Jeg er jaloux på min mands datter
Min mands ældste datter kan ikke lide mig, og hun vil ikke have mig på besøg. Jeg bliver så ked af det, når han taler om at besøge hende, og jeg føler mig sådan fravalgt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om konflikt med svigerdatter
Min mand og jeg er begge 70 år og har kendt hinanden i 15 år og været gift i 10. Vi har begge voksne børn og børnebørn. Min mands ældste datter, som har boet mest hos ham, kan ikke lide mig og vil ikke have mig på besøg. Så siden hun blev mor for fem år siden, er min mand taget på besøg alene hos hende 3-5 gange om året.
Når han begynder at tale om, at han vil besøge sit barnebarn og datter, bliver jer utrolig ked af det. Jeg føler mig fravalgt, uelsket og usynlig. Jeg får det fysisk dårligt, ondt i mave og bryst og sover ikke. Nu har jeg nået det punkt, hvor jeg tænker, at mine sidste år ikke skal gå med at have det sådan, og jeg overvejer skilsmisse, men jeg holder jo af manden, bare ikke hans konfliktskyhed.
Samtidig med at jeg bliver utrolig ked af det, så bliver jeg også vred på mig selv; jeg synes jo, jeg bør være storsindet nok til at lade ham se dem. Skal måske lige tilføje, at det altid er ham, der henvender sig til hende, så jeg synes også, at han nedværdiger sig over for hende, også når han affinder sig med, at jeg ikke må komme med på besøg. Skal jeg blive og føle mindreværd 2-3 måneder om året eller gå og få mit selvværd tilbage, men så undvære den mand, som jeg elsker så højt?
Vibeke Dorph råder til at stoppe rivaliseringen
Jeg synes, at du skal starte med at se din mands datter, som det, hun først og fremmest er; nemlig netop din mands barn. Hun er således ikke en rivalinde, du skal konkurrere med om hans gunst, hun er hans kød og blod.
Vores børn elsker vi på godt og ondt, vi vil gå igennem ild og vand for dem, også selvom de opfører sig urimeligt. Sådan har du det garanteret selv med dine egne børn, og sådan lyder det også til, at din mand har det med sin datter, og det siger da kun noget smukt om ham. Du skal derfor starte med at droppe tanken om, at din mand skal vælge mellem dig og hans datter, for det er et helt urimeligt valg at tvinge ham til at tage, og du ville forhåbentlig have det ligesådan, hvis han krævede, at du valgte mellem ham og dine egne børn.
Derfor er jeg også glad for, at du selv er opmærksom på, at din vrede over, at han vælger at se sin datter, ikke er rimelig. For selvfølgelig skal han se sit barn og barnebarn, også selv om datteren lige nu opfører sig, som hun gør. Hvorfor hun gør det, ved jeg jo ikke. Jeg er dog ret sikker på, at begynder du at tage de helt store sko på og arbejder for at forholdet mellem far og datter får lov til at leve og vokse, så vil hendes aggression mod dig også mildnes. Netop fordi hun med tiden vil indse, at du ikke er hendes rivalinde, men derimod hendes fars kone, der selvfølgelig kun ønsker både far og datter det bedste.