”Jeg har lidt strækmærker, men de fortæller jo en historie"

Hvordan så du tidligere på din krop?

"Jeg har altid døjet med oppustet mave, det betød, at jeg i teenageårene føle mig tyk og fik dårligt kropsligt selvværd. Som cirka 20-årig havde jeg et job, hvor jeg passede en ældre dame, der flere gange spurgte, om jeg var sikker på, at jeg ikke havde en baby i maven. Det blev jeg meget ked af."

"Jeg dækkede altid kroppen med store trøjer eller tørklæder, og når jeg fx var på stranden med mine veninder, tænkte jeg meget over, hvordan jeg så ud, og hvad de mon tænkte om min oppustede mave – i stedet for bare at hygge mig."

Hvad gjorde du ved problemet?

"Som 21-årig fandt jeg ud af, at jeg ikke kan tåle gluten og mælk og at det kunne være årsag til min oppustethed. På det tidspunkt var det svært at finde alternativer til mælk og hvedemel, så det ændrede ikke rigtig noget. I stedet fik jeg som 25- årig sat implantater i brysterne. Det betød, at mine bryster kom til at stikke længere ud end min mave, og det var sådan set meget fint."

"Alligevel vil jeg bestemt ikke anbefale nogen at få silikone i brysterne. Først var det ene bryst blevet større end det andet, og implantatet måtte skiftes. Senere begyndte der at sive væske ud af det ene bryst, og jeg måtte på hospitalet, hvor de sugede en halv liter væske ud."

Hvad ændrede situationen?

"Da jeg blev gravid med vores ældste søn på nu fem år, flød der så meget væske ud i det ene bryst, at jeg fik fjernet en hel liter. Så fik jeg nok. Det måtte være kroppens måde at fortælle, at jeg ikke skal have brystimplantater, tænkte jeg. Tre måneder henne i graviditeten besluttede jeg at få dem fjernet. Min mand bakkede op. Han har aldrig grædt snot over, at jeg fik silikonen ud."

"Efter den operation klaskede mine bryster helt sammen, og i en måneds tid måtte jeg gå med et elastikbånd omkring dem for at holde lidt på det. Det havde jeg det helt ok med, jeg var fokuseret på at være gravid, og brysterne voksede jo også i takt med graviditeten."

"Efter fødslen ammede jeg. Da jeg var færdig med det, så mine bryster mere eller mindre ud som før, jeg fik implantater. Men jeg så nu på dem på en anden måde. De havde givet mad til min baby, og det var en del af mig, at jeg havde fået ham."

Hvordan ser du på din krop i dag?

"Som mor er jeg blevet stolt af min krop. Jeg har lidt strækmærker, men de fortæller jo en historie om de to dejlige guldklumper, jeg har bragt til verden. I dag ved jeg, at min mave er følsom overfor, hvad jeg spiser, og det tager jeg hensyn til. Men nogle gange gør jeg ikke. En dag vi havde spist på restaurant, svulmede min mave så meget op, at vores ældste søn spurgte, om jeg ventede en baby. Men i modsætning til da jeg som 20-årig fik stillet det samme spørgsmål, kunne jeg i dag grine af det. Jeg har sluttet helt fred med min krop, som den nu engang ser ud."