Part Two får ny chefdesigner
Part Two har valgt at sige farvel til deres chefdesigner gennem mere end 10 år, Pernille Skriver, for at etablere et nyt designteam med tidligere senior designer Lene Louderback i front.
”Lene Louderback er en stilsikker og kommercielt tænkende designer. Hun har en rigtig god fornemmelse for, hvad det er forbrugeren ønsker. Jeg er sikker på, at hun kan være med til at løfte Part Two til nye højder,” siger Executive Vice President i IC Companys, Peter Fabrin.
Part Two har i de seneste år stået for en skarp og minimalistisk profil og har satset på godt basisdesign, som fx velsiddende jeans og senest deres underlinje TO som stylist Alexandra Carl har været med til at designe.
Vi glæder os til at følge Part Two i fremtiden med en ny chefdesigner i stolen, og samtidigt ser vi frem til at følge dygtige Pernille Skriver i sin videre færd.
Se også: Kom med til TO shoppingevent og få rabat
Se også: InWear får nyt designteam