Pseudotvillinger kan sagtens være en succes

Der er ikke noget klart svar på, hvor mange år og måneder der ideelt skal være mellem søskende. Heldigvis, for vi er mange, der har travlt med at anskaffe kernefamilie, når uddannelsen er overstået, karrieren sat på skinner og partneren endeligt udvalgt. Mange kvinder oplever at have passeret 30 år, før første barn sættes i verden. Og når man nu er kommet lidt sent i gang med reproduktionen, er der en vis logik i at få barn nummer to relativt kort tid efter.

Og det er ikke umuligt at få drømmen om den harmoniske familie til at gå i opfyldelse, selv om der kun er et eller halvandet år mellem børnene. Men det kræver sin mor og far at have to blebørn, som også på andre af livets områder skal hjælpes med stort set alt. Ubrudt søvn kan være en luksus på linje med kaviar og champagne.

Forældrenes dilemma mellem at føje den lille eller den store, når konflikterne mellem børnene opstår, kan til tider virke uløseligt.

Omvendt er der også klare fordele forbundet med næsten-tvillinger, der også kaldes pseudo-tvillinger:

– De har altid en jævnaldrende legekammerat med til kedelige familiefester, lange bilture og ferier, lyder det fra Linda, som er mor til Emil på ni, Julie på otte og efternøleren Magnus på to et halvt år.

Det var hele tiden planen, at der skulle være relativt kort tid mellem de to første. Men at det kun blev til 16 måneder, var ikke helt efter planen. I dag synes Linda, at det er “det helt rigtige”, de har gjort.

– I tiden inden Julie blev født, blev Emil så meget ældre og nemmere. Han kunne gå, han havde et godt sprog, han havde lært at spise nogenlunde selv. Så vi har aldrig fortrudt, at vi fik dem så tæt, selvom der var rigeligt med advarsler fra venner og kolleger, siger Linda.

Jalousi mellem søskende

Jalousi og misundelse mellem søskende er ikke af nyere dato. I bibelen findes flere fortællinger om problematiske søskendeforhold.

Den velkendte historie om Kain og Abel er blot en af flere brødrefortællinger i 1. Mosebog med en lang række fælles træk. Ud over Kain og Abel findes historien om brødrene Jakob og Esau, der er tvillinger, men med Esau som den førstefødte.

Fra begyndelsen er der kamp om retten til at være den førstefødte, og historien ender med, at Esau bliver bedraget af sin bror Jakob, som narrer faren til at velsigne ham som den førstefødte.

Kain dræber Abel for at gøre sig fri af sit evindelige mindreværd, da han føler, at Gud bedre kan lide Abel end ham selv. Gud forsøgte, ligesom moderne forældre, at belære Kain om, at han ikke havde nogen grund til misundelse, men Kain kunne ikke frigøre sig fra sit had.

– Det er jo ikke tilfældigt, at en af bibelens første historier handler om et brodermord. Søskendejalousi og -misundelse har været et universelt problem i hele menneskets historie, siger psykolog Finn Korsaa, der har specialiseret sig i børneopdragelse, familieliv og parforhold.

Men i modsætning til bibelens historier hænger moderne jalousi og misundelsen ofte sammen med forældrenes trang til at ligestille børnene, mener Finn Korsaa – i et misforstået forsøg på netop at undgå jalousi. Af samme grund oplever mange, at jalousien er størst der, hvor aldersforskellen er mindst – netop fordi mange forældre glemmer at behandle de næsten lige gamle børn forskelligt.

– Det er en nødvendig udvikling for ethvert barn at komme ud af mors favn. Adskillelsen skal finde sted, og det er sådan set ikke for tidligt, at det sker i en alder af halvandet år. Men selv om der kun er mellem et og to år imellem de små, har den førstefødte krav på særstatus. At være den ældste i en søskendeflok går i blodet på et barn – det er simpelthen en del af den førstefødtes psykologi at have særlige rettigheder i forhold til mindre søskende,” siger Finn Korsaa.

Han opfordrer derfor til, at man dropper ligemageriet:

– Millimeterdemokrati er en stor misforståelse, der desværre har været enormt udbredt de seneste årtier, siger Finn Korsaa.

Mangel på overskud

Særlige privilegier

Mangler tid

Forskellige børn forskellige behov

 Forbliver problemerne uløste, vil familien opleve daglige konflikter under hele opvæksten. De vil dels være ubehagelige for børnene, og dels ødelægge forældrenes romantiske forestilling om, hvor godt det er at være flere søskende.

For Jesper Juul handler det – i lighed med Finn Korsaa – om at gøre op med ligemageriet; hold op med at gøre alting “retfærdigt” – i hvert fald hvis retfærdighed betyder millimeterdemokrati:

– Gør det klart – i ord og handling – at retfærdighed betyder, at forskellige mennesker har forskellige behov, siger Jesper Juul, som dog på ingen måde vil fraråde forældre at få børn i hurtig rækkefølge.

Jesper og Kristina ville derimod gerne have haft lidt mere tid til at nyde deres første barn, inden de fik nummer to.

– Jeg synes, der bør gå længere tid mellem børnene, så de i de helt små år kan få den udelte plads og opmærksomhed, som de fortjener. Dog skal det ikke glemmes, at de tætte børn jo får stor glæde af hinanden. Men jeg tror, at to et halvt til tre år mellem børnene er bedre. Hvis den store er mere selvhjulpen, bliver man ikke så stresset over, at der er en anden at passe på, mener Kristina.