Nanette er læge og har været på vagt hver juleaften, siden hun blev ansat

Det kan være alt fra en baby med mavepine til et barn, der ikke kan trække vejret, som børnemodtagelsen på Herlev Hospital står klar til at tage sig af.

Og derefter vurdere, hvem der skal indlægges, og hvem der skal hjem igen. Også den 24. december.

Læs også

Jul på plejehjemmet: ”Dét var en meget rørende oplevelse”

"Juleaften er travl, for forældrene vil gerne have deres syge børn tjekket inden spisetid. Bagefter kommer der et dyk, og det benytter vi os af til at spise en hyggelig middag. Når vi er færdige, begynder børnene at komme ind ad døren igen."

Sådan siger Nanette, som er læge på børnemodtagelsen og har haft vagt hver eneste juleaften, siden hun blev ansat.

"Børn, der kommer juleaften, er som regel meget syge. De har feber, mavepine, vejrtrækningsproblemer eller urinvejsinfektioner, og på den måde er der ingen forskel på juleaften og alle andre dage," fortæller hun.

Jul med epilepsi

Et enkelt ”julebarn” vil hun dog sent glemme.

"Det var en cirka 12-årig dreng, der havde epilepsi. Han havde været uden anfald i mange år, men pludselig havde han fået ét juleaftensdag," fortæller Nanette.

"Han blev behandlet og sendt hjem, men da han nåede udgangen, fik han et nyt anfald. Jeg fulgte ham gennem mange år, og hver gang vi sås, mindedes vi dengang, vi holdt jul sammen."

Nanette husker også et år, hvor juleaften var mere travl end normalt, og mange af børnene var så syge, at de skulle overflyttes til Rigshospitalet.

"Af samme grund oplever vi kun meget sjældent dødsfald hos os, for de sygeste børn kommer til Riget, siger Nanette og forklarer, at børnene bare gerne vil hurtigt hjem igen og tit er ærgerlige over, at det lige er dem, der er syge juleaften."

"Samtidig er de voksne taknemmelige over, at vi er her for dem – også juleaften," siger Nanette.

Læs også

Marianna er fængselsbetjent: "De pakker tomme papkasser ind, så det ligner gaver"

En vigtig hilsen

En gang imellem har nogen gaver med til personalet, for eksempel chokolade, og Nanette og hendes kolleger får også altid en æske fra direktøren og én fra afdelingsledelsen, fordi de holder skansen juleaften.

"Derudover samler kollegerne ind til en gave til os, der er på vagt. Det er ikke noget stort, men det betyder virkelig noget, at de tager sig tid til at skrive et kort, hvor der står "Tak fordi du tog vagten, så vi kan være hjemme hos vores familie."

Juleaften, hvor Nanette typisk møder klokken ti om formiddagen til klokken ti om aftenen, forløber efter en skabelon på børnemodtagelsen, som er flot julepyntet.

"Om eftermiddagen kommer julemanden med en gave til de indlagte børn. Når vi har tid, laver vi, der er på vagt, en buffet med julemad. Så rydder vi en sengestue, hvor vi kan sidde og spise, for vi skal være i nærheden af patienterne og kunne se, hvem der kommer ind i receptionen," fortæller hun.

I Holland, hvor Nanette kommer fra, er julen ikke på samme måde noget særligt, og derfor tilbringer hun gerne sin egen juleaften på hospitalet. Til gengæld tager hun fri mellem jul og nytår og holder ferie med sin familie.

Midnatsgaver

Nanette synes faktisk, det er hyggeligt at være på børneafdelingen juleaften, for der er en særlig stemning.

"Man får fornemmelsen af at være en del af en gruppe; at vi skal klare den her aften sammen – samtidig med at vi skal have det hyggeligt," forklarer hun.

"Mine egne børn har stort set ikke prøvet andet, end at jeg har været af sted juleaften, men jeg spørger dem alligevel hvert år, om det er okay, at jeg tager en julevagt. Nu er de så store, at de kan få deres gaver, når jeg kommer hjem fra vagt omkring midnat."