Anna David: Lad huden ånde til hverdag
Den 28-årige sangerinde Anna David bruger eyeliner med glimmer, når hun skal til fest. I hverdagen lader hun sin hud ånde igennem en god mineralpudder.
1 Giv huden serum
Lige for tiden er mit yndlings hudplejeprodukt til ansigtet et økologisk serum fra Paul Penders. Jeg er ambassadør for mærket og er derfor så heldig at få lov til at prøve en masse af deres lækre produkter.
Hydrating Control Serum, 20g, Paul Penders, 225 kr.
2 Lyt til din krop
Til kroppen bruger jeg også gerne produkter fra Paul Penders eller ind imellem en body lotion fra Dove. Det afhænger lidt af, om min hud har brug for ekstra fugt. Jeg varierer mellem forskellige produkter alt efter behov.
Hydro Nourishment Body Lotion, 250 ml, Dove, 52 kr.
3 Lad huden ånde
Mineral foundation fra Youngblood er uden tvivl min favorit, når det gælder hverdagsmakeup. Udover at man kan lægge den meget naturligt, lader den også huden ånde, fordi den er lavet på mineraler. Derfor kan du sagtens bruge den hver dag.
Natural Mineral Foundation, Youngblood, 395 kr.
4 Øjne i guld
Jeg har lige opdaget et fedt makeup mærke, som hedder HOT makeup. Det er perfekt til fest, fordi de gør sig i farver og glimmer. Jeg elsker det! Især deres eyeliner med guldglimmer, som kan pifte enhver festmakeup op.
Liquid Liner, Gold, HOT makeup, 89 kr. på Hotmakeup-onlineshop.dk.
LÆS OGSÅ: Her er Julie Zangenbergs skønhedsfavoritter
5 Stjerneduft
Jeg har ikke én favorit duft og har aldrig rigtig haft det. Jeg har en del forskellige dufte stående, men i øjeblikket bruger jeg faktisk en Jennifer Lopez parfume, som jeg har fået af en fan.
Love and Glamour, eau de parfum, 30 ml, Jennifer Lopez, 240 kr.
6 Hold håret blødt
Når det gælder hårvask, går jeg helt klart ind for økologiske produkter, og her tilbyder Paul Penders både shampoo og balsam. Men har mit hår brug for ekstra pleje, bruger jeg en rigtig god hårkur. Jeg har ingen favorit, men jeg synes, at Sebastian laver nogle rigtig gode produkter, som blødgør og plejer håret.
Penetraitt Masque, 150 ml, Sebastian, 320 kr.
7 Husk neglene
Jeg tror, at mit næste skønhedskøb skal være en rigtig god olie til neglebåndene, så de kan komme sikkert igennem vinteren.
Avoplex Nail & Cuticle Replenishing Oil, OPI, 160 kr.
LÆS OGSÅ: Anne Sofie Espersen: Brug olie til hår og krop
Gå ikke glip af de seneste artikler! Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev her