og stadig tager hårdt på os alle.
Sagen er den, at jeg nu over længere tid har oplevet, at min mor forandrer sig. Hun spørger tit til noget, hun har fået at vide. Hun fortæller ting, hun lige har fortalt, eller hun får helt galt fat i ting, som jeg ellers lige har forklaret. Når jeg af flere gange har nævnt det for hende, bliver hun tosset og faktisk direkte ubehagelig, hvilke heller ikke ligner hende. Jeg er derfor bange for, at min mor er ved at blive dement. Jeg er bekymret for de fejl, hun kan begå på sit arbejde og for hende selv i det hele taget. Men hvad gør jeg? Skal jeg bare vente og se tiden an?
Vibeke Dorph råder til at italesætte bekymring
Nej, jeg synes bestemt ikke, at du skal vente og se tiden an. For glemsomhed, forvirring og skift i humør er alle tegn på begyndende demens. Det er så også tegn på stress, og da sundhedsvæsnet generelt har været en hård tid igennem grundet corona, så kan det også være det, din mor døjer med. Lige meget, hvad der er på spil, så skal din mor undersøges hos sin læge. For at det kan komme til at ske, så tror jeg, at det er vigtigt, at du smider fløjlshandskerne og agerer venligt, men også meget bestemt over for hende. Problemet er nemlig, at hun tydeligvis ikke selv vil eller kan erkende, at der er noget galt, så det må du så starte med at få hende overbevist om, at der er. For husk på, godt nok kan demens ikke helbredes, men der er hjælp at hente, hvis der gribes ind tidligt, så sygdommen ikke kommer til at slå hverken din mor eller resten af familien helt omkuld.
Var jeg dig, ville jeg derfor i den kommende tid notere ned, hver gang din mor glemmer noget eller gentager sig selv. Hav så gerne mindst 10 konkrete eksempler på hendes dårlige hukommelse med, når du sætter dig ned og roligt indvier hende i din bekymring. Vær konkret, for det er langt mere overbevisende end bare at sige, ”du er blevet glemsom”, ”eller du gentager dig selv”, for den slags almene påstande kan afvises og diskuteres, det kan konkrete episoder ikke. Sig så til din mor, at du er bekymret, og at det er en bekymring, hun også for din skyld bliver nødt til at tage alvorlig og agere på. Som sagt, der kan heldigvis også være tale om, at din mor ”bare” er mentalt nedlagt efter en travl arbejdsperiode, men det kan kun en læge udtale sig om, og sådan én skal hun derfor hurtigst mulig i kontakt med.