Smukt håndværk - 3 ud af 6 stjerner
Moover
Baby walker, 499 kr.
Førstehåndsindtryk
Wow – lækkerbisken for designelskeren! Her er en vogn, der ligner et stykke reelt brugskunst med det fine håndværk. At den kan samles uden en eneste skrue og uden brug af værktøj, sætter streg under, at det er kvali-vare.
Ud at gå
Én hånd på håndtaget, to hænder, op at stå. Og så af sted – jo, det går faktisk meget godt. Vognen virker robust, og selv ikke en baby, der forsøger at kravle op i den, kan få den til at vælte. Sejt! Et minus er, at bøger, blade, klodser og andet stabiliserende kan rutsje ud af åbningen på ladet. Og så er der kun én indstilling på håndtaget.
Legeværdi
Uiiih, hvor det går! Altså ikke med baby ved styret, men siddende i vognen. Det åbne lad indbyder til, at mor skubber lillemusen en tur – det er sjovt! Men øv, legetøjet falder nemt ud.
Pengene værd?
Vi elsker det smukke, danske design. Men det trækker ned, at miniputten ikke kan fragte sit legetøj rundt, uden at det glider ned på gulvet.