4 kvinder om overgangsalderen: Lad os bryde tabuet

TABUET

Merete: Jeg var til en fødselsdag for et par år siden med en masse kvinder i 50-60-årsalderen, hvor en af de tilstedeværende busede ud med sine hedeture og andre gener. Hun blev næsten ignoreret - det var helt tydeligt, at ingen ville snakke om det … inklusive mig selv.

Susanne: Jeg har ikke haft behov for at tale om det og har heller ikke oplevet, at det er et tabu.

Rikke: Jeg ville ønske, at der var mere åbenhed, så man mere naturligt kunne snakke om det. Også så vi kan få vendt det til noget positivt. Jeg har selv mødt højtuddannede kvinder og ledertyper, som har sagt til mig, at det med overgangsalderen var noget opreklameret pjat, og det kan give følelsen af, at man kæmper lidt med sin egen ting. Omvendt skal man selvfølgelig heller ikke dyrke det. Spørgsmålet er, hvordan vi får det på bordet, uden at det bliver klynkeri.

Susanne: Blandt karrierekvinder kan du møde lidt den samme holdning, når det handler om børn – det bliver for meget føleri og skal pakkes væk.

Annette: Jeg opfatter det som en måde at lukke af på.

GENERNE

Rikke: For mig begyndte det omkring 40-årsalderen, hvor jeg begyndte at få blødningsforstyrrelser. Det endte med, at jeg fik fjernet livmoderen. Ingen sagde, det var overgangsalderen, men set i bakspejlet har jeg nok sammenlagt været i overgangsalder i 10 år. Jeg havde tilbagevendende cyster i brysterne, sov dårligt, havde tør hud, tør-det-hele, og hedeture om natten, hvor det hele sejlede, og jeg måtte op og vride t-shirten. Jeg sover stadig dårligt om natten, og jeg kan også få det varmt og blive nervøs – nervøsiteten er også noget, der er kommet med årene. Siden har jeg også fået konstateret svær osteoporose, som jeg bliver behandlet for.

Merete: Min menstruation stoppede bare fra den ene dag til den anden. Jeg var ret nyforelsket på det tidspunkt, så måske har det gjort en forskel, jeg har i hvert fald ikke haft nogen særlige gener – ud over indimellem at få det varmt om natten og lige være nødt til at tage dynen af. Måske betyder det noget, at jeg har løbet meget og i det hele taget har dyrket meget motion. Desuden har jeg haft fokus på hormonstabiliserende kost, så jeg har bl.a. spist de gode olier, bær og bønner, der indeholder naturlige hormoner fra planter. Jeg ved ikke, om jeg overhovedet er færdig med at være i overgangsalderen – jeg har f.eks. ikke tørre slimhinder.

Annette: Da jeg begyndte at få hedeture, var jeg stadig i kemo, så jeg anede ikke, hvad der var overgangsalder, og hvad der var bivirkninger. Det var helt forfærdeligt. Jeg tager stadig anti-hormoner, som har den irriterende bivirkning, at jeg tager på. Jeg ved ikke, om jeg stadig er i overgangsalderen - jeg sover i hvert fald stadig dårligt og kan vågne op tilfem gange om natten og er nødt til at få dynen af. Men man vænner sig til det - ligesom når man har små børn. Desuden tror jeg, at når man har været igennem et kræftforløb bliver den slags måske lidt sekundært – man er bare glad for at være i live. Mit mantra er, at man skal finde det, der gør en glad - og for mig er det bl.a. min hest og mine rideture.

Susanne: Jeg har stort set intet mærket til overgangsalderen, bortset fra måske lidt hedeture over nogle uger eller måneder. Måske har det spillet ind, at jeg også dyrker meget motion, på det tidspunkt gik jeg bl.a. til spinning flere gange om ugen. Men selvfølgelig kan man mærke, at man er 60 +, at man mangler nogle hormoner, f.eks. er barmen og håret ikke, hvad det var engang: Jeg er ked af at have mistet mine krøller. Men bortset fra det, har mine bedste år været 50’erne, der nærmest var en opblomstring. Det siger noget om, at man har så meget at glæde sig til hele livet igennem.

Merete: Vi er også den første generation, der ikke har haft hårdt fysisk arbejde. Vi er ikke slidt op og ser stadig godt ud, når vi er i 50’erne og 60’erne.

Susanne: Men jeg synes alligevel, det var lidt trist, da min menstruation sluttede. For med den sluttede også en del af mit liv.

Merete: Ja, der var lidt sørgmodighed forbundet med det.

Rikke: For mig hænger de psykiske svingninger sammen med nattesøvnen, som er afgørende for mit overskud. Men man kan godt mærke, man mister det hormon, der holder én oppe, for indimellem kan man godt være lidt trist.

HORMONER – ja eller nej?

Rikke: Det er et af de allerstørste spørgsmål: Skal vi have de hormoner eller ej? Jeg er sygeplejerske-uddannet, så jeg er imod hormoner pga. bivirkningerne og alle de tilfælde, man har hørt om, hvor folk har fået blodpropper og brystkræft.

Merete: Hvis jeg fik tørre slimhinder, ville jeg til enhver tid tage hormoner!

Annette: For mig er det ikke en mulighed, fordi min brystkræft var hormonfølsom.

Rikke: Kun hvis jeg fik en depression, ville jeg overgive mig.

UDSEENDET

Susanne: Som kvinde bliver man med overgangsalderen puttet i en boks. Mænd derimod bliver fremstillet helt anderledes f.eks. i film, hvor en 70-årig render rundt med en 20 år yngre kone. Det er desværre stadig sådan, at en kvindes værdi er, hvordan hun ser ud, mens mænd er, hvad de tjener.

Rikke: Vi må bare acceptere udviklingen, og at vi bliver ældre. Men ens udstråling og positive indstilling eller det omvendte, er meget afgørende for, hvordan vi virker på omgivelserne.

Merete: For mig betyder det meget, at jeg har en kæreste. Når jeg brokker mig over min alder og aldersforandringerne, siger han ”pyt” og får beroliget mig. Det er også uretfærdigt: Mange mænd bliver pænere med alderen!

Annette: … sgu ikke på dating!

Susanne: … nej, mænd er ikke så selvkritiske i forhold til udseendet. På dating er det de unge mænd, der komplimenterer en og vil have frække aftaler, men ellers synes jeg, at man som kvinde bliver ret usynlig med alderen. Det er jeg faktisk ret gal over – eller provokeret af – for mænd bliver kun mere attraktive med alderen, endda med mave og uden hår. Det værste ved overgangsalderen er måske den fordømmelse, man kan føle, der er i forhold til kvinder i den aldersgruppe.

Merete: Jeg tror, det i bund og grund handler om, at vi ikke vil miste vores kvindelighed.

Susanne: … ja, følelsen af at være attraktiv. Hanhundene pisser ikke op og ned ad én længere.

RIKKE SCHULTZ-LORENTZEN, 58, selvstændig og gift. Har haft en lang række gener siden 40-års alderen: hedeture, cyster i brysterne, blødningsforstyrrelser, tør hud, dårlig søvn, øget nervøsitet, osteoporose.

MERETE FRIIS, 56, lægesekretær og fysiurgisk massør,har en kæreste. Menstruationen stoppede, da hun var 53. Stort set ingen gener.

ANNETTE LØCHTE, 55, sagsbehandler, single. Kom i overgangsalderen som 45-årig pga. hormonfølsom brystkræft og efterfølgende behandling med såkaldte antihormoner.

SUSANNE HAGER, 67, single. I overgangsalder som 57-årig. Stort set ingen gener.