Sponsoreret indhold

Hjemmebar

It’s Cocktail O'Clock: Lav din egen hjemmebar

Imponér dine gæster med velsmagende og stilede cocktails. Bartender Erwan Le Bonniec guider dig til, hvordan du får den mest velassorterede hjemmebar til hyggelige cocktailaftener.

Små hjemmebarer med flotte krystalglas og dekorativt nips hitter i øjeblikket stort på sociale medier og i boligmagasiner.

Men skal den lille bar også kunne bruges til mere end blot pynt, kræver den de helt rette værktøjer.

Og hvem vil ikke hellere selv mixe farvestrålende drinks eller velsmagende klassikere end at tømme pengepungen i byen?

Hvis du gør din research, kan du nemt lave bedre drinks, end langt de fleste barer kan præstere, mener bartender Erwan Le Bonniec, der er administrerende partner i cocktailbaren Kester Thomas i København.

- Mange barer laver cocktails, fordi det er trendy. De prøver at lave nogle af klassikerne, men fordi de ikke kender historien bag, er det svært at lave dem rigtig lækre. Hvis du skal udvælge de rette produkter, alkohol og pynt, bliver du nødt til at kende historien bag drinken - hvor den kommer fra, hvad den er lavet af og så videre. Alle kan lave en lækker cocktail, hvis de bare gør deres research, konstaterer han.

I første omgang skal du koncentrere dig om at blive god til klassikerne, anbefaler bartenderen. Når skelettet først er på plads, kan du være kreativ og eksperimentere i en uendelighed med kombinationerne.

Erwan Le Bonneic giver dig her seks værktøjer, enhver velassorteret hjemmebar bør indeholde, hvis du vil imponere dine gæster med kreative sours, longdrinks, Martinis med mere.

Shaker – ryst dine cocktails

En shaker er en af de mest centrale redskaber i en bar, forklarer Erwan Le Bonniec. Den kan du eksempelvis bruge til at ryste din drink sammen med is, hvis du vil lave klassikere som sour-drinks, long-drinks, fancy cocktails eller moderne Martinis som Cosmopolitans.

Bloomingville gold cocktail-shaker – kun 209 kroner hos KitchenOne.

Cocktailsi – skil is fra væske

Går du efter de shakede cocktails, anbefaler Erwan Le Bonniec, at du også får fingrene i en cocktailsi for at forhindre isen i at falde ud, når du hælder din drink over i et glas. En fin si kan også bruges, hvis du har frugt eller andre større ingredienser i din cocktailmiks.

Alessi bar-strainer – kun 189 kroner hos KitchenOne.

Bar-ske – stirred, not shaken

Klassikere som Dry Martini, Old Fashion og Manhattan skal ikke rystes sammen i en shaker. I stedet skal du få fingrene i en bar-ske, så du roligt kan røre drinken sammen, forklarer Erwan Le Bonniec. På den måde vil smagene blandes, uden at din cocktail vil blive overfortyndet, overkølet eller ændre tekstur. Metoden bruges generelt i de cocktails, hvor spruttens smag er det, der gør drinken særlig.  

- Mit yndlingsredskab er en bar ske, fordi man kan bruge den til så meget forskelligt. Og så er jeg vild med de forskellige former og udgaver, man kan få dem i. De er flotte, siger bartenderen.

Bredemeijer Longdrink Ske – kun 79 kroner hos KitchenOne.

Målebæger – find den rette kombination

En lækker cocktail kræver ikke kun den rette metode, men også den rette kombination af sprut, sirup, juicer og andre ingredienser, forklarer Erwan Le Bonniec. Kaster du dig derfor ud i en hjemmebar, er et godt målebæger et helt essentielt værktøj til din barvogn.

Alessi cocktail målebæger - kun 179 kroner hos KitchenOne.

Glas – prikken over i’et

Skal dine gæster huske din cocktail, er det ikke kun smagen, du skal have fokus på. Præsentationen er nemlig mindst lige så vigtigt, forklarer bartenderen, og derfor er valget af glas ikke helt ligegyldigt.

- Er præsentationen pæn, vil det give en flot effekt, og folk vil huske din cocktail, konstaterer han.

Iittala Essence cocktailglas – kun 2 stk. 169 kroner hos KitchenOne.

Dehydrator – lav finurlig pynt

Pynt er også altafgørende for din cocktail og præsentationen af den. I øjeblikket er det populært at bruge frugtskaller eller tørret frugt, som holder længere, forklarer Erwan Le Bonniec og anbefaler, at du skaffer dig en maskine, så du selv kan tørre din frugt.

- Det er meget bedre for drinkens smag, hvis du selv laver dine ingredienser. Hold dig fra de billige produkter på markedet og sørg for, at dine ingredienser er friske og sæsonbetingede, siger han.

Steba ED5 Dehydrator –  kun 449 kroner hos KitchenOne.

Der er store besparelser på ALT barudstyr hos KitchenOne t.o.m mandag den 16.4.2018