Da Natasha Brock var yngre, havde hun særlig forestilling om livet – nu har hun vigtigt budskab
Da komiker Natasha Brock var yngre, havde hun mange forestillinger om, hvordan tingene burde se ud. Hun havde en klar idé om, hvordan ægte kærlighed skulle føles, og hvordan hendes liv ville være, når hun blev ældre. Nu er hun 34 og har lært, at livet er, hvad man selv gør det til.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
"Det bedste er, at jeg ikke føler mig så gammel, som jeg troede, at jeg ville.
For jeg har været bange for at blive den her alder.
Jeg havde en følelse af, at mit liv skulle se ud på en bestemt måde, og at der var nogle ting, jeg skulle have styr på, når jeg nåede hertil. Heldigvis har jeg fundet ud af, at ens liv er, hvad man selv gør det til. Du kan virkelig leve det liv, du har lyst til, uanset hvilken alder du har."
Hvad har været et definerende øjeblik i dit liv?
"Jeg har haft flere øjeblikke, hvor jeg troede, at mit liv skulle se ud på en bestemt måde, og der så kom et valg, som bare rystede det fuldstændigt og gjorde, at mit liv kom til at se helt anderledes ud.
Da jeg lige var blevet færdiguddannet som lærer og havde fået et job, tænkte jeg, at det var lige præcis det, jeg skulle. Men så begyndte standup at tage fart, og så stod jeg pludselig med et stort valg. Skulle jeg vælge det, der var sikkert, og som jeg havde uddannet mig til, eller vælge noget, som alle bare tænkte var en hobby. Jeg valgte det usikre – og heldigvis for det.
Jeg kastede mig hovedkulds ud i det, og så tænkte jeg, at hvis det ikke går, så kan jeg altid falde tilbage på min uddannelse. Nu er det så næsten ni år siden, og jeg er jo heldigvis ikke vendt tilbage."
Hvad er din guilty pleasure?
"Det er måske lidt udløst af, at ”Vild med dans” er begyndt igen, men min guilty pleasure er at se mine og Thomas’ (Thomas Evers Poulsen, red.) danse på min telefon. Det er en af de få gange, hvor jeg har følt mig fysisk sej.
Så jeg kigger på de danse og tænker: ”Hold kæft, hvor var du god egentlig. Det var vildt, du kunne det”. Det var en fed oplevelse, og det var rigtig spændende at blive presset på en helt anden måde, end jeg normalt bliver. Der fandt jeg også ud af, at det at have struktur på min hverdag og et overblik over, hvad jeg skal, fungerer enormt godt for mig.
Det var en kæmpe øjenåbner for mig at finde ud af, hvad jeg kan fysisk og psykisk, og hvordan jeg kunne arbejde bedre fremadrettet. Det var enormt givende at være med."
Hvad er din vigtigste livserfaring?
"At jeg aldrig bliver færdig som menneske. Der kommer aldrig et tidspunkt, hvor jeg tænker, at nu er jeg der, hvor jeg skal være. At nu kan jeg ikke udvikle videre på noget, for nu er jeg 100% den person, jeg skal være. Vi er alle i en konstant udvikling – heldigvis. Vi kan hele tiden lære noget nyt og ændre os til det bedre.
Jeg gad godt lære at stole på de ting, jeg kan. Lige nu er det jo meget oppe i tiden at snakke om imposter-syndrome (bedrager-syndrom, red.), hvor man hele tiden tvivler på sine egne evner. Jeg tror ikke, at jeg lider af det, men jeg burde hvile mere i mine evner og bare nyde, at jeg kan finde ud af mit arbejde. Det ved jeg godt, at jeg kan, men jeg vil gerne lære at nyde det noget mere. Og blive lidt mere selvfed."
Hvornår vidste du, at du er god til det, du laver?
"Når jeg tænker på de ting, jeg har oplevet, så kan jeg jo se, at det var de ting, jeg drømte om, da jeg startede. Nu er jeg der. Det betyder jo så, at jeg enten er enormt heldig og god til at snyde folk, eller også er det, fordi jeg kan finde ud af mit arbejde. Og der stoler jeg ret meget på, at det er nummer to.
Det at se de ting, jeg drømte om, blive til virkelighed, viser mig, at jeg kan finde ud af det, jeg laver, og at jeg er ret god til det. Men det er stadig en vild følelse, når folk har betalt for at se mig. Det kan stadig forbløffe mig, at folk gider følge med i, hvad jeg laver. Fordi ja, det er et arbejde, men det er et arbejde, som folk gider at følge med i, og det skal man vænne sig til.
Jeg er meget ydmyg over, at folk vil bruge deres tid og ikke mindst deres penge på mig. Det er jeg meget taknemmelig for."
Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?
"At al kærlighed er forskellig. Der er ikke nogen rigtig form for kærlighed. Den kærlighed, man har til nogle mennesker, behøver ikke ligne den, som bliver delt på sociale medier, eller den kærlighed, der bliver vist på film, eller som du har set dine forældre have.
Kærlighed er helt forskellig, alt efter hvem den bliver givet af, eller hvem den bliver delt imellem. Din måde at vise og modtage kærlighed på er den rigtige måde at vise og modtage kærlighed på for dig. Man skal bare finde ud af, hvilken slags kærlighed man gerne vil have. Jeg har selv sammenlignet meget.
Da jeg var yngre, troede jeg, at rigtig kærlighed var den, der gjorde ondt. At der skulle være en, der stod ude i regnen og råbte ens navn. Efter jeg er blevet ældre, har jeg fundet ud af, at for mig er kærlighed de små ting, som hvis der lige bliver hentet en Pepsi Max ude fra køleskabet. Eller hvis jeg får en sms fra en ven, der skriver, at de lige tænkte på mig og håber, at jeg har det godt.
Der er en enorm ro i kærligheden. Jeg mærker kærligheden i de små ting i hverdagen i stedet for kæmpe filmiske erklæringer, som jeg førhen troede var den ægte kærlighed."