Sponsoreret indhold

Munkebjerg Hotel var for parret Fuglsang Lesemann indbegrebet af intimitet, tryghed og et personligt 'touch'.

Munkebjerg Hotel er noget helt specielt

Oprindeligt var det ikke planen, at Sandra og Peter Fuglsang Lesemann sidste sommer skulle afholde deres bryllupsfest på Munkebjerg Hotel. Men efter et besøg på stedets årlige bryllupsmesse var de ikke i tvivl: brylluppet kunne ikke holdes andre steder.

”Vi ledte efter inspiration til ringe, blomster og menu og aflagde derfor bryllupsmessen et besøg. Vi havde nemlig besluttet os for at holde et godt gammeldags og gennemført slotsbryllup til Sankt Hans”, fortæller parret og fortsætter:

”Da vi ankom, blev vi taget godt imod af hotellets F&B-manager. Han fortalte os hvad Munkebjerg Hotel kunne tilbyde og tilbød os en personlig samtale. Som messedagen skred fremad, opdagede vi, at stedet var meget mere os end det sted, vi egentlig havde booket”.

Den vigtige tryghed

I den efterfølgende periode planlagde Sandra og Peter deres kommende bryllup i tæt samarbejde med Munkebjerg Hotels personale. Det kom bag på dem, hvad køkkenet med mere var i stand til at forkæle deres 26 gæster med.

”Vi ville holde et lille, intimt bryllup - en kulinarisk oplevelse med et højt serviceniveau. Undervejs i planlægningen gik det op for os, at hotellet har egen blomsterbinder, konditor, bager - samt et røgeri og slagteri. Det var vi slet ikke klar over”, forklarer Peter og tilføjer:

”Personalet var med os hele vejen - til forskel for det sted, vi indledningsvist havde besluttet os for. Ingen af os havde planlagt så personlig en fest før, derfor havde vi ekstra stort behov for at føle, at der var styr på arrangementet, så vi bare skulle koncentrere os om dagen”.

Da parret blev forældre til deres andet barn, var de heller ikke i tvivl om, at lade hotellet være vært for deres 40 brunchgæster i starten af året.

”Vi havde inviteret gæster i alle aldre. Børnene fik lov til at løbe rundt og lege. Der var intet stift over arrangementet, til trods for at vi var på et firestjernet hotel. Og det var virkelig rørende, da vi opdagede, at blomsterbinderen havde fået plads til anemoner i de små, fine bordbuketter, for vores lille datter var nemlig blevet døbt Anemone. Det var en helt fantastisk gestus”, forklarer Sandra.