Fisk i spinat med sprødt låg
Fisk i spinat med sprødt låg kan også tilberedes med laks i stedet for torsk og er en nem måde at få fisk på i hverdagen.
Fisk i spinat med sprødt låg
Til 4 personer
Tid: ca. 15 min.
2 porrer
1 pose frossen helbladet spinat, 450- 500 g
1 fed hvidløg
1 dl piskefløde
salt og peber
½ tsk. revet muskatnød
450 g torskefilet
1 rulle butterdej
1 æg til pensling
1 spsk. sesamfrø
1. Tænd ovnen på 175 grader.
2. Rens og skær porrerne i tynde ringe.
3. Kom spinaten i en gryde, og tø op. Vrid spinaten fri for væske. Vend porre, presset hvidløg og fløde i spinaten, og kog op. Tag gryden af varmen og smag til med salt, peber og muskatnød.
4. Læg torskefileterne i bunden af et smurt ildfast fad. Fordel fyldet over.
5. Fold butterdejen ud over fadet, og pensl med sammenpisket æg. Rids forsigtigt i dejen med en skarp kniv. Drys sesamfrø over dejen.
6. Bag fiskefadet i ca. 40 minutter, til butterdejen er sprød.