Julie Rudbæk: Dét var afgørende for mig og min karriere - det ændrede alt
Da Julie Rudbæk selv begyndte at skrive de roller, hun drømte om at spille, føltes det frisættende at gøre sig uafhængig i en usikker branche. Nu har hun lavet en serie med sin faste makker, Jesper Zuschlag, om køn og magt i restaurationsbranchen.
Hvorfor har du og Jesper Zuschlag besluttet, at jeres nye serie skulle handle om magt?
”Alt, vi laver, tager udgangspunkt i noget, der interesserer os, og som vi reflekterer over. Hvorfor er vi mennesker, som vi er? Ligesom med venskab og kærlighed har magt, forandring og køn fyldt rigtig meget i debatterne og i de flestes hverdag i de seneste mange år. Så vi har også tænkt over, hvordan det har indvirket på os, og vi syntes, at der manglede en dramakomediehistorie om det. Vi er ikke ude på at sætte to fede streger under, hvad der er løsningen. Vi vil bare gerne vise, hvordan det er svært at navigere i for langt de fleste af os.”
Hvordan har du selv oplevet de magtstrukturer?
”Magtstrukturer er jo mange ting, og hvis man virkelig tænker over det, er de små magtstrukturer jo alle vegne. Både på vores arbejdsplads og i vores privatliv. Det er jo også sociale dynamikker, der kommer til udtryk i alt fra, hvem der er det sociale midtpunkt i en vennegruppe, til at blive talt ned til, fordi man er kvinde. Sådan noget oplever jeg også, men jeg føler ikke, at mit køn har været en udfordring for at opnå det, jeg gerne ville. Men jeg har selvfølgelig hele tiden været bevidst om, at der har været færre kvinder inden for satire og komik, hvor jeg startede min karriere. Da jeg kom ind på DR’s talenthold i DR med syv mænd i 2011, var jeg den eneste kvinde. Men jeg følte, at vi kæmpede for det samme, og at jeg havde lige så meget at bevise, som mændene havde. Og i en konkurrencepræget branche kan det være svært at sige, om det egentlig mest bare handler om, at konkurrencen er hård, uden det nødvendigvis er køn, der dikterer det.”
Hvor gode synes du, at kvinder er til at hjælpe hinanden frem?
”Kvinder er nok blevet bedre til at heppe på hinanden i de seneste par år på grund af det fokus, der har været på ligestilling og Metoo. Den debat har gjort os mere bevidste om vigtigheden i, at kvinder holder sammen og hepper på hinanden. For hvis der kun er plads til én kvinde på for eksempel DR’s talenthold, kommer man også hurtigere til at se hinanden som konkurrenter. Der synes jeg, at vi er blevet bedre til at sige: ”Nej, hvor er det fedt det, du laver”, og at der ER plads til os begge to, i stedet for at tænke at hun tager det fra mig. Det er jo også vigtigt, at der kommer flere rollemodeller til at inspirere andre kvinder til at gøre det samme.”
Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?
”Det blev ret afgørende for mig og min karriere, dengang jeg tog skeen i egen hånd og begyndte at skrive og skabe mit eget, fordi det var enormt frisættende at gøre sig uafhængig i en ellers meget uretfærdig og usikker branche. Jeg tror, at det ændrede min tankegang i forhold til det at være skuespiller, hvor man jo meget sidder og venter på, at telefonen ringer. Men her fandt jeg ud af, at jeg selv kan sørge for, at ting sker, hvis jeg handler, så jeg ikke er så afhængig af, at andre skal vælge, om jeg bliver en succes eller ej. Det har givet mig en tro på, at alt faktisk kan lade sig gøre, hvis man arbejder hårdt nok for det. Hvis ingen ringer og tilbyder mig den rolle, jeg drømmer om, må jeg jo selv skrive den.”
Hvilket råd vil du give til dit yngre jeg?
”"Du skal nok nå det hele. Det kommer, hvis du arbejder hårdt for det". Jeg har nemlig altid været bange for at gå glip af noget. Da jeg var yngre, var det meget i forhold til at gå glip af en fest i weekenden, hvor min mor altid sagde: ”Julie, der kommer masser. Du skal nok nå det”. Men det kan være svært for et menneske, der er utålmodigt, som jeg er, og som vil opleve det NU. Og sådan har jeg også haft det med min karriere, at jeg altid har haft lidt travlt og gerne vil videre til det næste, og så kan man godt komme til at glemme lidt at nyde, hvor man er lige nu. Men jeg synes, at jeg er blevet bedre til det med alderen, og jeg øver mig mere i at slappe af og være der, hvor jeg er, end jeg gjorde, da jeg var yngre, hvor det hele skulle gå meget stærkt. Jeg tror også virkelig på, at man godt kan nå alle sine mål – man kan bare ikke forudse, hvor langt der er til dem – og at man skal huske at nyde vejen derhen. Fordi vejen er nogle gange sjovere end selve målet.”
Hvilket karaktertræk er du så mest stolt af?
”Det er mit drive og min evne til ikke at give op og lade mig slå ud af modstand. Jeg synes, at jeg er god til at blive ved, indtil jeg når det, jeg gerne vil. Jeg er glad for, at jeg har den stædighed. Men mit drive kan også godt betyde, at jeg har svært ved at give ting fra mig, og at jeg rigtig gerne vil gøre det hele selv. Jeg kan nogle gange godt være dårlig til at stole på, at andre gør det godt nok, og så kan jeg komme til at skynde mig at gøre det hele selv. Og det tror jeg også hænger sammen med min utålmodighed.”