Mor med karriere

På en almindelig arbejdsdag er hun hjemme klokken 17.30, og når hun har travlt, arbejder hun nemt 50 timer om ugen og er ind imellem ikke hjemme, før hendes tre børn er på vej i seng eller allerede er puttet.

Inger Brink Madsen arbejder som teknisk skriver i Microsoft og gør alt for at forene karrieren og familielivet som hustru for sin mand Per Brink Madsen og som mor til børnene Johanne på 12 år, Jakob på 9 og efternøleren Josefine på 3 år.

Lige nu synes hun, at hun sammen med sin mand har fået karrieren og familielivet til at finde en fin balancegang. Den balance har hun fundet med stor hjælp fra sin mand, og fordi hun har fleksible arbejdstider og kan arbejde hjemmefra. Ligesom hun – med hjælp fra den moderne teknologi – også kan holde møder hjemme online om aftenen med firmaets medarbejdere i USA.

“Jeg synes, at jeg bedre kan forsvare mit arbejdsliv, når jeg har mulighed for at snuppe en hjemmearbejdsdag og kan lægge mine møder om aftenen, når børnene er puttet i seng,” siger hun.

Tilbage til temaet om en mors valg>>

Tidligere arbejdede hun meget mere. Hun var en rigtig karrierefræser, som hun selv kalder det, men nu er hun klart blevet mere mor, end hun var tidligere, mener hun selv.

Inger Brink Madsen fortæller, at hun de første år efter at have fået den ældste datter Johanne var i et firma, hvor hun skulle rejse meget. Ofte en gang om måneden, og nogle gange var hun væk en uge ad gangen. Så var det hendes mand, der stod for alt derhjemme. Det havde hun det fint med dengang.

“Selvfølgelig var det da træls at skulle undvære Johanne, men jeg vidste jo, at hun havde det godt. Mit arbejde betød også meget for mig dengang. Det var en del af min identitet, og jeg var meget optaget af det.”

Efter sin barsel med midterbarnet Jakob begyndte Inger Brink Madsen at rejse mindre. Hun oplevede, at familietilværelsen begyndte at trække mere end tidligere.

Far klarer hjemmefronten

I dag rejser hun ikke så ofte med sit arbejde, men mængden af arbejde er stadig høj i perioder. Derfor er det hendes mand, der også arbejder i it-branchen, der tager sig meget af det derhjemme. Han henter som regel børnene, handler og laver mad, da han arbejder færre timer end sin kone.

“Jeg har en virkelig god mand. Per piver aldrig over den fordeling, og det er jo heller ikke, fordi han er presset til det,” siger Inger Brink Madsen og forklarer med smil, at han ikke står helt alene med det huslige, for eksempel er det hende, der står for vasketøj og oprydning.

Inger Brink Madsen hører kun brok fra ham, hvis hun har for mange aftenmøder, og det er helt i orden, synes hun. Omgivelserne forstår dog ikke altid de mange timer, Inger Brink Madsen ligger i sit arbejde.

“Nogle af mine veninder synes da, at jeg er skrupskør, men enten er du på, eller også er du ikke. Microsoft har bare en arbejdskultur med højt tempo, og der er altså ikke rigtig noget, der hedder nedsat tid.”

Som årene er gået som mor med karriere har Inger Brink Madsen dog skruet lidt ned for arbejdsiveren, og hendes veninder har bemærket ændringerne, siger hun. Hun synes heller ikke, at hun går glip af sine børn, selv om hun arbejder mere end de fleste. Hun synes virkelig, at hun og hendes mand har fundet en god balancegang.

Læs på næste side, hvordan Inger prioriterer>>

Morgenerne er vigtige

For eksempel prioriterer de morgenerne med børnene højt. Her tager familien sig virkelig god tid. De spiser morgenmad sammen, pakker tasker og smører madpakker. Inger Brink Madsen får sendt de store i skole, når hendes mand er kørt, og så følger hun Josefine i børnehave bagefter. Det er en tid på dagen, hun nyder. Om eftermiddagen er der også altid en forælder, der læser lektier med de to store. Hvis hun har en hjemmearbejdsdag, gør hun det, men ofte er det far, der hjælper med opgaverne.

Tilbage til temaet om en mors valg>>

“Børnene brokker sig aldrig over, at jeg arbejder meget. Særligt ikke når jeg nu har mulighed for at arbejde hjemme ind imellem.”

Det er da heller ikke sådan, at Inger Brink Madsen slet ikke kan undvære sit arbejde. Hun har for eksempel nydt sine barsler, og da hun sidst var på barsel med Josefine, tog hun også børnepasningsorlov, som betød, at hun var væk fra sit arbejde i halvandet år.

“Det var fantastisk, og jeg kedede mig aldrig. Jeg havde også en veninde, der var på orlov, og vi hyggede os rigtig meget.” Hun kunne alligevel ikke tænke sig at gå permanent hjemme.

“Hvis jeg kom til det, vil jeg nok åbne en netbutik med børnetøj,” griner hun.