Marianna fængselsbetjent

Marianna er fængselsbetjent: "De pakker tomme papkasser ind, så det ligner gaver"

Fængslet, børneafdelingen og plejehjemmet er formentlig steder, de færreste af os har lyst til at fejre jul. Men præcis derfor er det vigtigt, at der netop denne aften hygges lidt ekstra om de indsatte, de syge børn og de ældre beboere. Og det bruger Marianna, Nanette og Gitte gerne den 24. december på. Mød Marianna, som er fængselsbetjent her.

Det er tredje gang i år, at fængselsbetjenten Marianna skal holde jul i fængslet.

Dette år bliver dog lidt anderledes, for hun skal for første gang være på en afdeling for unge under 18 år med maks. syv indsatte.

"Her laver vi mad og spiser sammen, og de unge har mere brug for hjælp til madlavningen, så der har jeg nok lidt mere ansvar," siger Marianna.

I fængsler for voksne, hvor Marianna ellers har arbejdet juleaften, spiser betjentene ikke sammen med de indsatte.

"Der laver de selv mad og spiser sammen juleaften; selv muslimerne er med på bølgen. Det er altid en hyggelig dag, hvor der er lidt mere ro på," fortæller hun.

"Vi betjente møder ind på en 12-timers-vagt, og forinden har vi pyntet op. Vi laver god mad, for vi får lidt ekstra penge at købe ind for, og så går nogle af os i køkkenet, mens de andre løber lidt stærkere."

For arbejdet skal stadig passes.

Pynt på celledøren

"Ved højtiderne smugles der generelt meget alkohol ind, så vi skal virkelig være opmærksomme på, hvad der egentligt er i de indsattes vandflasker," fortæller Marianna.

"Der er desværre også en del stoffer i fængslet, og det gælder, uanset om det er jul eller ej. Juleaften kan vi godt finde på at lave visitation, hvis vi får en mistanke. Jeg har prøvet at blive bedt om at tjekke en fryser, hvor der lå fem gram hash. Men som udgangspunkt skal det være en hyggelig dag."

Selv om der både er nogle hårde typer blandt de indsatte, og omkring halvdelen er af en etnisk herkomst, som ikke holder jul som fast tradition, er der mange hyggelige stunder i fængslet i højtiden. For eksempel kommer fængselspræsten forbi og laver banko med de indsatte og har også gaver med.

"Det er ikke store ting; et år var det for eksempel breve skrevet af børn udefra," fortæller Marianna.

Derudover har hver afdeling et juletræ. "På nogle af afdelingerne pakker de tomme papkasser ind og lægger dem under træet, så det ligner gaver, sætter lyskæder på juletræet og klippe-klistrer pynt, som de hænger på døren til deres celler," fortæller hun.

Julemand bag tremmer

Særligt én årlig tradition betyder meget for de indsatte, og det er, når julemanden lægger vejen forbi en dag, hvor de indsattes børn er på besøg.

"Man kan godt se, at det er en helt særlig dag for de indsatte og virkelig stort for børnene, selv om det bare er en almindelig dag for os," siger Marianna.

Flere indsatte har et vist antal udgange om året, og mange vælger at bruge dem i juledagene. Derfor er der ofte ikke så mange tilbage på afdelingen, men de, der er der, lider afsavn.

"Selv de hårde indsatte savner deres familier, og det kan man godt mærke. Heldigvis har vi en god kommunikation med dem, og jeg har trods alt ikke oplevet nogen græde," fortæller Marianna, der siger godnat og låser døren til cellerne omkring klokken 20 – også juleaften.

Hun vælger næsten altid at have juleaftenvagten, for så kan hun til gengæld rejse hjem til Færøerne, hvor hun kommer fra, i de efterfølgende juledage. Og det gør hende ikke spor at holde juleaften i fængsel.

"Nej, for mine kolleger føles som familie."

Om Marianna

  • Fængselsbetjent.
  • Single og har ingen børn.