Min mands forkælede søstre driver alle til vanvid
Min mands søstre opfører sig urimeligt. De lever begge et tempofyldt liv, og har samtidig travlt med deres forældre, som de fejlagtigt påstår ikke hjælper nok. Søstrene fortsætter med at stille umulige krav til dem, som de beklager til min mand om, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om forkælede svigerinder
Min mand har to søstre, begge i midt 40’erne, der er ved at drive min mand og mig til vanvid. Fælles for begge søstre er, at de konstant bebrejder deres gamle forældre. De mener bl.a. at forældrene, der er sidst i 70’erne og start 80’erne, ikke gør nok for dem. De besøger dem ikke nok, de hjælper dem ikke nok, de ringer ikke tit nok. Det er dog ikke et billede, som vi kan genkende.
Jeg oplever bedsteforældre, der tit passer børnebørn, har dem på ferier og weekends, hvor de er er særdeles aktive med alle børnebørn. Svigermor bager også altid til fødselsdage og jul og gør i det hele taget meget for at hjælpe.
Begge søstre lever et travlt liv med karrierejobs og familier, og der skal ikke meget til, så vælter læsset. Når det sker, er det mine svigerforældre, der får skylden. Sidst, der var ballade, gik det på, at min svigermor ikke kunne tillade sig og droppe pakkekalenderen til børnene til jul, selvom hun på det tidspunkt var ganske udkørt. Min svigermor endte med at tilbyde sine døtre penge, så de selv kunne købe en julekalender, men det blev taget ilde op, så hun måtte alligevel sende fem julekalendere afsted med posten.
I øjeblikket har den ene søster travlt med at overtale forældrene til at sælge deres store hus, så hun kan få sin forskud på arven. I mine øjne en tarvelig og forkælet adfærd. Nu er der så kommet en fødselsdagsinvitation til den ene datters fødselsdag på Sjælland. Hverken vi eller mine svigerforældre har overskuddet til den lange tur, og det er datteren nu rasende over.
Begge søstre ringer konstant og beklager sig til min mand, hvilket går ham på. Jeg har det efterhånden rigtig svært med søstrene og orker ikke at se dem, men hvad gør vi?
Vibeke Dorph råder til at være de voksne
Hallo, er der en voksen til stede? Sådan tænkte jeg, da jeg læste din mail. For de to søstre lyder da rigtig nok til at have et ganske infantilt forhold til deres gamle forældre. De er selv voksne mennesker, der har ansvar for eget liv og virke, et ansvar de barnagtigt kaster i hovedet på deres aldrende forældre.
Desværre er de så to om barnagtighederne, og de kan derfor hele tiden bekræfte hinanden i, at de er i deres gode ret til at opføre sig som små arrige unger i en børnehave.
Så hvad stiller I op? Var der ikke de gamle forældre at tænke på, så ville jeg da personligt også undgå for megen personlig omgang med de to damer. Desværre forholder det sig ikke sådan, og jeg frygter derfor, at sætter du og din mand for alvor foden ned og dermed søstrene på plads, så vil konfliktniveauet hun blive hævet, og det er jo ikke mere nid og nag, dine svigerforældre har brug for.
Derfor må I agere som de voksne her. Prøv at gør søstrene klart, at I finder deres opførsel umoden og tarvelig, men gør det uden at hæve stemmerne – det er ikke bare mere elegant, det er også mere effektivt, for så er chancen for, at de rent faktisk lytter efter større. Lad også være med at sætte lus i skindpelsen hos dine svigerforældre. Nøjes med at bak dem op i, at de har ret til at sige fra og prøv at få dem til at forstå, at deres døtre kun kommer til at agere som de voksne kvinder, de er, hvis de bliver behandlet derefter og dermed ikke konstant bliver føjet.
Kort sagt, lad være med at puste til ilden ved at lade dig lokke ind i deres konflikter, men ager i stedet hele tiden som en klog voksen blandt forvirrede børn. Ad den vej får du ikke bare respekt, du får også vist søstrene, at deres opførsel ingen gang har på jorden.