Min mands konstante kritik ødelægger vores datter
Min mand har for mange forventninger til vores datter, som gør, at hun har distanceret sig fra ham. Han kritiserer hende ofte for ikke at knokle nok, og han mener, at jeg burde bakke ham op i sin kritik. Jeg mener, at der ikke er grund til bekymring på vores datters vegne, og ønsker ikke, at de to glider fra hinanden, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om kritiserende far
Jeg har et problem, der handler om min mands opførsel overfor vores 23-årige datter. I mine øjne er der ingen grund til at være bekymret for hende.
Hun har en sød kæreste og en god lejlighed, hun har arbejde og har taget ekstra fag for at højne sit snit, så hun kan starte på en uddannelse efter sommer. Og jo, hun kunne da godt være startet tidligere, men hun havde problemer med at komme ind på sit drømmestudie.
Mens jeg synes, at vores datter klarer sig fint, så mener min mand, at hun trænger til at blive udfordret. Han kritiserer hende derfor for ikke at knokle nok og være mere karriereminded. Han synes også, at jeg er en hønemor, der pakker hende ind, når jeg ikke bakker hans kritik op.
Han mener, at vi skal stå sammen og være en enig front. Til det har jeg svaret, at han altid er velkommen til at være enig front med mig ovre på hønemor-siden, hvor vi ikke puster en fjer op til fem høns.
Udover bekymringen for vores datters fremtid, er min mand ked af at hun ikke tager kontakt til ham. Han siger at de ikke har talt rigtigt i flere år. Han har endda overvejet, om hun har fået lavet en dna-test, der gør, at hun ikke længere ser ham som sin far og derfor har distanceret sig. Det siger måske lidt om den krise, han er ramt af.
Jeg har spurgt min datter om hun ikke vil invitere ham til noget, de to kunne lave sammen, men hun vil gå hos en psykolog først, så hun ikke bliver så ked af det, og det har hun ikke tid og råd til foreløbig. Hun har sagt til mig, at hun føler, at hun ikke kan leve op til sin fars forventninger, og at hun altid skuffer ham.
Hun ville ønske, at han kunne vise hende tillid og tro på hende. Der er stor kærlighed mellem dem, men jeg er bange for, at de glider fra hinanden. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til psykologhjælp
Det bedste, vi kan gøre for vores børn, er at hjælpe dem med at styrke deres eget selvværd, for et stærkt selvværd er altafgørende for, at de får et godt liv og klarer sig godt – både emotionelt, men også mht. uddannelse og jobs.
Her gør din mand da med al sin kritik, hvad han kan, for at smadre det spirende selvværd, jeres unge datter måtte have. Det må være hårdt for hende, og jeg frygter, at ligegyldigt hvor mange gange, hun forsøger at overbevise sig selv om, at det er hendes far, den er gal med, så rammer kritikken hende alligevel hårdt.
Jeg lider derfor med hende, ligesom jeg lider med de mange tilsyneladende velfungerende voksne mennesker, jeg har mødt i tidens løb. Mennesker der, når man kommer ind bag facaden, stadigvæk kæmper med troen på sig selv på grund af al den kritik, de blev mødt med som børn. Den slags sætter sig nemlig fast, så de også som voksne konstant tvivler på retten til at være her, som dem, de nu engang er.
Har din mand store drømme på jeres datters vegne, så gør han derfor lige nu alt for, at hun aldrig vil magte at indfri disse, fordi han indirekte konstant piller hende ned. Har du mon spurgt ham om, hvordan han selv ville have det, hvis der stod en autoritetsperson ved hans side og kritiserede ham konstant? Tror han, at han ville blive et stærkere menneske af det?
Forhåbentligvis ikke, for det gør ingen. Derfor synes jeg, at du skal tvinge din mand til at få talt med en dygtig psykolog, så han kan få klarlagt, hvad det er for indre dæmoner han tværer af på jeres datter. For det er ham og ikke jeres datter, der har et problem her.