Krabbekløer med kold agurkesuppe

Krabbekløer med kold agurkesuppe

Ingredienser

  • Dildkviste og 1 skive citron
  • 1 kg krabbekløer
  • 2 agurker
  • 1½-2 modne avocadoer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 skive brød uden skorpe
  • 4-5 dl kold grøntsagsbouillon
  • 4-5 blade grøn mynte
  • 2½ dl yoghurt naturel eller græsk yoghurt
  • salt, peber og lidt citronsaft
  • dild og brød.

  1. Bring en gryde med vand, rigeligt salt, dildkviste og en skive citron til kogepunktet.
  2. Kom krabbekløerne i det kogende vand. Læg låg på, og kog dem 12-15 min. Lad dem trække i vandet 5 min. Tag krabbekløerene op af gryden, og afkøl dem. Giv dem et slag med bagsiden af en god tung kniv, så de flækker, og du kan grave det skønne krabbekød ud f.eks. med skaftet af en teske, eller med en hummergaffel.
  3. Skær agurkerne i skiver (nogle vælger at skrælle agurkerne, hvis skrællen er bitter i smagen, så smag dig frem). Halvér avocadoerne, fjern stenen, og grav kødet ud med en ske.
  4. Pil og snit hvidløget i skiver, og smuldr brødet. Kom agurk, avocado, hvidløg, brød, grøntsagsbouillon, mynte og yoghurt i en blender, og blend til jævn konsistens. Smag til med salt, peber og citronsaft. Kom agurkesuppen i køleskabet, og lad den afkøle ca. 1 time, gerne længere.
  5. Anret suppen i små skåle, og kom lidt olivenolie på toppen, og krydr med friskkværnet peber. Servér krabbekløer, lidt frisk dild og brød til. Sæt evt. skylleskåle på bordet – så du har mulighed for at få rene hænder undervejs i krabbespisningen.