JEG HAVDE FAKTISK EN FORNEMMELSE AF, at hele taskeprojektet sidste år fyldte markant mere for mig, end det gjorde for ungerne, hehe. Jeg synes jo, det var TOP-spændende, at de sådan skulle have deres allerførste skoletasker!
FOR BØRNENE VAR DET MERE en praktisk ting, der skulle løses, og så blev det vigtigt for mig ikke at lægge for meget af mine egne følelser over på dem. Jeg vil meget nødigt være med til at skabe en eller anden sammenligningskultur, hvor det handler om at være med på moden allerede i 0. klasse, så vi tappede ind i de interesser, de havde på det tidspunkt og fandt noget, de ligesom kunne se sig selv i.
VI HAVDE VORES DATTER MED i en “klassisk” skoletaske-butik, men de havde kun tasker med fodbolde og dinosaurer eller lilla, lyserød og glimmer, og ingen af delene var noget for hende. Så vi endte med at ty til nettet, hvor vi fandt en Harry Potter-inspireret taske til begge børn, som de gerne ville have. Dem har de været glade for, men jeg må også erkende, at de ikke har kunnet holde til helt så meget som en dyrere model nok kan. I hvert fald går der ikke længe, før de skal fornys, og så kigger vi nok efter noget, der er mere slidstærkt.
INDTIL VIDERE ER DET VIGTIGSTE for os, at tasken er stor nok til, at de ting, børnene skal have med, kan være i den. De bliver ofte kørt i skole og hentet igen, og når vi cykler, har vi deres tasker på vores styr, så der er endnu ikke den helt store ergonomi at tage hensyn til.
JEG FORESTILLEDE MIG, at børnene nok ville få lyst til at forny de første tasker, vi købte, inden der var gået en længere årrække, så det betød også noget, at de ikke lænsede pengepungen. På den anden side bliver taskerne jo også bare brugt rigtig meget, og jeg synes ikke, man kan forvente, at små børn som sådan passer vældig godt på deres ting, så min sparsomme erfaring siger mig også, at det giver mening at investere i noget af en vis kvalitet, hvis man gerne vil have, at den kan holde til livet som ledsager for en mindreårig.
Mette Marie Lei Lange, 39 år
Har en kandidat i Psykologi og Kommunikation, men har siden 2014 arbejdet som influencer på fuld tid med Instagram-profilen @mmleilange. Bor i Køge sammen med sin mand Jon Lange og deres tvillinger på 7 år, som skal starte i 1. klasse efter sommerferien.
4 tips fra kiropraktoren
- Vælg en rygsæk frem for en taske, der hænger over skulderen. Den skal passe til barnets størrelse og ikke være bredere end ryggen.
- Tunge ting skal pakkes tættest ind mod kroppen. Det er derfor en fordel at finde en rygsæk, der har et indvendigt rum mod ryggen til eksempelvis bøger.
- Gå efter en rygsæk med polstrede stropper frem for remme. De er mere behagelige.
- Indstil rygsækken før brug, så den sidder midt på ryggen. Bunden skal sidde på barnets lænd og ikke gå ned over halebenet.
Kilde: Anja Aabech, Kiropraktor|dk Vanløse
Få meget mere inspiration til skolestart hos SPORTMASTER, se f.eks. Fila rygsæk (billedet for oven), Vans Realm og Nike Elemental.
Lige nu kan du spare 20% på alle tasker hos SPORTMASTER.