Nete var Karoline-pige: ”Der blev gjort tilnærmelser, og man måtte trække benene til sig”
Da Nete arbejdede som Karoline-pige i 1970'erne blev hun ofte inviteret på snaps af cheferne i supermarkedet. Her fortæller hun om tiden dengang.
I starten af 1970’erne fik jeg job som Karoline-pige. Jeg læste til lærer, men i sommerferierne skulle jeg sammen med vel 20 andre danske piger seks uger til Tyskland og Frankrig for at promovere dansk ost. Jeg skaffede job som Karoline-piger til en del af mine veninder, selv om vi ikke anede en dyt om dansk ost.
I supermarkederne havde vi stande med smagsprøver. Pindemadder var moderne, og vi arrangerede dem som vikingeskibe: Skar osten i firkanter, satte dem på pind sammen med en vindrue og satte så flere pinde ned i en banan, som skulle forestille vikingeskibet, mens pindene var vikingerne. Vi satte også et rødt og hvidt sejl af karton i bananen. Ved siden af stod Karoline-koen, stanset ud i karton.
Vi bar hvide træsko, kort hvid kjole, rødt forklæde og et malkepigetørklæde. Vi skulle have stivere på under tørklædet, så det stod flot op. Men jeg droppede altid de stivere, for det så forfærdelig gammeldags ud. Jeg ville hellere have tørklædet til at sidde på den moderne 70’er-agtige lilla ble-måde.
Mange kunder var fattige krigsenker, der købte meget små portioner. Det gjorde indtryk. Jeg husker, første gang jeg skulle veje et stykke af. Jeg stod med en stor, rund ost på mange kilo, og en tysk dame skulle have hundert Gramm. Jeg anede ikke, hvor meget det var, men måtte prøve mig frem – skære et stykke af og lægge det på vægten. Det må have set komisk ud.
Alle vi piger boede på et billigt hotel i Hamborg. Vi levede nærmest af ost. Dengang fik man ikke SU, men tog studielån, så det var en god måde at tjene ekstra penge på.
Annonse
Vi blev flere gange inviteret ind på kontoret hos supermarkedets afdelingsleder. Jeg selv blev inviteret ind til snaps, som var gemt i en A4-mappe. Det var pinligt og komisk. Vi var ude for mange tilnærmelser i den stil, og vi måtte være påpasselige, så vi ikke røg ud i problemer.
Turen til Frankrig var mere storslået. Vi rejste til Rennes, Bordeaux, Marseille og Paris; det var en stor kampagne for ost og andre danske landbrugsvarer, i forbindelse med at Danmark trådte ind i EF, så der blev gjort et stort nummer ud af, at de danske Karoline-piger ankom.
Nogle af de største danske madskribenter var også inviteret, og vi havde fået besked på at medbringe ”den lille sorte cocktailkjole” og skulle så være selskabsdamer på dyre restauranter. Her blev der også gjort tilnærmelser, og man måtte trække benene lidt til sig. Men sådan var det dengang. Piger blev brugt til at sælge alt fra biler til ost. Vi syntes stadig, det var en stor oplevelse og en ret fed tjans.
Vi arrangerede en løbehjulskonkurrence i Marseilles. Der tænkte jeg ”nu er det nok!”, men løbehjul var nærmest en dansk opfindelse, og dem skulle vi også promovere. Så vi måtte på løbehjul rundt i Marseilles og invitere folk til konkurrencen, hvor man kunne vinde præmier, og der var gratis ost. Det var enormt pinligt at henvende sig til folk på den måde.
Det var et brag af en fest, den aften der var folkeafstemning i Danmark om EF. En meget lille mand bød mig op til dans og svingede mig rundt og op over hovedet i mit Karoline-pige-tøj, så mine træsko faldt af. Jeg fandt senere ud af, at han var meget rig og ejede det, der i Frankrig svarede til Daells Varehus.
Jeg ser tilbage på tiden som Karoline-pige som en sjov oplevelse. Jeg synes også, det siger meget om den tid, hvor man brugte piger til at promovere på den måde. Det ville man jo slet ikke gøre i dag.
