Vi kan ikke holde vores mors kæreste ud
Vores mor har haft skadelige parforhold, som endte voldsomt. Hun har ny fundet en ny kæreste, som min bror og jeg vurderer ikke er god for hende eller vores familie. Vi undgår hende på grund afforholdet, og vi er itvivl, om vi skal blande os, hvad gør vi? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om mors skadelige forhold
Jeg skriver på både min brors og mine egne vegne. Vi er begge voksne, og vores forældre har været skilt i mange år.
Hurtigt efter skilsmissen fandt min mor sammen med en anden mand, og da det ikke gik, mødte hun snart en ny mand. De var sammen i fire år, så gik hun fra ham, fordi han havde et alkoholmisbrug. Det var et voldsomt brud, hvor han endte med at stalke hende. Hun kom til psykolog og fik her at vide, at hun skulle fokusere mindre på sine mænd og mere på sig selv.
Det budskab fulgte min mor ikke. For kort tid efter dette brud møder hun så endnu en mand. Det er den mand, som hun nu er forlovet med. Desværre har han vist sig at være præcis som vores far og hendes tidligere kærester; nemlig en mand, der skal reddes – af hende. Ham her drikker dog ikke længere, men har tydeligvis taget skade af sit misbrug. Jeg hader at sige den slags om andre mennesker, men han er decideret ubegavet og dum at høre på, og hverken min bror eller jeg bryder os om at være i selskab med ham.
Vores mor har aldrig formået at være alene, og det virker til, at hun derfor altid sørger for at finde en mand, der skal hjælpes, så hun ikke skal forholde sig til sin egen ensomhed og usikkerhed. Det skaber nu bøvl i familien, for vi kan ganske enkelt ikke holde ud at være sammen med vores mors kæreste, hun virker faktisk selv til at have det på samme måde.
Vi ved ikke helt, hvad vi skal stille op, for vi undgår vores mor på grund af hendes kæreste. Samtidig er vi ikke sikre på, om vi skal blande os, for er det overhovedet vores sag, hvem vores mor dater?
Vibeke Dorph råder til at fokusere på moren
Mit korte svar til dig vil være, nej, vi skal ikke blande os i, hvem vores nære vælger som deres partnere. Medmindre de bliver udsat for vold eller på anden måde bliver forulempet, så må det være helt op til den enkelte, hvem de har lyst til at date.
Der findes rigtig mange grunde til, at folk indgår i et forhold, og angsten for at være alene er ofte en af dem. Vi to kan godt være enige om, at det ikke er smart, at man vælger sig en partner, fordi man trives dårligt i sit eget selskab, men sådan har din mor det, og det er der som nævnt også mange andre, der har.
Til grund for det ligger som regel et dårligt selvværd. Det gælder sikkert også for din mor, og hendes selvværd bliver ikke bedre, hvis I kritiserer hendes valg af partner eller decideret boykotter samværet med hende og dem, tværtimod.
Var jeg jer, så ville jeg i stedet bruge mine kræfter på at hjælpe jeres mor med at få styrket hendes selvtillid. Hjælp hende lavpraktisk og sørg også for, at I nu og da får lejlighed til at lave sjove og hyggelige ting alene med hende. Vis hende ad den vej, at hun sagtens kan få en rigere tilværelse, også uden sin ikke særlig kvikke kæreste. Spar på kritikken, og bak hende i stedet op og ros hende, når hun agerer selvstændigt og viser, at hun passer godt på sig selv.
Skræmmer I hendes nuværende kæreste væk, så vil der nemlig nok ikke gå lang tid, før hun anskaffer sig en ny en af slagsen, og så er I lige vidt. Hjælp hende i stedet med at stå stærkere i verden således, at hun opdager, at hun også er stærk nok til at klare sig selv og dermed kan vælge kærester af lyst, og ikke blot fordi, hun er bange for at være alene.