Tv-vært Mette Frisk: "Dette vil jeg gerne give videre til mine drenge"

Hvilket karaktertræk går igen i din familie?

"Jeg er en tømrerdatter fra Sønderjylland, der er vokset op i en kernefamilie med to søskende. Tidligere var min familie landmænd både på min mors og min fars side. Det tror jeg i virkeligheden farver min personlighed rigtig meget.

Læs også

Skuespiller Diêm Camille: "Jeg ville gerne ligne mine danske veninder, og det kommer jeg jo aldrig til"

Vi er jo alle sammen et produkt af der, vi kommer fra, og dem, vi er omgivet af. Det ligger meget dybt i mig, at hvis du vil noget her i livet, må du gøre det selv. Der er ikke nogen foræringer. Og det er i virkeligheden noget, der farver min måde at gå til verden på, og som jeg tror har været min families fortælling. Der er ikke nogen rig onkel i min familie, og jeg havde ikke en bedstefar, der var direktør eller professor. Der er ikke en nedarvet kulturel eller økonomisk kapital i min familie.

Så hvis du vil noget, skal du gøre det selv. Det forsøger jeg også at lære mine egne børn. Jeg synes, der ligger meget styrke at have en bevidsthed om, at hvis du vil noget, så må du gøre det selv. Så er det bare dejligt, hvis man får et puf i ryggen af nogen på sin vej, som hjælper en i den rigtige retning."

Kan du huske en konkret situation, hvor det kom dig til gode?

"Jeg synes, at det har været et træk i alt, hvad jeg har lavet. Jeg kan huske dengang, jeg skulle søge praktikplads i forbindelse med journalistuddannelsen. Der havde jeg sat mig i hovedet, at jeg ville på TV Avisen. Det var ligesom det eneste, jeg så som en succes.

Og det var de eneste, der ikke ringede. Hvilket bevirkede, at jeg var henne og banke på deres dør og sige: ”Jeg tror, at der må være sket et fejl, for I har ikke ringet. Det kan jeg ikke forstå.” Så jeg kom i praktik på TV Avisen og flyttede til København. Det er 20 år siden til sommer."

Hvad er det vigtigste, du har lært af at blive mor?

"Jeg er ret bevidst om, hvor stort et ansvar jeg har for, hvad jeg putter i deres hoveder, og hvordan jeg selv opfører mig. Når jeg støder på mennesker, som har haft problemer i livet, synes jeg ofte, at de stammer tilbage fra det, de har fået med, fra de var helt små. Jeg synes, der ligger et kæmpe ansvar i, hvad det er, jeg fortæller og ikke mindst viser mine børn.

Jeg har jo lyst til at give dem det der gåpåmod og den stamina, der ligger i at vide, at du selv skal udrette miraklerne. Men ellers at give dem en nysgerrighed og tillid til verden. Jeg har selv haft en tro på – som jeg måske også har fået med hjemmefra – at verden er et godt sted, og at mennesker dybest set er gode, indtil de beviser det modsatte.

Læs også

”Da han åbnede døren, vidste jeg, at vi skulle giftes og have børn sammen”

Og jeg tror, at man får rigtig meget ud af den tilgang til verden, for det er med tillid, du møder de sjove mennesker og får de sjove oplevelser med på vejen. Det vil jeg gerne give videre til mine drenge, som også bliver opdraget i feministisk ånd."

Hvordan sørger du for det?

"Det synes jeg faktisk ikke engang, at jeg behøver. Jeg synes nærmest, at det er dem, der holder mig på dupperne i forhold til wokeness og så videre. Der har de allerede en åbenhed for, at køn ikke behøver at være prædefineret. Det er en ny tid. De vokser op med input fra alle mulige steder og med en åbenhed, som er meget ny i forhold til, da jeg var barn.

Men i det hele taget er de vokset op i en verden, hvor der er adgang til information alle steder fra – det fandtes jo ikke, da jeg var barn. Der fik man sine informationer fra dem, man omgav sig med rent fysisk, og så kan jeg huske, at jeg købte Vi Unge-bladet. Det er til at dø af grin over, hvor lidt jeg vidste i den alder i forhold til, hvad de ved nu, hvor de ser UltraNyt og finder alt muligt på YouTube.

Det betyder også, at de er mere velreflekterede, end jeg var i Sønderjylland i den alder. Men jeg vil dog stadig gerne holde fast i, at København ikke er verdens navle, for med mit jyske ophav er jeg ret bevidst om, at verden ser meget anderledes ud, hvis bare du bevæger dig lidt uden for København, og det skal de vide. Der vil jeg gerne give dem et blik for deres egne privilegier."

I hvilke situationer har du mærket betydningen af familie?

"I 2020. Det var et virkelig skørt år. Det var året, hvor jeg mistede min far, jeg blev gift, og hvor hele Danmark lukkede ned. Vi blev gift, da der var et vindue på 10 minutter i forsommeren, så vi holdt en kæmpe fest. Det var meget vigtigt, at det kunne lade sig gøre lige der, for ellers kunne min far ikke nå at være med. Han var alvorligt syg. Men han nåede at føre mig op ad kirkegulvet.

Det var vidunderligt, og det var samtidig også den første fest efter mange måneders nedlukning, så det hele var bare en eksplosion på en eller anden måde. Der var så meget opsparet energi og så mange følelser, der fik afløb til den fest. Vi endte med at gå hjem på bare tæer klokken 4 i sommernatten. Og alt var, som det skulle være."