Her er 16 gode lydbøger, der underholder ungerne
Pak computeren, iPad'en og flimmerkassen væk og lad ungerne slappe af til en god lydbog, som sætter fantasien i spil. Vi har samlet 16 gode idéer til lydbøger til børn fra appen Talk Town KIDS.
Har du brug for ro på bagsædet til køreturen? En halv times stilhed, mens du forsøger at bikse aftensmaden sammen? Eller leder du bare efter god underholdning til junior, som ikke foregår på en skærm?
Der findes timevis af lydbøger til børn, som både kæler for dit barns fantasi og sænker tempoet gevaldigt. Perfekt til køreferien, eftermiddage med ro til hovedet eller som godnathistorie, når dagen er ved at være forbi.
I kan lytte til en god klassiker sammen som familie, eller lade ungerne blive opslugt af hæsblæsende eventyr sammen med gode venner. Måske vil dit barn bare gerne lytte til en fantastisk fortælling eller en god godnathistorie helt alene.
Alt, I skal gøre, er at læne jer tilbage, slå lyttebøfferne ud og lytte til den gode fortælling fra de bedste børnebøger på tværs af de mest populære genrer. Vi lover, at der er historier, som de fleste børn elsker at lytte til.
Men hvor skal I så starte i det store bibliotek af gode bøger? Vi har samlet nogle af de bedste lydbøger til børn i alderen 4-12 år - fordelt på alle genrer. Der er noget til de helt små børn, til de lidt større og til dem, der bliver teenagere lige om hjørnet. Du kan finde både sjove lydbøger, eventyrlige eventyr og virkelig fine fortællinger blandt vores gode børnebøger på lyd.
Alle lydbøgerne kan findes på appen Talk Town KIDS, hvor du også finder mange andre populære lydbøger til børn.
16 gode lydbøger til børn
1. Minimund
Sylvester har en lille mund. Derudover lyder han som et egern, når han snakker. Det siger William og Esben fra klassen og skriver ”minimund” på hans bord. Sylvester ønsker sig en ny stemme – men hvordan får man det? Sylvester aner det ikke, så han skriver et brev: ”Hvis nogen læser det her, så hjælp mig dog!” Og så sker der noget, som Sylvester absolut ikke havde regnet med…..
2. Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe
Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej, der kun lige nøjagtig vil udrydde Skovlunde Bytorv. Borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, fordi de alligevel aldrig har nogle kunder. Men Niller er IKKE ligeglad! For det er der, han har levet alle sine 11 år, og det er der, han har hygget sig allermest. Men Niller er en dreng, der ikke tør så meget. Lige indtil den dag hvor hans bedste ven, Tykke, losser ham bagi og foreslår, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger mon stoppe en komet?
Lyt til "Karmaboy - Kometen og den onde numsekløe" her.
3. Grydeklar – Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne
Da Selma kommer hjem, ligger der en træt statsminister i haven. Han har haft en møgdag og gider faktisk ikke være statsminister længere. Drengen Vagn bor i Husum og har en mor, der er så nærig, at gæsterne selv skal have kage med, når han holder fødselsdag. Og så er der drengen Albin. Hans mor flytter hjemmefra, og det går allerede galt den første morgen, da han taber en skål havregryn, som ryger ud af vinduet og rammer en mand lige i hovedet.
Grydeklar er en samling af godnathistorier på omkring 10-15 minutter, der får dine børn til at falde i søvn med et smil på læben.
Lyt til "Grydeklar - Godnathistorier, der før børn til at smile i søvne" her.
4. K for Klara 1: Hjerteveninder
Bogen handler om hjerteveninderne Klara og Rose, der er startet i 3. klasse. Da den nye pige Julie starter i klassen, føler Klara, at Rose bedre kan lide Julie. Rose går heller ikke længere med deres venindehalskæde. Og da Rose tilmed vælger at klæde sig ud som heks til skolefesten i stedet for prinsesse som aftalt, bliver det for meget for Klara. En god historie for de lidt ældre børn.
Lyt til "K for Klara 1: Hjerteveninder" her.
5. Fem minutter i godnat – Disney klassikere
Mød både Bambi, Pinnochio, Aristocats, Robin Hood, Peter Pan, Dumbo, Alice, Lilo og Stich, Lady og Vagabonden, 101 dalmatinere, Løvernes Konge og alle karaktererne fra Junglebogen i denne lydbog spredt over 12 episoder. Historierne handler alle om Disneys magiske univers.
Lyt til "Fem minutter i godnat" her.
6. Verdens vildeste børn
Børn kan ændre verden! Det har de altid gjort, og de gør det den dag i dag. Måske fordi de er kloge og dygtige. Måske fordi de har fået en god ide. Eller måske fordi de gerne vil gøre verden til et bedre sted. I denne lydbog kan I blandt andet høre fortælling om drengen Kieron, der som 6-årig begyndte at tegne for sjov og året efter solgte alle sine malerier på en udstilling på bare 14 minutter. Eller drengen Mark, der opfandt et samtaleanlæg, så hele familien kunne tale sammen, som senere blev til Facebook. Og så er der selvfølgelig Greta, der strejkede for klimaet og fik børn fra hele verden til at følge efter. De er alle vilde børn, der på hver deres måde har gjort verden til et bedre sted.
Lyt til "Verdens vildeste børn" her.
7. Den grimme ælling
Da den lille ælling bliver født, ser han slet ikke ud som sine søskende, og snart bliver han hånet fra alle kanter. Ællingen bliver meget ked af det og beslutter sig for at gå hjemmefra. Han forsøger at finde et sted, han kan være, men han synes ikke rigtig at passe ind nogen steder. En dag møder han nogle andre fugle, som ligner ham selv.
Lyt til "Den grimme ælling" her.
8. Pigen der krøb
Hver gang MariaMarianne bliver flov eller ked af det, kryber hun en smule. Til sidst kan hun bogstavelig talt krybe i et musehul. Men et møde med en kat får hende til at komme frem. Forfatter Kim Fupz Aakeson står bag denne fine historie om den lille pige MariaMarianne, som døjer med problemer med venner og selvtilliden.
9. Tillykke, Peter Pedal
Peter skal holde fødselsdagsfest for alle sine venner. De skal synge fødselsdagssang, danse, spise masser af kage, pakke gaver ud - og så skal Peter Pedal selvfølgelig dele slikposer ud til alle vennerne. Denne klassiker af en bog leverer god underholdning for de helt små - og deres forældre.
Lyt til "Tillykke, Peter Pedal" her.
10. Alt eller intet
Madelines liv ligner ikke nogen andens: "Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. Jeg har ikke været uden for huset i 17 år."
Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovedkuls i hinanden. Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt. "Alt eller intet" er en god bog og historie til de lidt større børn og teenagere, som gerne vil lytte til en lydbog.
Lyt til "Alt eller intet" her.
11. Kender du J.K. Rowling?
Hvordan opstod Harry Potter? Hvordan var J.K. Rowlings opvækst? Og hvad har inspireret hende til at skive den bog, som kendes af børn og voksne verden over? Få svar på det og meget mere i historien om kvinden, der skabte en af verdens mest populære troldmænd. Bogen følger ikke serien.
Lyt til "Kender du J.K. Rowling?" her.
12. Coco
Den unge Miguel drømmer om at blive en verdenskendt musiker ligesom sit store idol, Ernesto de la Cruz. Efter et desperat forsøg på at bevise sit talent for sine forældre ender han pludselig i De dødes rige, som er både farverigt og spillevende. Hen ad vejen møder han den charmerende spøgefugl, Héctor, og sammen begiver de sig ud på et spændende eventyr.
13. Marvel - Universets beskyttere
Den her bog indeholder ikke bare én, men flere, gode klassikere. Du kan nemlig finde hele ni fantastiske actionhistorier om Avengers, Spider-Man og Guardians of the Galaxy, der tappert kæmper mod universets værste superskurke, i denne lydbog. Hør historien om Avengers, der er oppe mod Thanos. Spider-Man, som slås med Rhino. Guardians of the Galaxy, der får en overraskende fjende. Og meget, meget mere.
Lyt til "Marvel - Universets beskyttere" her.
14. De 100 mest fantastiske fortidsdyr
Atter engang tager Sebastian Klein alle børn med på et fantastisk eventyr - denne gang til dinosaurenes verden. Kom og mød alle de fantastiske fortidsdyr i denne lydbog, hvor Sebastian Klein fortæller om 100 af de utrolige dyr, der har gået rundt på vores landjord for mange, mange år siden. Det er f.eks. kæmpekrokodiller, tyrannosaurus rex, hulebjørne og seje øgler.
Lyt til "De 100 mest fantastiske fortidsdyr" her.
15. Grimms eventyr fortalt for børn
Det er en lidt anderledes udgave af Grimms klassiske bøger, vi finder i denne lydbog, hvor der er gjort meget ud af at fortælle for børn. Bøgerne er blevet lettere at forstå, lidt mere humoristiske og knapt så grusomme. Læs bl.a. om Lykkehans, Snehvide, Han & Grete, Ruleskaft, Bord dæk dig - og alle de andre klassiske eventyr skrevet af brødrene Grimm.
Lyt til "Grimms eventyr fortalt for børn" her.
16. Carlsens godnathistorier
God stemning og masser af hyggelige historier. Her får du velkendte eventyr og populære bøger, som egner sig rigtig godt til inden sengetid. I kan b.la. falde i søvn til H.C. Andersens "Fyrtøjet", Grimms "Rødhætte", Rasmus Klump-historierne, Kim Fupz Aakeson "De grimme børn" - og mange flere, fantastiske bøger.
Lyt til "Carlsens godnathistorier" her.
Husk, at du kan finde alle bøgerne - og mange flere lydbøger til børn - i appen Talk Town Kids.