Sponsoreret indhold

Årets nye Campari-plakat er et tidløst must til designelskeren

Årets nye Campari-plakat er et tidløst must til designelskeren

For blot anden gang i historien har det italienske aperitif-brand Campari, der er verdenskendt for sin plakatkunst, udvalgt et dansk talent til at designe en nyfortolkning af den klassiske Campari-plakat. Mød kunstneren bag og få fingrene i det fine, eksklusive værk.

Tidligere i år udstedte brandet bag den italienske aperitif-klassiker Campari en ganske særlig konkurrence, der skulle give et dansk, upcoming talent luft under vingerne til at udleve sit fulde kunstneriske potentiale. Der ville blive udnævnt én vinder; den person der kunne designe det absolut bedste bud på en ny dansk Campari-plakat anno 2020.

Foruden at få sin kunst ud i verden med et stort, internationalt brand i ryggen, lød præmien på et honorar på 20.000 kr. Interessen var stor, og konkurrencen førte til knap 100 kvalificerede bud fra forskellige dygtige kunstnere landet over.

Siden har det været op til juryen – bestående af Chefredaktør på Rum og Eurowoman, Anne Lose, tidligere Chefredaktør på Euroman, Karl Erik Stougaard, samt Galleria Campari Curator hos Campari, Anita Todesco – at finde frem til den designer, der skal føre Camparis stolte plakatkunsttradition videre med dansk fortegn.

I år er valget faldet på den århusianske kunstner Luna Mathilde Hedman.

campari-plakat_614.png

Her ses et billede af vinderplakaten designet af Luna Mathilde Hedman. Den måler 50 x 70 cm og er trykt på hvidt, silk 250 gram papir. Plakaten kan købes her.

Vi mødte Luna Mathilde Hedman i hendes lejlighed i Århus til en snak om tankerne bag den fine Campari-plakat og designerens fremtidsdrømme.

”Budskabet med min plakat er, at man kan bruge Campari på forskellige måder og i mange forskellige cocktails. Den mangfoldighed, som Campari har, synes jeg, er essentiel at få med. Og så er der den røde farve, som i den grad kendetegner Campari,” siger Luna Mathilde, der i løbet af processen med at udvikle plakat har prøvet en lang række teknikker af for at finde det hele rigtige udtryk - heriblandt linoleumstryk, flydende blæk og sågar at male med Campari.

Luna-Mathilde_portræt1.png

Til sidst endte Luna Mathilde Hedman med en blanding mellem analoge og digitale teknikker, hvor plakatens forskellige glas er tegnet i hånden – mens selve kompositionen og den røde farve er skabt digitalt. Den mere utraditionelle beslutning om at vælge en hvid baggrund til en Campari-plakat, opstod med tanke på at gøre plakaten mere attraktiv at have hængende i det moderne, danske hjem, forklarer hun.

Den helt rigtige vinder

Og vinderen selv er ikke den eneste, der er begejstret over konkurrencens resultat. Det var en enstemmig jury, der udnævnte Luna Mathilde Hedmans design til årets danske Campari-plakat. Ifølge Anita Toesco, der er Galleria Campari Curator hos Campari, forener den mange af de elementer, der kenderegner det italienske brands tidløse udtryk:

”Juryen er imponeret over, hvordan Luna Mathilde Hedman har formået at skabe en nutidig og sofistikeret plakat, der både i budskab og stil er moderne og klassisk på én og samme tid, og som derved indkapsler den kunstneriske arv og tradition for plakatkunst, som Campari er kendt for. Luna Mathilde Hedmans gentagelse af de forskellige glas kan på en måde antyde konsistensen i Camparis tidløse stil, mens brugen af den ikoniske røde farve i glassene bliver et billede på, at hvad end du drikker et glas Campari eller en Negroni, så er den røde farve fællesnævneren for det hele - og sådan har det været årti efter årti,” lyder det fra Anita Todesco.  

Du kan købe Luna's Campari plakat her.

Plakaten anno 2019 

plakat_614.png

Det er ikke første gang, Campari har fået en dansk kunstner til at designe en plakat. Sidste år udvalgte brandet kunstmaler og skulptør Søren Behncke, også kendt som Papfar, til at designe den første danske fortolkning af en Campari-plakat. Designet blev lynhurtigt udsolgt. Du kan se plakaten her.