Søskende: Sådan tackler du dine børns forskelligheder

‘Skal vi tage en tur på naturlegepladsen?’ foreslog jeg for nylig mine to børn på vej hjem fra børnehave. ‘Jaaa!’ råbte lillebror og hjulede glad ned ad bakken på sin løbecykel med kursen sat mod balancestolper og sansegynger. ‘Neeej!’ hylede storesøster, pegede cyklen op ad bakke og trampede i pedalerne for at komme hjem til tegnefilm og malebøger.

Så kunne jeg ellers påbegynde stafetløbet frem og tilbage mellem de to stædige æsler for få mingeleret mig frem til en løsning, der tilgodeså både ønsket om fysisk aktivitet og behovet for afslapning.

Alt imens jeg var i total panik over, hvordan jeg skulle forhindre begge uerfarne cyklister i at blive kørt over – med 50 meters afstand imellem dem! Jeg kan godt afsløre, at jeg kampsvedte, da vi, efter en halv times grådkvalt forhandling, endelig var på vej i samme retning alle tre.

Tre mødre fortæller her, hvor forskellige deres børn er

Spurven og ædedolken

Det er hverken første eller sidste gang, jeg har stået i en situation, hvor det har været svært at navigere mellem mine børns personligheder. De kommer til udtryk hver dag, i stort og småt: Den ene er en ædedolk, den anden spiser som en fugl. Den ene leger fantastisk med alle børn, den anden udvælger sine kammerater med omhu. Den ene står af cyklen på stejle nedstigninger, den anden sætter af, trækker benene op og hviner af fryd.

Indimellem kan jeg føle, at jeg skal være to forskellige forældre for de små individer. Og det er ikke helt forkert, forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, som for nylig har skrevet bogen Søskende.

“Fra det første barn har du gjort dig en masse erfaringer. Hende kunne du måske tage med og amme alle steder, og så har du dannet en forælderevne, der passer til det. Men så kommer nummer to, og han vil måske slet ikke spise, når der er larm og mennesker omkring jer. Det kan være svært at omstille dig, når dine erfaringer passer til et helt andet barn,” siger børnepsykologen, som sammenligner familien med et minisamfund.”

LÆS OGSÅ: Søskende lærer dit barn om fællesskab

Ligesom på en arbejdsplads eller i en skoleklasse kan der inden for hjemmets fire vægge være repræsenteret vidt forskellige typer personligheder. Og såvel som du ikke kan være sikker på, at ungerne arver dine blå øjne og fars store ører, er der heller ingen garantier for, at de begge bliver sportsglade/udadvendte/stædige/snakkesalige – selv om resten af familien er det.

Vær rummelig

Her er din vigtigste opgave at prøve at være åben over for de unikke personligheder, din familie bliver beriget med.

“Det kræver, at du skal være meget rummelig. Især hvis det ene barn er et rigtig godt match til jer forældre. Så kan du komme til at tænke om det barn, der er anderledes ‘hvorfor kan han ikke være som os andre – det ville være meget nemmere?’. Og ja, det ville det muligvis. Men det er jo ikke dit barns skyld, at han er, som han er – han er bare sig selv!”

Margrethe Brun Hansen mener desuden, at dynamikken i en søskendeflok er indrettet sådan, at store-, mellem- og småsøskende helt automatisk søger deres eget ståsted.

LÆS OGSÅ: Søskenderækken: Ældst, yngst eller midtimellem?

“Når lillebror bliver født, kan han opleve, at pladsen som det søde, artige barn er taget. Hvad skal han så finde på for at skille sig ud og blive lagt mærke til? Han bliver nødt til at adskille sig for at få sin egen identitet,” forklarer børnepsykologen.

Nul sammenligning

Ville det i virkeligheden ikke også være lidt kedeligt, hvis toeren viste sig at blive en nøjagtig klon af etteren?

Margrethe Brun Hansen opfordrer dig til at se på forældreskabet som en kæmpe mulighed for at udvikle dig selv menneskeligt – at få afprøvet dine evner til at være empatisk, indlevende og forstående over for de børn, som nu engang kommer. I praksis handler det blandt andet om at lade være med at falde i fælden med at sammenligne.

“Lad være med at sige ‘se nu på din storesøster, hun spiser så pænt’. Gør du det, vil dit barn føle sig helt forkert. Han kan tolke det som, at han – for at få mor og fars kærlighed – skal presses ind i en bestemt rolle og ikke kan blive elsket for den, han er,” siger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Myter om søskende

Hun forklarer, at et barn, der ikke har fået lov at være sig selv i barndommen, ikke blot bliver ked af det i situationen – han kan få problemer med at stå ved sig selv senere i livet. Børnepsykologen opfordrer dig til i stedet at vende situationen om. Du kan for eksempel sige ‘ja, du er så god til at finde på noget sjovt, men vi skal ikke lege med frikadellerne nu’. På den måde viser du, at det er helt okay at have lyst til spas – men hver ting til sin tid!

Minidemokrati

Det kan være lidt af en udfordring at få plads til alle, når det bliver weekend, og der står ‘hygge med familien’ i kalenderen – for hvordan bliver der plads til alle, når den ene siger A, hver gang den anden siger B?

Kodeordet hedder forberedelse. Tag for eksempel et tæppe og en stak bøger med på naturlegepladsen, så far kan tonse rundt med den ene, mens du sætter dig på et tæppe og læser bøger med den anden. Tal på forhånd om, at til formiddag skal I en tur ud i det gode vejr, men i eftermiddag står den på hygge derhjemme.

“På den måde viser du dine børn, at alle bliver set og forstået. Bliver I uenige om, hvad I skal undervejs, så sæt dig ned med dine børn og sig ‘nu kan jeg mærke, at vi vil noget forskelligt. Først tager vi 20 minutter på trampolinerne, og så går vi over til gyngerne’. På den måde føler alle sig tilgodeset,” siger eksperten.

LÆS OGSÅ: Søskendekonflikter – det kan faktisk være lærerigt

Hun tilføjer, at dine børn får en fin lille lektion i demokrati, når de oplever, at der bliver taget hensyn til alles ønsker og behov. Husk alenetid Indimellem kan dog være en fin ide at tage et pusterum fra hele tiden at skulle sætte sig selv til side for at gøre plads til andre. Når man er en del af en søskendeflok er det noget helt specielt at opleve at komme helt alene på cafe med mor – uden at skulle tænke den lille hoppebold af en bror ind i planerne.

“Du får en helt anden snak og fortrolighed med dit barn, når hun indimellem oplever at få din udelte opmærksomhed,” siger Margrethe Brun Hansen.

Så næste gang, jeg planlægger en eftermiddagsudflugt med ungerne, siger jeg til i god tid, stikker storesøsters malebog i tasken og stiller en tegnefilm i udsigt senere på dagen. Og en ting er sikkert: Jeg tager bilen!

LÆS OGSÅ: Gør børnene til gode søskende