Hvordan får jeg min kæreste til at fri?
Simone vil gerne giftes. Eller hun vil gerne have sin kæreste til at fri. Eller hvad ligger der egentlig under behovet for at blive spurgt? Det hjælper terapeut Katrine Axholm med at finde ud af.
– Jeg er her, for at du skal hjælpe mig med at få min kæreste til at fri, siger Simone og smiler.
– Du tænker måske, at det er noget ligegyldigt teenage-pjat, men for mig fylder det enormt meget.
Simone og hendes kæreste, Tobias, er i midten af 30’erne. De har to små børn og har lige købt hus sammen.
– Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan kalde ham min mand. At vi er ægtefolk også over for verden, når nu vi er bundet til hinanden på så mange andre punkter. Selvom jeg godt ved, at han elsker mig og vil mig, så ligger der en meget stor kærlighed i, at han spørger mig, om jeg vil gifte mig med ham.
– Jeg kunne selvfølgelig også spørge ham selv, fortsætter Simone og ser tænksomt ud ad vinduet, men det er bare ikke rigtigt det samme, vel?
Hun ser spørgende på mig.
– Jeg synes, romantikken og det at være mand og kvinde forsvinder, hvis det skal være mig, som spørger, eller hvis det er noget, vi gør af praktiske grunde for at sikre huset og det fælles kreditforeningslån og børnene. Gaab, jeg falder helt i søvn ved tanken.
Simone griner igen.
– Det er ikke sådan, et frieri skal være, synes jeg. Hvis han frier, vil det for mig være det ultimativt romantiske, at han viser mig, at han vil mig, også når det bare er ham og mig. Også når det ikke er noget, vi behøver, men kan gøre, fordi vi har lyst til at fejre kærligheden og sige ja til hinanden i kirken eller på rådhuset og holde en kærlighedsfest med familie og venner.
– Men jeg kan jo ikke tvinge ham, så hvad gør jeg, når nu det betyder så meget for mig? Jeg gider ikke være en nagging kæreste, som spørger i tide og utide, det er jo også mega uromantisk. Men hvad gør jeg i stedet for?
Simone og jeg taler lidt frem og tilbage om hendes syn på kærligheden og på romantik. Hun fortæller om sine forældres parforhold.
Jeg savner os to
– Mine forældre var klassiske 80´er-forældre. De passede hver deres jobs, og så mødtes de over aftensmaden og de praktiske opgaver. Min mor var meget optaget af ligestilling, og de var to om alt. Det har jeg altid været stolt af, og jeg er glad for, at det også er sådan med mig og Tobias. Men det er blevet så praktisk, og der er så meget familietrummerum med to små børn, at jeg savner os to. At vi er voksne og kærester, og at vi er sammen, fordi vi elsker hinanden, og ikke kun fordi vi har børn og nu hus sammen.
Så hans frieri vil give dig oplevelsen af, at han elsker dig, også fordi du er dig og ikke kun mor til hans børn? Det lyder, som om der er symbolværdi i, at han skal fri?
– Ja, det er et kæmpe kærlighedssymbol for mig. At han ikke bare er min wingman, som løser opgaverne i familien, men at han gider gøre sig den ekstraordinære umage at planlægge et frieri og gå ned på knæ og spørge mig, og at vi kan planlægge og holde den kærlighedsfest sammen, svarer Simone ivrigt.
Vi går lidt videre i undersøgelsen af, hvad det her også handler om for Simone.
Hvis jeg skruer lidt op for det udsagn, kunne det lyde som om, du føler dig taget lidt for givet, som det er nu, og du har brug for, at han virkelig viser dig, at han elsker dig og vil dig. Kan du genkende det?
Jeg ser varmt på Simone, for jeg ved godt, at jeg sætter det lidt hårdt op.
Simone kigger tænksomt ud ad vinduet.
– Det kan godt være, du har ret. Måske handler min frustration over, at Tobias ikke frier til mig, mere om, at jeg trænger til at føle mig set, end at det er livsvigtigt for mig at blive gift. Altså jeg vil stadig gerne giftes, men måske jeg skulle flytte fokus lidt til at tale med ham om, hvordan vi kan få mere tid til ham og mig ind i vores liv, så det ikke kun handler om bryllup, men om det, jeg savner. Og det kan jo være, at han, når jeg holder op med at stikke til ham, rent faktisk får lyst til at fri til mig, siger Simone og griner højt.