Skrub af

Sommer er lig med bare arme og ben. Og de bliver ekstra smukke, hvis du husker at exfoliere et par gange om ugen. Denne nye bodyscrub dufter friskt af citrus, indeholder ingen nasties som parabener og sulfater og er ekstra god at bruge inden selvbruner for et jævnt resultat.

Buff Stuff fra Botanical Extracts, 145 kr.

Se flere nyheder på næste side...

Træn i plast

Det bliver altid lidt ekstra sjovt at træne, når du fornyer din træningsgarderobe. Nikes nye kollektion indeholder farverige og feminine snit og et smart system, hvor fugt og sved transporteres væk fra kroppen og ud til ydersiden af trøjen, så din hud er dejlig tør. Derudover har Nike taget CSR-kasketten på og lanceret en kollektion, der indeholder både økologisk bomuld og genanvendt polyester fra gamle plastflasker. 

Træningstøj fra Nike, fra 400 kr.

Vidste du, at …

Hindbær er en af de frugter, der indeholder flest kostfibre, og de er derfor gode til at forbedre fordøjelsen og rense kroppen for giftstoffer. Desuden har de et højt indhold af det infektionsbekæmpende C-vitamin.

Kysseklare læber

Det svenske skønhedsmærke Estelle & Thild har længe forskønnet os med lækre økologiske cremer. Nu lancerer de tre plejende lipbalms, der er fulde af vitaminer og antioxidanter fra økologisk blåbærfrøolie, olivenolie og sheasmør.

Lipbalms fra Estelle & Thild, 159 kr.

Vask med god samvittighed

Baylis & Harding fra England lancerer en ny kropsplejeserie, der er baseret på Fairtrade-certificeret honning, olivenolie og valnøddeskaller – så ved du, at bønderne i Nicaragua og Palæstina har fået en fair pris for råvarerne. Som ekstra bonus er produkterne fri for parabener – det ka’ vi li’.

Hand wash fra Baylis & Harding, 50 kr.

Hand lotion fra Baylis & Harding, 50 kr.

Skål!

Sluk tørsten med de nye drikke fra Mangajo. Mangajo betyder sund kost på det internationale kunstsprog esperanto, og hver enkelt flaske indeholder ingredienser som rooibus, acai-bær og grøn te, der alle er med til at fremme et godt helbred.

Drikke fra Mangajo, 20 kr.

Læs også: Se sommerens skønneste nyheder »