ulrikke toft simonsen

Ulrikke Toft Simonsen og Lord Siva deler dejlig nyhed: "Lillebror eller søster"

Ulrikke Toft Simonsen og Lord Siva skal være forældre for anden gang.

Model Ulrikke Toft Simonsen og musiker Lord Siva skal være forældre igen. Det fortæller den vordende mor i en story på Instagram.

Artiklen fortsætter under videoen ...

"En lillebror eller søster," skriver hun i sin story til et billede af to scanningsbilleder.

Det er parrets datter, Norma, som kom til verden i december 2021, der skal være storesøster til den lille ny.

Familiedrømme

Siden Ulrikke Toft Simonsen blev kærester med Lord Siva, med det borgerlige navn Brian Sivabalan, for knap syv år, har det været en stor drøm at stifte familie.

Til Vores Børn har Ulrikke Toft Simonsen tidligere fortalt, at hun har en klar drøm om fremtiden: “Ej det lyder så … ‘Far, mor og børn. Et hus uden for byen med en have, tre børn, to hunde og et kaninbur!’ Men det er vitterligt det, jeg gerne vil. Der er ikke så meget dér," sagde hun dengang.

Klichée eller ej – det er kernefamilien, hun drømmer om, og hun har ikke lagt skjul på, at hun gerne vil give Norma søskende forholdsvist tæt på hinanden. Nu skal det så være. Mere præcist hvornår, fortæller parret dog ikke noget om endnu.