Sponsoreret indhold
Forstå den sande betydning af blomsterne du giver og modtager
Sig det med blomster, siger man, men hvad siger vi egentlig med blomsterne. Det kan du få styr på her.
De ord vi siger, og måden vi siger dem på, hører blot til en brøkdel af de kommunikationsformer, som vi benytter os af. Stiller du kurven med vasketøj frem foran hoveddøren, så kæresten ikke kan undgå at se den, eller overrasker du venindekollegaen med Baresso-kaffe en mandag morgen, så er der i begge tilfælde tale om kommunikation og symbolik. En af de mest almindelige og tydeligste symboliksprog er og bliver dog blomsterne. Det er ikke for ingenting, at sætningen ’Sig det med blomster’ næsten har fået sin egen betydning i det danske sprog.
Men faktisk så kendes blomstersprog helt tilbage fra Orienten, hvorfra det i middelalderen kom til Europa. Det var dog først i 1800-tallets England, hvor blomsterbuketten kunne være det elskende pars eneste kommunikationsmiddel, at blomsterne tilegnede sig den kærlighedserklæringssymbolik, som vi i dag forbinder den med. Har du modtaget blomster, ved du med stor sikkerhed hvor varm og dejlig en følelse, det giver. For ikke blot er blomsterne smukke at se på og dejlige at dufte til, de står samtidig som en smuk påmindelse om den betænksomme veninde eller kæreste.
Men både antal og farver har deres egen betydning, og som du vil lære, når du læser videre ned, så kan du hurtigt komme til at sige både for lidt, for meget og måske det helt modsatte, når du næste gang skal sende blomster til den gode veninde eller ven.
Hvilken betydning og symbolik, vi ligger i blomster, er selvfølgelig helt op til den enkelte, og browser du rundt på det store blomster-internet, vil tolkningen af blomsternes tal- og farvesymbolik da også variere. For mens 2 blomster nogle steder symboliserer, at du gerne vil rejse væk med vedkommende, du giver blomsterne til, kan det andre steder symbolisere, at vedkommende har en særlig plads i ens hjerte.
Nedenstående symbolikker skal altså ikke tages alt for bogstaveligt, men være med til at give lidt indsigt i de symbolikker, der kan være, når det gælder blomsternes tal- og farvesymbolikker.
Antallet af blomster
1 blomst – Du er alt for mig
2 blomster – Lad os rejse væk sammen
3 blomster – Hvornår skal vi ses igen?
4 Blomster – Jeg ser op til dig og er dig taknemmelig
5 Blomster – Jeg vil gøre alt for dig
6 Blomster – Jeg tvivler på dine løfter og dine ord
7 Blomster – Jeg elsker dig!
8 Blomster – Jeg er din for evigt
9 Blomster – Jeg vil være alene med dig
10 Blomster –Vil du gifte dig med mig.
Farverne på blomsternes betydning
Purpur – Stolthed
Grøn – Glæde og venskab
Mørkerød – Jeg savner dig
Rød – Kærlighed og glæde/jeg længes efter dig
Orange – Du er sød/jeg er din ven
Rosa – Forelskelse og troskab
Hvid – Ren og jomfruelig
Lilla – Lykke og held
Blå – Troskab og hengivenhed
Gul – Du er mit livs lykke
Lyslilla – Beundring
Røde, hvide og blå blomster i en buket betyder frieri.
Kilder: Gaveråd.dk, Haveabc.dk, Chinaflower214.com