Dansk Kvindesamfund: ”Det kan have store konsekvenser for ofret”
I Danmark er det endnu ikke ulovligt, når en sexpartner fjerner kondomet uden dit samtykke. Men lovgivning på området kan være med til at starte en generel samtale om, hvad der er rigtigt og forkert, og det er et godt sted at starte, mener Maria Søndergaard, konstitueret forkvinde i Dansk Kvindesamfund.
Du ligger i sengen sammen med en fyr. I kysser, tøjet ryger af, og kondomet sættes på. For det har I aftalt; at sexakten skal foregå med beskyttelse. Men pludseligt opdager du, at kondomet er forsvundet. Han har sneget det af uden at sige noget. Du skubber ham væk, for hvad fanden har han egentlig gang i?
Ovenstående er et tænkt eksempel, men måske du har oplevet en lignende situation; at møde et menneske, som fjernede kondomet, imens I havde sex – og du fandt først ud af det bagefter. I så fald er du ikke alene.
Faktisk tyder meget på, at flere i dag oplever, at deres sexpartner fjerner kondomet under et samleje, men uden at du har givet samtykke til det.
Fænomenet kaldes ’stealthing’. Og handlingen er et seksuelt overgreb på lige fod med andre. Det mener Maria Søndergaard, konstitueret forkvinde i Dansk Kvindesamfund.
”Stealthing er i høj grad et seksuel overgreb, og det har store konsekvenser for ofret. Én ting er, at det er et tillidsbrud, men et andet er også, at man risikerer at blive uønsket graviditet eller få overført seksuelle sygdomme, der kan forfølge én resten af livet,” fastslår Maria Søndergaard.
Hun fortæller videre, at fænomenet desværre ikke er nyt, men at det er nyt med det øgede fokus i Danmark.
”Som det er nu, er det svært at sætte procenttal på, hvor mange i Danmark, der oplever det. Ser vi dog på de lande, hvor der er lavet undersøgelser – som fx i USA, England og Australien, som er lande, vi typisk sammenligner os med – så viser tal, at omkring 10-19 pct. kvinder har været udsat for stealthing, mens det gælder for fem-10 pct. mænd,” siger hun.
Det er altså ikke et ukendt fænomen, men der mangler stadig data om problemets omfang i Danmark, og Maria Søndergaard mener, at det kan skyldes, at stealthing endnu ikke er en del af straffeloven. Der har simpelthen ikke været fokus på problemet.
Lovgivning om stealthing
Den 1. januar 2021 blev det gjort strafbart at have samleje med en person uden samtykke. En kæmpe milepæl i retten til egen krop.
Samtykkeloven blev en måde at gøre det tydeligt, hvad det er, vi som samfund mener, er uacceptabelt i gældende i relationer, forklarer Maria Søndergaard og advokerer samtidig for, at stealthing bliver en del af lovgivningen på lige vilkår med andre seksuelle krænkelser.
Derfor synes hun også, at det er positivt, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) nu er gået ind i sagen og vil undersøge, om der er brug for, at det forbydes, ligesom det allerede er i lande som Storbritannien og Australien.
”At man lovgiver om noget, er selvfølgelig ikke det samme, som at tingene forsvinder, men det sender et klart signal om, at det er en uacceptabel handling. Det er det, lovgivning kan: Det er en anerkendelse af, at man også fra lovgivers side finder noget uacceptabelt og ser alvorsgraden i problemet.”
Om der kommer en lovgivning imod stealthing vides endnu ikke. Til TV2 har justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et skriftligt svar fortalt, at han vil undersøge, om det skal være ulovligt at fjerne kondomet under samleje uden samtykke.
”Det er vigtigt, at begge parter er indforståede med, hvad der skal ske – det var netop derfor, at vi indførte en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse,” skriver han og understreger, at han opfatter stealthing, som et groft tillidsbrud.
Han tilføjede samtidig, at man i ministeriet vil forsøge at danne sig et overblik over problemstillingen og inden for en overskuelig fremtid indkalde Folketingets partier til et møde om sagen, så der kan træffes en beslutning.
Et generelt fokus er afgørende
Selvom lovgivning ikke nødvendigvis løser problemet, er det et godt sted at starte, mener Maria Søndergaard, men det er mindst lige så vigtigt, at vi starter en generel samtale om problemet.
Med samtalen kan vi typisk understøtte og rykke nogle normer, så vi som samfund forstår alvoren i, hvilke konsekvenser det kan have at blive udsat for stealthing, forklarer hun.
”Det er nødvendigt, at der er et fokus på stealthing. Der er ikke længere samtykke, når manden tager kondomet af, hvis det ikke er aftalt. Når der ikke tidligere i samme grad har været er fokus på stealthing i Danmark, er det måske fordi, det er noget, som det enkelte individ har gået rundt med selv; oplevelsen af at være seksuelt krænket, men uden at vide, hvor man skal gå hen med det ” siger hun og fortsætter:
”Når man giver samtykke til at være i en seksuel relation med et andet menneske, og man har lavet en aftale om, at der bliver brugt kondom, men den anden part bevidst har taget kondomet af undervejs eller har ødelagt det inden, så er det et overgreb. Og det kan have nogle store, psykiske og fysiske følgekonsekvenser. Det kan være en oplevelse, som kan påvirke efterfølgende seksuelle relationer. Pludseligt kan det være et spørgsmål, om man kan have tillid til det her menneske eller ej. Det er altså ikke ”bare” et spørgsmål om, hvorvidt man har kondom på eller ej,” slutter Maria Søndergaard.