Lauritz.com-parret: "Vi skaber mere sammen"

”Jeg vil være lige så stor som Ikea, og jeg gider ingen sure kællinger!”

Sådan sagde Bengt Sundstrøm – stifter og ejer af online auktionshuset Lauritz.com – med fynd og klem til Mette Rode, da hun var til jobsamtale på vicedirektørjobbet i firmaet. Det er over ti år siden, og i mellemtiden er Mette avanceret til administrerende direktør, blevet gift med Bengt og mor til de to sønner, han med egne ord ”har skænket hende”.

To uger inden den livsændrende jobsamtale var Mette flyttet ind i et stort, gammelt, slidt stationshus klos op og ned ad Mattsons Rideklub i Klampenborg. Hendes liv var i ruiner. Hun havde mistet sin mand gennem 11 år til en aggressiv kræftsygdom og var efter otte måneder i total apati kørt fra Århus til Sjælland for at prøve at få gang i et nyt liv. Bengt var også bestyrelsesformand i rideklubben, og det var ham, der endte med at sige ok til, at hun kunne leje huset, selvom hun på papiret egentlig ikke havde råd til at bo der.

Bengt forklarer:

– Jeg syntes, at Mette var skrap til at forhandle om vilkårene for lejemålet, og derfor begyndte jeg hurtigt at reflektere over, at hun måske kunne være den rette til et job som vicedirektør i Lauritz.com. Jeg ringede til hende og sagde: Du har ikke penge til huslejen, så hvad med at komme til en jobsamtale hos mig!

Mette tilføjer:

– Jeg kunne sagtens spotte potentialet i Lauritz.com, og det med de sure kællinger kunne jeg godt forstå, for jeg synes heller ikke, der noget værre end sure kvinder, ha, ha. 

Forelsket efter 5 år

Vi sidder i spisestuen i det gamle hus ved Mattsons Rideklub, for her bor Mette stadig, og her flyttede Bengt ind, da de efter omkring fem års bekendtskab og samarbejde faldt for hinanden. Eller rettere: Bengt faldt for Mette, som så siden faldt for Bengt.

– På et eller andet tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg var blevet forelsket i min administrerende direktør. Det var noget lort. Jeg var bestyrelsesformand, hun var direktør, og jeg havde dengang en investor, der ejede 50 af virksomheden, forklarer Bengt.

Mette:

– Bengt fortalte mig pludselig, at han var forelsket i mig, og jeg tabte kæben. Blev helt stum. Jeg svarede slet ikke, jeg måtte tænke. Pludselig gik det op for mig, at hele mit nye liv var spundet omkring Bengt. Huset her. Jobbet. Jeg havde det som fisk i vandet, og så kom den udmelding.

Næste morgen tog Bengt tråden op igen, hvis jeg nu skulle have glemt det i løbet af natten, og så sagde han: ”Vi er skabt for hinanden, vi skal leve sammen og sådan bliver det, men du må gerne tænke over det, hvis du vil.”

Mette smiler ved tanken. 

– Og det det gjorde jeg så. I fire-fem måneder, for der var mange svære aspekter i det.

Bengt: – Men hun var nødt til at sige ja. It was an offer she couldn’t refuse!

Mette: – Ja, jeg sagde ja! Bengt repræsenterer det mandebillede, jeg godt kan lide. En stærk mand, der både har stærke holdninger og mod til at slås for det, han vil. Som forfølger drømme og visioner. Og så kan jeg godt lide en højlydt mand, der har lidt store armbevægelser, og som har temperament og er direkte. Det er meget maskulint.

Hvordan var det at gå fra at være forretningspartnere til at være par privat?

Bengt: – Det var rigtig godt. Og lidt irriterende. Før var det jo virkelig positivt at have en direktør, der arbejdede 70 timer om ugen, men når man så bliver kæreste med én, der arbejder 70 timer om ugen, så finder man jo ud af, at man må lave maden selv, ha, ha.

Mette: – Arbejdsmæssigt var det helt uproblematisk. Vi kørte videre i de roller, vi havde, og det gode ved at have arbejdet helt tæt sammen er, at man har et helt klart billede af hinanden. Når man så bliver kærester, folder det billede sig endnu mere ud, der kommer flere lag, og så bestyrkes man forhåbentlig i, at det er det rigtige, man har valgt. Vores medarbejdere har også taget det fint hele vejen. Jeg tror helt sikkert, at folk har set os – og stadig ser os – som to individer. Det, som jeg får fortalt, går ikke automatisk videre til Bengt og omvendt. Vi repræsenterer hver vores rolle i firmaet.

Bengt: – Hvis man skal finde noget problematisk, så er det på hjemmefronten. På arbejdet kendte vi hinanden, men hjemme var vi meget forskellige. Da jeg flyttede ind her, startede jeg med at pakke nips ned i cirka 20 flyttekasser! Kan du forestille dig, hvordan her så ud, når du ser, hvor meget vi stadig har stående? Og Mette købte ikke ind, lavede ikke mad, ingenting. Så det gør jeg og vores husholderske – ellers får vi take away hver dag.

Mette: – Jeg havde haft mit liv med Jan, som var restauratør, så jeg har aldrig lavet mad og har heller ikke tænkt mig at gøre det. Da jeg boede alene, gik jeg ud og spiste eller købte take away.

Bengt: – Vi har det også forskelligt i forhold til arbejde, når vi er hjemme. Jeg kan godt gå ind og arbejde en time, holde fri, og arbejde lidt igen om aftenen. Og det kan godt irritere Mette, for hun synes, at jeg skal holde fri, når det er weekend. Vi prøver at holde helt fri om søndagen. Vi har købt en vingård i Frankrig, hvor det var meningen, at vi skulle holde fri, men det er også blevet en virksomhed. Så nu holder vi fri EN gang om året. Tager langt væk uden mobiltelefoner og internet. Men der er det typisk Mette, der snyder, ha, ha. Pludselig sidder hun lige i businesscenteret og ordner noget.

Livsførelsen til revision

Både Mette og Bengt er på kontoret stort set hver dag, eller også er de på rejse rundt i Danmark eller til en af de otte udenlandske filialer i Sverige, Tyskland og Belgien. Sammen. Arbejdet fylder altså vældig meget, og netop derfor har de for nylig sat gang i en tankeproces for at finde ud af, om de lever deres liv på den bedste måde. De ved endnu ikke, hvad tankerne kommer til at munde ud i, men de synes, at det er vigtigt at tage livet op til revision somme tider, så den ene dag ikke bare tager den næste.  

– Vi har stillet os selv spørgsmålet: Hvad gør os rigtig glade i livet? Hvad laver vi, når vi er fyldt med energi? Hvornår mærker vi mest liv? Hvornår er vi tættest på vores inderste væsen, forklarer Mette.

– Når man arbejder sammen, flyder det hele jo sammen, og hvis man skal kunne arbejde sammen og lykkes, så tror jeg, at man skal kunne overgive sig til, at livet er en helhed, som rummer kærlighed, familieliv, venskab, arbejde. Og mere arbejde. At man betragter det hele mere overordnet frem for, at man adskiller det i et arbejdsliv, et privatliv, et socialt liv og fritid.  

Bengt, som er en meget rastløs sjæl, har forladt spisebordet. For første, men ikke sidste gang i løbet af interviewet. Mette fortæller, at det er meget usædvanligt, at han trods alt har siddet stille så længe, så jeg må bære over med ham. Og så er han tilbage.

Læs også: "Sex er limen i et forhold"

Hvorfor er I nået til et punkt, hvor I vil kigge på, hvordan jeres liv er indrettet?

Bengt: – Vi er meget operative begge to. Vi ville have større værdi i firmaet, hvis vi i gåseøjne var mere ”galionsfigurer”. Vi skal meget mere ud og møde medarbejderne, holde foredrag, motivere, end vi skal sidde med det administrative. Vi skal prøve, om vi kan løfte os selv ud af den daglige dont. 

Mette: – Lauritz.com er stadig meget en pionervirksomhed, og det er jeg stolt af. Virksomheden er drevet af, at Bengt er sådan en rigtig rendyrket iværksætter og af, at vi stadig har innovationstrang og synes, det er sjovt at lave nye projekter. Vi gør meget ud af, hvad der er Lauritz.com’s dna, og det skal vi bruge endnu mere af vores tid på, fordi det er det, vi er gode til, og fordi det er det, vi synes, der er sjovt. Vi skal have luft til at missionere Lauritz.com’s koncept i endnu mere udadvendte roller.

Når Mette taler om, at arbejdsliv og familieliv smelter sammen, mener hun det nok mere end de fleste. Parrets to sønner – og familiens lille hund og den franske aupair – er nemlig altid med på arbejdsmæssige rejser.

Mette: – Vi er nok væk hjemmefra omkring fem måneder om året, og derfor har vi børnene med. Hvis vi f.eks. skal til Stockholm, bor vi på Grand Hotel en hel uge, og får folk til at komme til os og holde møder. Vi plejer også private relationer, når vi er ude og rejse. Vi spiser på restaurant og tillader os den luksus, det er at omgive os med noget rart og med god kvalitet – ellers kunne vi ikke holde ud at fare så meget omkring. 

Bengt: – Det bliver et problem, når børnene skal begynde i skolen, og derfor er vi begyndt at tænke over, hvad vi så skal gøre.

Hvad har det betydet for jeres forhold, at I har fået børn sammen?

Bengt: – Mette var sådan en moderne kvinde, hun skulle ikke have børn…

Mette: – Det handlede vist mere om den situation, jeg havde været i. Jeg havde altid arbejdet meget, min første mand var død, og jeg var begyndt at tænke, at jeg nok bare aldrig fik børn.

Bengt: – Men jeg sagde til hende: Rigtige kvinder skal have børn, nu skal jeg skænke dig en søn!

De griner begge to højt.

Mette: – Det er jo er fuldstændig vildt og vidunderligt at få børn. Og jeg var da også ret hurtigt med på den, da Bengt sagde det. Da Sirius kom, var jeg overrasket over, at det ikke var en større praktisk omvæltning, for alle havde sagt, at det ville ændre alt. Men han kom bare med til det hele fra starten, og i dag er han så tjekket med at rejse. Den store omvæltning har været at få Sixten, for fra at være ”par med barn”, er vi pludselige en børnefamilie, og det er nogle andre præmisser.

Hvordan holder I gang i kærligheden?

Bengt: – Jeg tror lige, at jeg skal på toilettet!

Mette: – Ja, det er et utrolig godt spørgsmål. Vi har endnu ikke fået hevet vores store søn ud af vores seng. Vi sover som et stammefolk i en tre meter bred seng. Når vi ikke skal noget, går vi meget tidligt i seng, og det er så hyggeligt. Men vi skal til at dyrke vores parforhold igen. Der har ikke rigtig være tid til os to alene i lang tid. Det har været okay, fordi vi har været i den livsfase, hvor børn og arbejde fylder meget, men nu skal vi nok til at stille lidt ind på hinanden igen.

Bengt kommer tilbage, åbner døren ind til det tilstødende værelse og slår ud med armen. 

Bengt: – Kom og se vores seng!

Og ja, den ER stor!

Mette: – Her samler vi vores lille kernefamilie, men det er jo ikke så befordrende for sexlivet…

Mere end dobbelt så stærk

Bengt tager en runde mere i huset. Han tænder for sin computer og råber ind til os, om vi ikke lige vil høre den hyldestsang, som Poul Krebs har skrevet til deres vingård Vignelaure, mens han var dernede på et refugieophold. Vi går ind og lytter. Ser billeder fra det smukke sted, og taler lidt om, at de nu producerer 240.000 flasker vin om året dernede. I den kontekst falder det naturligt at spørge, om de opfatter sig selv som et powerpar?

Bengt: –YES!

Mette: – Ja, det synes jeg faktisk også, at vi er. Min mor, som sommetider rejser med os, og som derfor hører meget af det, vi snakker om, sagde en gang til os, at hun synes, vi er store kapaciteter begge to, men at det mest interessante ved os er, at vi er væsentlig mere end dobbelt så stærke sammen. Hendes pointe er, at vi skaber mere sammen, end vi kunne skabe hver for sig. Vi supplerer hinanden. Vi har en fælles frekvens, som er stor, og så har vi også noget, som vi gør hver især. Den kombination er der en god drivkraft i.

Hvad betyder penge og succes for jer?

Bengt: – Du laver ikke en virksomhed for at tjene penge, du laver en virksomhed for at skabe noget og lave et aftryk. Og så er penge midlet til at nå målet. Men selvfølgelig er det uhyre bekvemt at have penge til at købe en vingård og bo på gode hoteller, men det er ikke noget, vi fokuserer på. Vi driver virksomhed, fordi det er sjovt. Vi er jo i gang med vores hobby hver dag, og ja, så skal man også tjene penge, ellers går det nedenom og hjem. Men det er ikke det, der driver værket.

Mette: – Vi kalder Lauritz.com for en ”passionsfabrik”. Både vores medarbejdere og vi er meget passionerede, og det er en gave at arbejde med noget, som man virkelig brænder for. Pengene kommer i anden række.

Bengt er på vej ud af døren. Denne gang for alvor. Han har et møde. Han når lige at høre det sidste spørgsmål, og Mette får lov til at svare først, mens han tager jakke på.

Hvad er det vigtigste livet har lært jer?

Mette: – At være nærværende i det, man er i. Sørge for at være glad. Meget banalt. Og at man selv bidrager med det bedste, man har som menneske. Hvis man kan være nærværende i det, man er i, så kan man også finde ud af, hvilke situationer der er gode og rigtige, og hvilke der føles forkerte. Når man er bevidst om det, kan man vælge det rigtige til og det forkerte fra.

Bengt: – Og ligegyldigt hvor surt det hele er i dag, så bliver det sgu en god dag i morgen. Der kommer altid solskin igen!

Læs også: Sådan flirter du med ham 

Interviewet har tidligere været bragt i ALT for damerne, 2011