Jeg har fået nok af min grænseoverskridende veninde
Efter at have mødt en af min kærestes bedste venner og hans kæreste, blev jeg veninder med kæresten. Nu oplever jeg, at hun er vred, stiller intimiderende spørgsmål og konstant afbryder mig. Jeg prøver at lægge afstand til hende, men det er svært, fordi min kæreste og hendes kæreste jo er venner, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om grænseoverskridende veninde
For syv år siden mødte jeg for første gang en af min kærestes bedste venner og hans kæreste. I starten syntes jeg, at vennens kæreste virkede sød, så vi begyndte at ses. Efterhånden, som jeg lærte hende bedre kende, opdagede jeg dog nogle ret så ubehagelige sider ved hende. Første gang var, da vi var ude at gå tur. Her mødte vi en af hendes bekendte. Denne var nedbrudt og fortalte, at det skyldtes, at hendes far lige var død. Min veninde sagde ikke ret meget, mens vi talte med kvinden, men da vi gik videre, ytrede hun vredt, at ”det hele garanteret var løgn”. Jeg blev meget chokeret over, at hun kunne finde på at sige sådan, for det var bestemt ikke mit indtryk.
Med tiden blev det bare værre. Det var utroligt stressende og svært at være sammen med hende, fordi hun hele tiden stillede intimiderende spørgsmål, angreb, det jeg sagde, og konstant afbrød mig. Hun lagde heller ikke skjul på, at hun var racist, og i det hele taget har hun det med at kritiserer alt og alle. Nu er hun også blevet meget mistroisk over for mig. Hun er anklagende og kan finde på at sende ret så ubehagelig sms'er ud af det blå. Hvis vi f.eks. ikke kan komme til et arrangement, hun holder, bliver jeg altid forhørt om, hvorfor vi ikke kom.
For mig er et venskab fyldt med gensidig respekt, og at man kan have det rart i hinandens selskab. Sådan er det ikke med hende. Jeg har derfor i den seneste tid forsøgt at lægge afstand til hende. Problemet er så, at hendes kæreste og min kæreste er venner, så jeg ved ikke, om jeg bare skal rette ind eller måske konfrontere hende. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til afstand eller sætte foden ned
Mennesker som din veninde er der kun to måder at omgås på, og du nævner dem begge klogelig i din mail: Enten lægger man afstand, eller også øver man sig i at få sat foden ned, så de ikke ender med at tvære én ud med deres grænseoverskridende adfærd.
Har du modet på det sidste, så får du mulighed for at lære en masse om konfliktløsning dog på en ret så udmattende facon. Her skal du nemlig øve dig i at konfrontere din veninde med det, hun siger, når hun siger det. Og det helst uden nogen form for vrede, for vrede virker kun som benzin på typer som hende. I stedet skal du gøre det modsatte: Du skal roligt spørge hende, hvorfor hun siger, som hun gør og evt. fortælle hende, hvad det gør ved dig. Kort sagt, du skal agere som et spejl, hvori hun forhåbentlig med tiden vil få øje på et ikke særligt behageligt spejlbillede, nemlig hendes eget. Rent faktisk kan det jo forholde sig sådan, at hun slet ikke er klar over, hvor ubehagelig hun virker på andre mennesker, og dermed kan man håbe på, at hun ændrer adfærd. Gør hun ikke det, eller magter du bare ikke at voksenopdrage på hende, så er du i din gode ret til at droppe venskabet og kun dukke op, når det kræves. For hun har kun sig selv og sin dårlige opførsel at takke for, at det ender sådan.