Camilla er introvert: Fester og smalltalk er en kæmpe udfordring

Det er fredag aften. Camilla Lærke Lærkesen sidder sammen med 20 personer til en fest. På bordet er der øl og rødvin, musikken spiller, og snakken går lystigt i lokalet.

Men Camilla slapper ikke af. Hun sidder på en stol og spekulerer på, hvordan hun kan komme væk. Ud. Nu. Da en flok går ud for at ryge, går hun med, og uden at skabe opmærksomhed eller sige farvel skynder hun sig hjem.

Episoden griber ind i kernen af, hvordan Camilla har følt i sociale sammenhænge gennem hele sit liv. Hun føler, at alle de andre taler naturligt sammen, mens hun står uden for og slet ikke hygger sig. Som barn frygtede hun børnefødselsdage og lejrskoler med overnatning. Som teenager var det festerne med større grupper, hun afskyede. Og ofte har hun måttet finde på dårlige undskyldninger for at blive helt væk.

– Hvis jeg ikke kan få en samtale i gang med nogen fra begyndelsen, begynder en ond cirkel at køre oppe i mit hoved. Jeg synes, at det ser så let ud for de andre og føler, at der en social kode, jeg ikke kan knække. Det er meget frustrerende, fortæller den 25-årige retorikstuderende fra Hellerup ved København.

I folkeskolen havde Camilla en lille, tæt gruppe venner, som hun holdt sig sammen med. Men da hun skulle begynde i gymnasiet og møde en masse nye mennesker, spændte det for alvor til inden i hende.

– Jeg kom ind en klasse, hvor de udelukkende talte om, hvilke fester de skulle til, eller hvilke fester de havde været til. Sådan gik hele ugen. Jeg fik lov at skifte klasse efter en måned, men kom ind i en klasse, hvor grupperne allerede var etableret. Det fungerede heller ikke, og jeg var så ked af det. Sommetider fantaserede jeg om, at vælte på cyklen og brække benet, så jeg ikke kunne komme i skole.

Camilla fortæller sin historie roligt og eftertænksomt. Alle svar bliver overvejet grundigt, inden hun sætter ord på sine tanke og følelser.

Inden 1.g var omme, valgte Camilla i samråd med sine forældre at droppe ud. I stedet begyndte hun på HF, hvor eleverne var ældre og ikke så festfokuserede som i gymnasiet. Det passede Camilla meget bedre.

Vindueskarmen er et perfekt arbejds- og hyggested, synes Camilla, der elsker stunderne i sit eget selskab.

Misforstået

Efter HF begyndte Camilla på en videregående uddannelse, hvor rusture er en fast del af introduktionsprogrammet for nye studerende.

Hun fik mavepine bare ved tanken om at skulle fjolle rundt og spille ølspil med alle de nye mennesker i en hytte, hun ikke kunne slippe væk fra.

– Jeg kan godt lide at kende folk, før jeg lukker op og giver af mig selv, forklarer Camilla, der ofte har følt sig misforstået og betragtet som „kedelig".

– Nogle tror, at jeg ikke kan lide fester. Eller at jeg ikke kan drikke mig fuld. Det er ikke rigtigt. Jeg vil gerne være en del af fællesskabet. Bare ikke hele tiden, for det dræner mig for energi.

For fire år siden læste Camilla en artikel, der fortalte om mennesker, der er introverte. Beskrivelsen var som at læse om hende selv.

– Det gav så meget mening og var en øjenåbner for mig. Jeg havde sat mig selv i en boks, hvor der stod „socialt handicappet", men pludselig kunne jeg læse, at der findes voksne, veluddannede mennesker, der har det på samme måde som jeg, fortæller hun med et stort smil.

– At være introvert er ikke en sygdom eller en social fobi. Det er et personlighedstræk og helt reelt. Det kunne jeg bruge konstruktivt og gav mig en kæmpe lettelse. Før havde jeg tænkt, at jeg skulle lave mig selv om eller vokse fra det, fortæller Camilla og fortsætter:

– Jeg har slået mig selv oven i hovedet med, at jeg ikke havde lyst til at gå til fest, men hellere ville sidde i min sofa og se film og spise takeaway. Det gør jeg ikke mere. Jeg er opmærksom på at være sød ved mig selv.

Som introvert foretrækker Camilla en plaid om benene og en kop te i hænderne frem for vilde fester med mange mennesker. Det betyder dog ikke, at hun „frelst" og ikke drikker alkohol.

Tog udfordring op

Sidste efterår blev Camilla og hendes medstuderende bedt om at skrive en artikel om et emne, de vidste noget om.

Camilla valgte at skrive om det at være introvert baseret på hendes egne erfaringer. Artiklen blev trykt i universitetsavisen og røg videre i forskellige medier – blandt andet skulle hun på direkte tv.

– Det var noget af en udfordring for en introvert, siger hun med et lille grin.

Siden er hun blevet spurgt, om hun ville holde foredrag om emnet. Det første foregik i den anden ende af landet.

– Jeg skulle køre fra København til Sønderjylland og var så nervøs hele vejen i bilen. Men foredraget gik fint, fordi jeg vidste, hvad jeg skulle sige.

Artiklen og foredrag har givet hende mange positive reaktioner, og ikke mindst er det en sidegevinst, at alle hendes medstuderende nu ved, hvorfor hun ikke dukker op til samtlige fester. Samtidig har hun gennem studiet fået en nær veninde, der også er introvert.

Camilla trækker det lange hår væk fra ansigtet og ser ud af vinduet, mens hun endnu en gang overvejer sine ord nøje:

– Før troede jeg, jeg var forkert. Nu slapper jeg meget mere af og overvejer, hvad jeg har lyst til, inden jeg eventuelt siger ja til et socialt arrangement. Og så sniger jeg mig ikke ud fra en fest, men går hen til værten og siger farvel og tak. Jeg har fået rum til at være mig selv og er ikke flov mere.