John Galliano for retten - Opdateret: Galliano fundet skyldig
Opdateret:
Retten i Paris har netop afsagt dom over John Galliano, og som ventet er Galliano blevet fundet skyldig i at fremsige racistiske – og antisemitiske bemærkninger.
Retten har dog valgt ikke at give Galliano en fængselsdom, men i stedet en bøde. Desværre har det endnu ikke været muligt at finde ud af den eksakte størrelse, da online kilder pt. er uenige om beløbet, som anslås at være mellem 4000 – 17.500 euro.
Anklageren havde påstået seks måneders fængsel samt en bøde på 20.000 euro.
Den relative milde dom i forhold til anklageskriftet tolkede Gallianos advokat, Aurelien Hamelle, som et udtryk for, at retten anerkendte Galliano som ikke-racist, men i stedet som en syg mand.
Galliano var ikke selv tilstede under domsafsigelsen, men i stedet repræsenteret af sin advokat.
Vi følger sagen...
....
Så er det onsdag d. 22. juni, at retssagen mod designeren John Galliano kommer for retten i Paris. Den udskældte designer har siden marts været indlagt på rehab efter cafe-episoden i februar, men han vil i følge en kilde tæt på designeren møde personligt op til retssagen.
"Behandlingen vil være lang og slidsom og vil foregå langt ind i fremtiden, men han er ydmyg, undskyldende og håber på, at han kan komme sig," siger kilden til Vogue..
Se mere om Galliano-sagen her
John Galliano fyret fra sit eget mærke »
John Galliano arresteret og suspenderet»
Retssagen vil foregå over for tre dommere, der vil ikke være en jury i sådan en sag som denne i Frankrig. Under høringnen vil begge sider fremføre deres udgave af sagen, så det bliver de implicerede parter samt vidner.
Der vil uden tvivl også være en massiv mediedækning, og her på Eurowoman.dk kan du følge sagen nøje.