Mille Dinesen ser ind i kameraet og smiler

Se billederne: Mille Dinesen i stor forvandling

For at fjerne sig helt fra sin tidligere rolle som den stædige skolelærer Rita, måtte Mille Dinesen droppe jeans og lyst hår og tage nogle synlige valg.

Mille Dinesen er tilbage som stærk hovedperson i en dansk tv-serie. Fra 2012 til 2020 var hun som skolelæreren Rita på fornavn med seere over hele verden, og som journalisten Liv i ”Graverne” spiller hun atter en kompromisløs, idealistisk kvinde.

"Rita og Liv har klart nogle lighedspunkter; utrættelighed og stædighed og de brænder for deres arbejde og har en ild, der aldrig dør”, fortæller Mille Dinesen i ALT for damernes podcast, Skål Søster.

imagerx30a.png

Foto: Martin Juul/TV 2

Men Dinesen har i sin nye rolle måttet tage nogle synlige valg for at lægge afstand til Rita.

"Det har personligt været meget interessant for mig, fordi Rita har figureret i så mange år, så jeg har måttet gå en helt anden vej i forhold til udseende og gestik. Jeg skulle finde ud af, hvilke knapper, jeg kunne skrue på."

Mille Dinesen foreslog ”Graverne”-produktionen at hyre samme kostumier, Sussie Bjørnvad, som havde været med til at skabe Ritas karakteristiske look med stramme jeans, t-shirts og skovmandsskjorter.

"Fordi vi kendte hinanden så godt, kunne vi bare kigge på hinanden og sige ” det skal hun” eller ”det skal hun i hvertfald ikke”. Hun skulle aldrig have bukser eller jeans på, kun nederdel. Hun skulle have mørkt hår, hestehale og pandehår."

Kropssproget skulle også være anderledes. Hvor Rita altid sidder med spredte ben, er Liv typen, der krydser benene.

imageuj7sa.png

Foto: Tine Harden/TV 2

"Rita ryger som en skorsten, og jeg ville også gerne have, at Liv fik en bad habit, men det skulle være noget andet, så det blev et overforbrug af Treo’er," fortæller Mille Dinesen.

Du kan møde Mille Dinesen og Johanne Milland, som også er med i ”Graverne”, i Skål Søster-afsnittet, der udkommer 2/8. Du kan høre tidligere afsnit af Skål Søster lige her