Hvordan får vi et lykkeligt ægteskab?
Efter fødslen af vores første barn har jeg været igennem en personlig udvikling, og jeg indser, hvor dårligt min mand fungerer derhjemme. Vi har begge vores bagage fra at være opvokset i dysfunktionelle hjem, men han vil ikke erkende sine problemer. Jeg vil gerne hjælpe ham med sit alkoholproblem, men hverdagen er så hård i forvejen, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om dysfunktionelt ægteskab
Jeg er en kvinde i starten af 30’erne, gift og mor til tre små børn. Jeg skriver til dig, fordi mit ægteskab ikke fungerer.
Det gør mig utrolig ked af det, og jeg føler ikke, at jeg lever livet helt, fordi jeg konstant går og spekulerer over, hvad der er galt.
Min mand og jeg har været sammen, siden vi var helt unge og blev gift, da vi var i begyndelsen af 20’erne. Vores forhold har altid været konfliktfyldt og fyldt med uoverensstemmelser. Vi er begge to opvokset i dysfunktionelle hjem, så vi har hver især en del med i bagagen. For mit vedkommende gælder det, at jeg er dårlig til at tro på mig selv og altid er bange for, om jeg gør tingene godt nok.
Efter vi fik vores første barn, har jeg dog arbejdet med mig selv og mine traumer fra barndommen. Det har været hårdt, men i løbet af den proces, har jeg ændret mig og indset mange ting omkring mig selv og mit ægteskab. Blandt andet, hvor dårligt min mand fungerer herhjemme og også, at han har et alkoholmisbrug, som han ikke vil erkende. Han døjer selv med traumer fra sin fortid, men han nægter at indse det.
I stedet er han konstant deprimeret, han siger, at det skyldes stress på jobbet, men sådan har han altså været i mange år. Jeg har forsøgt at støtte ham, men det er hårdt, når jeg også selv kæmper og oveni har tre små børn, som jeg prøver at give den bedst mulige barndom.
Jeg må indrømme, at jeg har det bedre, når min mand ikke er herhjemme. Han lover hele tiden at ændre sin negative attitude og også skrue ned for alkoholen, men intet ændrer sig. Jeg er så træt af at have dårlig samvittighed, fordi jeg vælger ham fra, men jeg ønsker heller ikke, at mine børn skal vokse op uden deres far. Jeg kan bare snart ikke mere, og jeg er nedslidt psykisk. Hvad gør vi?
Annonse
Vibeke Dorph råder til aktiv handling
Hvis både du og din mand er vokset op i dysfunktionelle familier, så er det klart, at I har udfordringer. For I har ikke noget godt forbillede, I kan spejle jeres ægteskab i og mangler derfor også de værktøjer, der skal til for at få et godt forhold. Og hvordan ser sådan et så ud?
Jeg synes personligt, at et godt forhold er som et solidt kammeratskab, hvor begge parter støtter hinanden i at blive den bedste version af sig selv. Her bestræber man sig altid på at tale hinanden op i stedet for ned. Her dyrkes konflikter ikke, men søges løst. Begge parter er sig også bevidste, at mennesker har både fejl og dårlige dage, så de tilgiver og slæber ikke rundt på nag. Og så erkender man, at hver dag ikke kan være en fest, tingene må derfor ofte gå efter bedste beskub.
I dit ægteskab lyder det til, at du og din mand er kommet for langt væk fra hinanden og derfor begge går og føler jer ensomme. Det er synd, men sker tit, når der både er jobs og små børn at se til.
Alligevel tror jeg, det er vigtigt, at I sammen træffer en aktiv beslutning om, at I vil jeres ægteskab og derfor også vil gøre hver jeres for, at det bliver bedre. For et godt forhold er også et stykke arbejde, der skal passes. Her skal din mand selvfølgelig få styr på sit alkoholforbrug og sin depression. Det er hans ansvar, og det skylder han jer, sin familie, så op til lægen med ham, så han kan få hjælp.
Annonse
Du skal lade være med at stille så store krav til dig selv og indse, at når blot du gør tingene, så godt du nu kan, så er det godt nok, perfekte familier findes ikke.
Kun er en ting sikker; begge parter i et forhold skal gøre sig umage og holde sig til det gamle motto om, at hvor der er vilje, der er der også en vej. Det gælder heldigvis også for dit ægteskab, så giv det en chance.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
