Forårets løgplanter kan købes billigt: Sådan kommer de til at ligne en million
Forårets bedårende løgplanter fås ofte for en slik, mens de indenfor skaber ubetalelig vårglæde. Hvis du forsigtigt vrider planterne ud af potterne og placerer dem i fine glas, kan du se hele planten fra blomst til rod. Lad dig inspirere her
Varme toner
De smukke forårsbebudere klæder hinanden, og det ser eventyrligt ud, når du samler flere af dem i en buttet buket i varmne nuancer, for eksempel persisk fritillaria, tulipan, narcis ’Kiss Me’, narcis ’Bridal Crown’, vibeæg, hyacint og en gul fritillaria. Et løst bundet velourbånd løfter poesien til nye højder.
Sig det med blomster
Husk om løg, at...
... begynder de at stå for tæt, så kan du dele bestanden umiddelbart efter blomstring, eller du kan flytte planter, du vil have stående et andet sted.
... du netop nu bør holde øje med, om der er steder i haven, hvor der mangler forårsglæde – notér det i din havekalender, så du kan lægge løg her til efteråret.
... hvis du ikke fik lagt dem i efteråret, men savner forårsblomster i haven, så kan du købe dem i potter og udplante dem. Gør det dog ikke tidligere, end de naturligt ville have blomstret udenfor.
... når de er afblomstret indenfor, så kan de plantes ud i haven, hvor de vil blomstre første gang næste forår.
Nyvasket
Overdådigt
Kom oasissen tilbage i skålen, og stik blomster i, stænglerne er længst i midten og bliver kortere ud mod kanten. Lad gerne et par af blomsterne hænge let ud over. Her bruger vi persisk fritillaria, hyacint, tulipan, vibeæg, narcis ’Kiss Me’, narcis ’Tête à Tête’, narcis ’Bridal Crown’, perlehyacint, våriris, skilla og fuglemælk.
Kønt til gaven
Klip blomsterne til med korte lange stilke, og dan en lille buket af fire styk. Bind dem til kransen med blomstertråd, og fortsæt med en til to blomster ad gangen. Lav en pæn samling ved at skubbe de sidste stængler ind under den første lille buket.