Min mor chikanerer mig
Min mor tog mit brud med min ekskæreste meget tungt. Nu ignorerer hun min nye kæreste, men tager med min fireårige datter og min ekskæreste med i Tivoli, og det går mig på, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om udfordringer med mor
Jeg er en 32-årig mand, der klarer mig godt og kommer ud af god familie. Udfordringen er min mor. Hun er vokset op som enebarn, og hun har altid været forgudet og forkælet. Min far er en hård forretningsmand, men når det kommer til min mor, så er han aldeles konfliktsky. Problemerne startede for alvor, da moren til min fireårige datter og jeg gik fra hinanden for to år siden, et brud, der gik fredeligt for sig. Min mor tog derimod bruddet meget tunget, især da hun opdagede, at jeg kort tid efter mødte en anden kvinde, hende jeg er sammen med i dag. Min mor mente, at jeg kastede dårligt lys over familien ved at ”føjte rundt” på den måde, og hun lagde ikke skjul på, at hun ikke brød sig om min kæreste. Hun ignorerede min kæreste til flere familiekomsammener, hvor hun simpelthen lod som om, at hun ikke var til stede. Hun talte grimt til både min kæreste og mig, og hun dukkede uanmeldt op hjemme hos os og startede skænderier – ja, jeg kunne blive ved.
Samtidig med det, så udviklede min mor et tæt forhold til min ekskæreste, som hun ellers tidligere var mindst lige så kritisk overfor. Hun hjalp hende økonomisk, og hun er nu også meget på med hensyn til vores fælles lille datter, når hun er hos min eks. Min mor går i Tivoli med min eks og min datter, hun passer også min datter, samtidig med at hun lægger afstand til mig. Jeg har forsøgt at tale med min ekskæreste om, at jeg ikke bryder mig om at have min mor inde over på den måde, når hun nu er så aggressiv over for mig. Det stiller min ekskæreste sig uforstående overfor. Jeg er usikker på, hvad jeg stiller op. Jeg har et virkelig godt forhold til min svigerfamilie, og når min datter er her hos os, så har vi en tryg og dejlig hverdag sammen, men min mor spøger konstant, så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at spare på kræfterne
Når jeg læser din her stærkt forkortede mail, så kan jeg ikke andet end at tænke, at din mor opfører sig usædvanlig grænseoverskridende. En grænseløshed, der sikkert skyldes, at hun igennem hele sit liv har savnet modspil. Nu kan vi desværre ikke lave om på din mor, men du kan selv ændre adfærd og dermed tvinge din mor til at gøre det samme. For der skal to til en krig. Er der kun én, der vil slås, så ender vedkommende med at stå og slå formålsløst ud i luften og kun gøre sig selv til grin.
Nu er det mit indtryk, at det er din lille datter, som er endt med at blive stridens omdrejningspunkt. Nok fordi din mor fornemmer, at det er her, hun kan ramme dig. Her fornemmer jeg, at du forståeligt har brug for at markere, at du er din datters far, og det er dig, der bestemmer. Det er fint, men spar på kræfterne, koncentrer dig i stedet om at være en god far, når din datter er hos dig og prøv så at vende det blinde øje til, når hun er hos din eks. Du skal nemlig vide, at hvis du bliver ved med at være den kærlige og grænsesættende far over for din datter, så vil jeres forhold kun blive tættere, ligegyldigt hvor mange Tivoli-ture og sodavand, din mor hælder i hende. Det spiller ingen rolle, børn honorerer ikke forvirring og ustabilitet på den lange bane.
Jeg er faktisk ret overbevist om, at kan du i en periode lade være med at blande dig i, hvordan din mor og din eks indretter sig, så vil interessen for at intrigere forsvinde, og tingene vil falde mere til ro. For husk på, ligegyldighed kan være det bedste våben over for typer som din mor. For hun søger konflikten, den bedste straf er derfor, at hun ikke får den.